Jobs bok 32:17

Original Norsk Bibel 1866

(Nu) vil jeg, jeg ogsaa svare min Deel, ogsaa jeg vil kundgjøre min Kundskab.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 32:10 : 10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.
  • Job 33:12 : 12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
  • Job 35:3-4 : 3 Thi du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn haver jeg deraf, (om jeg viger) fra min Synd? 4 Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    10Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.

    11See, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte (mine) Øren hen til (at høre) eders Forstand, indtil at I kunde have udsøgt, (hvad I vilde) tale.

    12Da jeg (nu) haver agtet paa eder, see, da er der Ingen, som overbeviser Job, (Ingen) af eder, som kunde svare til hans Taler.

  • 20Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare.

  • 77%

    14Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.

    15De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.

    16Og jeg biede, men de kunde ikke tale; thi de stode, de svarede ikke ydermere.

  • 18Thi jeg er fuld af Taler, en Aand i mit Indre trænger mig.

  • 73%

    31Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.

    32(Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.

    33Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.

  • 17Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,

  • 72%

    2Derfor komme mine Tanker mig til at give (Svar) igjen, og derfor haster jeg udi mig.

    3Jeg maa høre en Underviisning til min Forsmædelse; men min Forstands Aand skal svare for mig.

  • 72%

    18See, Kjære, (naar) jeg faaer ordentlig beskikket Retten, (da) veed jeg, at jeg, jeg skal blive retfærdig.

    19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 22Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 71%

    2Bi mig lidet, og jeg vil kundgjøre dig, at (her er) endnu at tale for Gud.

    3Jeg vil ophente min Kundskab langt borte, og tillægge den, som haver gjort mig, Retfærdighed.

  • 71%

    6Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab.

    7Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom.

  • 71%

    4Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger.

    5Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

  • 71%

    14Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.

    15Thi om jeg end var retfærdig, vilde jeg ikke svare; jeg maa bede den om Naade, som dømmer mig.

  • 4Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:

  • 5Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.

  • 3Fordrager mig, og jeg, jeg vil tale, og naar jeg haver talet, da maa du spotte.

  • 4Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 5Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.

  • 69%

    3Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?

    4Jeg, jeg kunde ogsaa tale som I; gid eders Sjæl var i min Sjæls Sted! jeg kunde (og) sammenføie (mange) Ord imod eder og ryste over eder med mit Hoved.

  • 1Jeg stod paa min Vagt og stillede mig paa Befæstningen, og jeg varede (flitteligen) paa, for at see, hvad han vilde tale ved mig, og hvad jeg skulde svare igjen efter min Overbeviisning.

  • 13Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).

  • 1Da svarede Job og sagde:

  • 6Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.

  • 68%

    2See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.

    3Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 1Fremdeles svarede Elihu og sagde:

  • 3Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 11(Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 3Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?

  • 17Og jeg, jeg vil ogsaa slaae min Haand i min Haand og lade min Grumhed hvile; jeg, Herren, jeg haver talet det.

  • 32Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 2Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

  • 42Og jeg vil svare den, som forhaaner mig for nogen Ting, at jeg haver forladt mig paa dit Ord.

  • 3Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.

  • 1Men Job svarede og sagde: