Jesaja 51:1
Hører mig, I, som efterjage Retfærdighed, I, som søge Herren! seer hen til Klippen, af hvilken I ere udhugne, og til Brøndens Hul, af hvilken I ere udgravne.
Hører mig, I, som efterjage Retfærdighed, I, som søge Herren! seer hen til Klippen, af hvilken I ere udhugne, og til Brøndens Hul, af hvilken I ere udgravne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Seer hen til Abraham, eders Fader, og til Sara, som fødte eder; thi jeg kaldte ham eenlig, og velsignede ham og formerede ham.
7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
18 Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig.
27 som sige til Træet: Du er min Fader, og til Stenen: Du avlede mig; thi de vendte Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid skulle de sige: Staa op og frels os!
16 Hvad (haver) du her (at gjøre)? og hvem haver du her, at du haver hugget dig her en Grav, (som) den, der lader hugge sin Grav i det Høie, (som) den, der lader beskikke sig en Bolig i Klippen?
12 Hører mig, (I, som ere) stolte i Hjertet, (som ere) langt fra Retfærdighed!
18 I Døve, hører, og seer til, I Blinde, at I kunne see!
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
23 Hvo er iblandt eder, som vender Øret til dette, som vil mærke og høre (det, som) herefter (skal skee)?
1 Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.
4 Mit Folk! giver Agt paa mig, ja mit Folk! vender Øren til mig; thi der skal en Lov udgaae fra mig, og jeg vil (hasteligen) fremføre min Ret til Folkenes Lys.
21 Og Herren sagde: See, (her er) et Sted hos mig; og du skal staae paa Klippen.
14 Og man skal sige: Baner, baner, rydder Veien, optager Stød af mit Folks Vei!
1 Hører mig, I Øer! og mærker, I Folk langt borte! Herren kaldte mig fra (Moders) Liv, han kom mit Navn ihu fra min Moders Liv af.
2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
6 Vender om til den, som Israels Børn ere dybt afvegne fra!
1 Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.
4 Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!
5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?
1 Hører dog, hvad Herren siger: Gjør dig rede, træt med Bjergene, og lad Høiene høre din Røst!
11 Saa sagde Herren, Israels Hellige, og den, som dannede ham: Spørge I mig om de tilkommende Ting? ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gjerning?
3 Søger Herren, alle Sagtmodige i Landet, som gjøre (efter) hans Ret; søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, (paa det) I maaskee kunde skjules paa Herrens Vredes Dag.
12 Og I skulle paakalde mig og gaae og bede til mig, og jeg vil høre eder.
2 Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
10 Thi drager over til Kithims Øer og seer, og sender til Kedar og mærker saare (nøie) og seer, om der er skeet (Saadant), som dette.
29 Land! Land! Land! hør Herrens Ord.
6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.
17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
7 Paa den samme Dag skal Mennesket see hen til den, som har gjort ham, og hans Øine skulle see til den Hellige i Israel.
11 Og I skulle gjøre en Grav imellem begge Murene for Vandet af det gamle Fiskevand; men I saae ikke til den, som gjorde Saadant, den, som dannede det for lang (Tid siden), saae I ikke.
8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
9 du, hvem jeg tog fat paa (og hentede) fra Jordens Ender, og kaldte dig fra dens Ypperste, og sagde til dig: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!
1 Hører dette Ord, som Herren talede over eder, Israels Børn! over al den Slægt, som jeg førte op af Ægypti Land, sigende:
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
6 Skulle I vederlægge Herren dette, du daarlige og uvise Folk? er han ikke din Fader, som haver kjøbt dig? han, han gjorde dig og beredte dig.
15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.
7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.
4 Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.
1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
4 Thi saa sagde Herren til Israels Huus: Søger mig, saa skulle I leve.
2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
1 Hører dette, I Præster! og Israels Huus! giver Agt paa, og Kongens Huus! vender Ørene dertil, thi Dommen (angaaer) eder, fordi I vare en Snare for Mizpa, og et udbredt Garn for Thabor.
7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
31 O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?