Jesaja 32:16
Og Ret skal boe i Ørken, og Retfærdighed skal blive paa den frugtbare Mark.
Og Ret skal boe i Ørken, og Retfærdighed skal blive paa den frugtbare Mark.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad.
14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
15 indtil der udgydes over os en Aand af det Høie; da skal Ørken blive til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark skal agtes som en Skov.
17 Og Retfærdighedens Gjerning skal være Fred, og Retfærdighedens Arbeides (Frugt) skal være Hvile og Tryghed indtil evig (Tid).
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
19 Men det skal hagle, naar man gaaer ned til Skoven, og Staden skal nedtrykkes i det Lave.
1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
2 Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
15 I de samme Dage og paa den samme Tid vil jeg lade David en retfærdig Væxt opvoxe, og han skal gjøre Dom og Retfærdighed paa Jorden.
16 I de samme Dage skal Juda frelses, og Jerusalem boe tryggeligen, og dette (er det Navn), som man skal kalde den: Herren vor Retfærdighed.
24 Men lad Ret hidvælte sig som Vandene, og Retfærdighed som en stærk Bæk.
1 Men Ørken og de tørre (Steder) skulle glæde sig derved, og den øde Mark skal fryde sig og blomstre som en Rose.
2 Den skal vist blomstre, ja den skal fryde sig og synge (med Fryd); Libanons Herlighed er given den, Carmels og Sarons Prydelse; de skulle see Herrens Herlighed, vor Guds Prydelse.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
15 Thi Retten skal komme igjen til Retfærdigheden, og alle de Oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
11 Miskundhed og Sandhed skulle møde (hverandre), Retfærdighed og Fred skulle kysse (hverandre).
12 Sandhed skal opvoxe af Jorden, og Retfærdighed skal see ned af Himmelen.
5 Og der skal beredes en Throne ved Miskundheden, og En skal sidde derpaa i Sandhed i Davids Paulun, som skal dømme, og som søger efter Ret og haster efter Retfærdighed.
17 Er det ikke endnu en saare liden (Tid), at Libanon skal blive omvendt til en frugtbar Mark, og en frugtbar Mark skal agtes som en Skov?
13 Og Landet skal blive aldeles øde for sine Indbyggeres Skyld, for deres Idrætters Frugts Skyld.
2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
3 Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed.
34 Og det ødelagte Land skal dyrkes, istedetfor at det var (aldeles) øde for Enhvers Øine, som gik igjennem (det).
6 Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark.
7 Og et tørt (Sted) skal blive til en Sø, og et tørstigt (Sted) til Vandkilder; i den Bolig, hvori Drager laae, skal være Hø, tilmed Rør og Siv.
6 Og han skal udføre din Retfærdighed som Lyset, og din Ret som Middagslys.
10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
7 Den Retfærdige skal blomstre i hans Dage, og der skal være megen Fred, indtil Maanen er ikke (mere).
34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
21 Thi de Oprigtige skulle boe i Landet, og de Fuldkomne blive tilovers derudi.
33 Da skulle Træerne i Skoven fryde sig for Herrens Ansigt, thi han kommer til at dømme Jorden.
18 Udstrækker Seglen, thi Høsten er moden; kommer, farer ned, thi Viinpersen er fuld, Persekarrene løbe over; thi deres Ondskab er stor.
23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg!
24 Og Juda og alle dens Stæder skulle boe derudi tillige, (ja) Agermænd og de, (som) fare med Hjorden.
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
27 Zion skal forløses ved Ret, og de Omvendte af den ved Retfærdighed.
16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.
37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
11 Thi som Jorden udgiver sin Grøde, og som en Have lader sin Sæd opvoxe, saa skal den Herre Herre lade opvoxe Retfærdighed og Priis for alle Hedningerne.
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.
17 Og jeg vil sætte Ret til Maalesnoren, og Retfærdighed til en Vægt, og Hagelen skal bortdrive den falske Tilflugt, og Vandene overskylle Skjulet.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
5 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden.
6 Og (han skal være) Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og deres Styrke, som drive Krigen tilbage til Porten.
12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.
5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.