Job 30:31

Original Norsk Bibel 1866

Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Klag 5:15 : 15 Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig.
  • Dan 6:18 : 18 Og der blev fremført en Steen, og lagt over Munden af Kulen, og Kongen beseglede den med sin Ring og med sine Vældiges Ringe, at (hans) Villie imod Daniel skulde ikke forandres.
  • Sal 137:1-4 : 1 Ved Babylons Floder, der sadde vi, vi græd ogsaa, naar vi kom Zion ihu. 2 Paa Vidierne, (som) ere midt derudi, hængte vi vore Harper. 3 Thi de, som holdt os fangne, begjærede der af os, (at vi skulde synge) Ord af en Sang, og de, som kom os til at hyle, (begjærede, at vi skulde være) glade, (sigende:) Synger for os (noget) af Zions Sang. 4 Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
  • Fork 3:4 : 4 Tid at græde, og Tid at lee, Tid at hyle, og Tid at springe for Glæde,
  • Jes 21:4 : 4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.
  • Jes 22:12 : 12 Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
  • Jes 24:7-9 : 7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke. 8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt. 9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed.

  • 15 Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig.

  • 76%

    27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn.

    28 Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.

  • 76%

    10 Og Glæde og Fryd skal borttages fra den frugtbare Mark, og man skal ikke synge (med Fryd) i Viingaardene, ei heller raabe (med Glæde); Persetræderen skal ikke træde Druer i Perserne, Frydeskriget haver jeg ladet høre op.

    11 Derfor lyde mine Indvolde over Moab som en Harpe, og mit Inderste over Kir-Hares.

  • 74%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 74%

    16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

    17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • 11 Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper!

  • 5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

  • 74%

    15 Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.

    16 Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,

  • 73%

    6 Han haver stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folket, og jeg bliver offentlig til Spot (iblandt dem).

    7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.

  • 18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 8 Hyl som en Jomfru, der haver ombundet en Sæk, for sin Ungdoms Mand.

  • 31 Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over al Moab; man skal sukke over Kir-Heres Folk.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 10 Og jeg vil omvende eders Høitider til Sorg, og alle eders Sange til Klagemaal, og føre Sække op over alle Lænder, og gjøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil give det Sorrig som over en eneste Søn, og det Sidste deraf skal være som en bitter Dag.

  • 72%

    20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

    21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 72%

    12 Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.

    13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 72%

    7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.

    8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt.

  • 4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

  • 36 Derfor lyder mit Hjerte over Moab som Piberne, og mit Hjerte lyder over Folket i Kir-Heres som Piberne, fordi den Overflødighed, som det havde forhvervet, er fordærvet.

  • 16 Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

  • 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

  • 72%

    3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.

    4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 3 at kundgjøre din Miskundhed om Morgenen, og din Sandhed om Nætterne,

  • 2 Paa Vidierne, (som) ere midt derudi, hængte vi vore Harper.

  • 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

  • 17 Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

  • 38 Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen,

  • 21 Jeg er forstyrret over mit Folks Datters Forstyrrelse, jeg gaaer i Sørgeklæder, Forskrækkelse har betaget mig.

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 3 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.

  • 25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

  • 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

  • 10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

  • 20 Mit Paulun er forstyrret, og alle mine Snorer ere sønderslidte; mine Børn ere udgangne fra mig, og de ere ikke mere til; Ingen udslaaer ydermere mit Paulun eller ophænger mine Gardiner.

  • 4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.

  • 8 Derfor maa jeg græde og hyle, jeg maa gaae røvet og blottet, jeg maa anstille en Hylen som Dragerne, og Sorg som Strudsungerne.