Ordspråkene 8:24
Jeg er født, da Afgrundene ikke vare, da Kilder ikke vare, som have meget Vand.
Jeg er født, da Afgrundene ikke vare, da Kilder ikke vare, som have meget Vand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Før Bjergene bleve nedsænkede, førend Høiene (bleve til), er jeg født.
26Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
27Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,
28der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
29der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
30da var jeg hos ham (som) den, der opfostrer, og var (hans) store Lyst hver Dag, som legede altid for hans Ansigt,
22Herren eiede mig i sin Veis Begyndelse, før han gjorde Noget, (ja) før den (Tid).
23Jeg er salvet af Evighed, fra det Første, fra Jordens Begyndelse.
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
15Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.
16Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.
8Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?
9der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,
10der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),
5Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.
6Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.
7Mon du være født (som) det første Menneske, og er du avlet førend Høiene?
2Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
9Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham!
10Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst.
16eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.
16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
24Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
23Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke.
16Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.
15Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
16Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.
6Jeg gjorde mig Fiskevande, at vande af dem den Skov, hvori Træer oprinde.
30Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
2Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
6Jeg haver fast forladt mig paa dig fra (Moders) Liv, du drog mig af min Moders Liv; min Ros er altid om dig.
5Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.
25Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
54Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen.
18Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!
3Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.
18Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
14Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
4ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;
5da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;
6da jeg toede mine Trin i Smør, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
1En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
7(Men) nu ere de skabte, og ikke fra den (Tid), og før (denne) Dag have I ikke hørt dem, paa det du skal ikke sige: See, dem vidste jeg.
18Hvorfor kom jeg ud af (Moders) Liv til at see Møie og Sorg, og mine Dage skulle endes med Skamme?
5De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
7Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.
2Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene.
5Før jeg dannede dig i (Moders) Liv, kjendte jeg dig, og før du udkom af Moderslivet, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Prophet for Folkene.