Job 21:3

Original Norsk Bibel 1866

Fordrager mig, og jeg, jeg vil tale, og naar jeg haver talet, da maa du spotte.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 16:10 : 10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
  • Job 17:2 : 2 Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?
  • Job 16:20 : 20 Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.
  • Job 12:4-5 : 4 Jeg er (som den, der er) til en Latter for sin Ven, som raaber til Gud, og han skal svare ham; en Retfærdig, en Fuldkommen er til Latter. 5 Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
  • Job 13:9 : 9 (Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
  • Job 13:13 : 13 Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).
  • Job 33:31-33 : 31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale. 32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret. 33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

    5 Vender eders Ansigter til mig og bliver forskrækkede, og lægger Haanden paa Munden.

  • 13 Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).

  • 77%

    1 Men Job svarede og sagde:

    2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.

  • 2 Bi mig lidet, og jeg vil kundgjøre dig, at (her er) endnu at tale for Gud.

  • 3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?

  • 19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.

  • 20 Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare.

  • 73%

    31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.

    32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 2 Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?

  • 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

  • 72%

    3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?

    4 Jeg, jeg kunde ogsaa tale som I; gid eders Sjæl var i min Sjæls Sted! jeg kunde (og) sammenføie (mange) Ord imod eder og ryste over eder med mit Hoved.

  • 10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 3 Jeg maa høre en Underviisning til min Forsmædelse; men min Forstands Aand skal svare for mig.

  • 11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 2 Og Job svarede og sagde:

  • 71%

    3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!

    4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger.

    5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

  • 26 da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for,

  • 4 Jeg er (som den, der er) til en Latter for sin Ven, som raaber til Gud, og han skal svare ham; en Retfærdig, en Fuldkommen er til Latter.

  • 70%

    1 Min Sjæl kjedes ved mit Liv; jeg vil slippe min Klage løs over mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

    2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.

  • 6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.

  • 70%

    20 Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

    21 Ak! kunde en Mand gaae irette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Næste!

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog.

  • 34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.

  • 70%

    1 Men Job svarede og sagde:

    2 Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

  • 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.

  • 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

  • 10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.

  • 17 (Nu) vil jeg, jeg ogsaa svare min Deel, ogsaa jeg vil kundgjøre min Kundskab.

  • 7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?

  • 2 Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).

  • 23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.

  • 5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.

  • 9 (Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

  • 20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.