Jobs bok 38:23
hvilke jeg haver sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag?
hvilke jeg haver sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
22Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,
24Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
25Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
34Er det ikke gjemt hos mig, (ja) beseglet i mine Liggendefæ?
8Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?
9der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,
10der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),
11og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
12Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
13indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
29Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen?
30Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
37Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
38naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
24Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
15og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes.
16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
17Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?
18Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
6Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
16Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.
8Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
11Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?
12Mon (noget) Jern kan bryde Jern fra Norden og Kobber?
9Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.
10Gud giver Frost ved sin Aande, saa at det brede Vand bliver snevert.
34Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
19Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
22Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
15Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
7Vær beredt, og bered for dig, du og alle dine Forsamlinger, de, som ere forsamlede til dig, og du skal være dem til en Vagt.
8Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
30at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag.
40Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine
39Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.
16Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
3Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
28Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.
4(Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
8See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.
8Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!
19Thi jeg haver talet (dette) i min Nidkjærhed, i min Grumheds Ild, at paa den samme Dag skal (visseligen) være en stor Bævelse i Israels Land.
22Du kaldte som til en Forsamlingsdag mine Rædsler over mig trindt omkring, og der var Ingen, som undkom eller blev tilovers paa Herrens Vredes Dag; dem, som jeg havde baaret paa Hænderne og opdraget, dem haver min Fjende ødelagt.
9den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
7Vee! thi dette er en stor Dag, saa (der har) ingen (været) som den, og det er Nødens Tid for Jakob; dog skal han blive frelst deraf.
19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.