Forkynneren 2:6
Jeg gjorde mig Fiskevande, at vande af dem den Skov, hvori Træer oprinde.
Jeg gjorde mig Fiskevande, at vande af dem den Skov, hvori Træer oprinde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Jeg, jeg sagde i mit Hjerte: Nu velan, jeg vil forsøge dig ved Glæde, derfor see paa det Gode; men see, det var ogsaa Forfængelighed.
2 Jeg sagde til Latter: Du er galen, og til Glæde: Hvorfor gjør du det?
3 Jeg opsøgte i mit Hjerte at fremdrage mit Kjød med Vinen, dog ledede jeg mit Hjerte til Viisdommen, og at tage fat paa Daarlighed, indtil jeg kunde see, hvad Menneskens Børn bedst (monne være), som de skulle gjøre under Himmelen i deres Livs Dages Tal.
4 Jeg gjorde mine Gjerninger store, jeg byggede mig Huse, jeg plantede mig Viingaarde.
5 Jeg gjorde mig Urtehaver og Lysthaver, og jeg plantede allehaande frugtbare Træer i dem.
7 Jeg eiede Tjenere og Tjenestepiger, og jeg havde hjemfødte (Tyende); jeg havde ogsaa megen Eiendom af stort Qvæg og smaat Qvæg, mere end alle de, som havde været før mig i Jerusalem.
8 Jeg samlede mig ogsaa Sølv og Guld og en synderlig Eiendom fra Konger og Landskaber, jeg beskikkede mig Sangere og Sangersker og Menneskens Børns Vellyster, allehaande sammenstemmende Musik.
9 Og jeg blev mægtig og tog til over alle dem, som havde været før mig i Jerusalem, ja, min Viisdom stod med mig.
10 Og Alt, hvad mine Øine begjærede, tog jeg ikke fra dem, jeg negtede mit Hjerte ingen Glæde, thi mit Hjerte havde Glæde af alt mit Arbeide, og dette var min Deel af alt mit Arbeide.
11 Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.
8 Og send mig Cedertræer, Fyrretræer og Hebentræer af Libanon, thi jeg, jeg veed, at dine Tjenere forstaae at hugge Træer paa Libanon; og see, mine Tjenere skulle være med dine Tjenere,
9 og (det) for at berede mig Træer i Mangfoldighed; thi det Huus, som jeg vil bygge, skal være stort og forunderligt.
10 Og see, jeg vil give Huggerne, (ja) dine Tjenere, som hugge Træerne, tyve tusinde Cor stødt Hvede og tyve tusinde Cor Byg og tyve tusinde Bath Viin og tyve tusinde Bath Olie.
4 Vandet gjorde ham stor, og Afgrunden ophøiede ham; den gik med sine Floder trindt omkring hans Plantelse, og udlod sine Vandløb til alle Træer paa Marken.
5 Derfor blev hans Væxt høiere end alle Træerne paa Marken, og der bleve mange (smaae) Grene derpaa, og de (skjønne) Grene derpaa bleve lange for det meget Vand, der han udskjød (sine Qviste).
25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
19 Jeg vil give Cedere, Sithimtræer og Myrtetræer og Olietræer i Ørken; paa den slette Mark vil jeg give Fyrretræer, Bøgetræer og Buxbom tillige;
16 Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.
6 Ligesom Bække ere de udbredte, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer, dem Herren har plantet, som Cedrene ved Vandet.
7 Saa var han deilig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi hans Rod var hos meget Vand.
20 Derfor vendte jeg mig omkring at mistrøste mit Hjerte over alt det Arbeide, som jeg havde arbeidet under Solen.
24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.
12 Jeg, Prædikeren, jeg var Konge over Israel i Jerusalem.
13 Og jeg gav mit Hjerte til at randsage og at opsøge med Viisdom om alt det, som skeer under Himmelen; saadan ond Møie haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi.
14 (Han gaaer hen) at afhugge Ceder for sig, og tager Cypres og Eeg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen kommer den til at voxe.
16 Herrens Træer staae fulde af Vædske, Libanons Cedere, som han plantede,
12 Min Viingaard, som hører mig til, er for mit Ansigt; dig, Salomo, (tilkommer) tusinde, men dem, som vogte dens Frugt, to hundrede.
8 Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort.
9 Og Gud Herren gjorde, at der opvoxede allehaande Træer af Jorden, som vare lystelige at see til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven, og Kundskabens Træ paa Godt og Ondt.
25 Thi hvo kunde æde, og hvo kunde skynde sig mere (til at nyde det), end jeg?
33 Og han talede om Træerne, fra Cederen, som er paa Libanon, og indtil Isoppen, som udvoxer af Væggen, og han talede om Dyrene og om Fuglene og om de krybende Dyr og om Fiskene.
11 Jeg er nedgangen i Nøddehaven at see paa Grøden i Dalen, at see, om Viintræet haver blomstret, om Granattræet blomstrer.
9 Jeg gjorde ham deilig med sine mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i den Guds Have, bare Avind imod ham.
5 Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.
13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.
19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst.
27 Og Kongen gjorde Sølvet i Jerusalem som Stene, og gjorde Cedertræerne som Morbærtræer, der ere i det Lave, i Mangfoldighed.
9 Du førte et Viintræ af Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede det.
16 Og vi, vi ville hugge Træerne af Libanon efter Alt, som du behøver, og vi ville føre dem til dig i Flaader paa Havet imod Japho, og du skal føre dem op til Jerusalem.
24 Jeg er født, da Afgrundene ikke vare, da Kilder ikke vare, som have meget Vand.
11 Og I skulle gjøre en Grav imellem begge Murene for Vandet af det gamle Fiskevand; men I saae ikke til den, som gjorde Saadant, den, som dannede det for lang (Tid siden), saae I ikke.
15 Og Kongen gjorde Sølvet og Guldet i Jerusalem som Stene, og Cedertræerne gjorde han som Morbærtræer, der ere i det Lave, i Mangfoldighed.
15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
15 Drik Vand af din egen Grøft, og flydende (Vand) midt af din egen Brønd.
6 Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overdeel.
11 Bjergene bleve skjulte med dets Skygge, og dets Grene (vare) som Guds Cedere.
8 og Brev til Asaph, som forvarer den Lysthave, som er Kongens, at han maa give mig Træer til at beklæde Portene paa Slottet, som er for Huset, og til Stadsmurene og til det Huus, som jeg vil drage ind udi; og Kongen gav mig (dem) efter min Guds Haand, som var god over mig.
8 Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.