Jesaja 58:14
da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.
da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og Herren skal altid lede dig, og mætte din Sjæl i Tørheder, og bestyrke dine Been, og du skal blive som en vandrig Have og som et Vandløb, hvis Vand ikke slaaer Feil.
12Og (de, som komme) af dig, skulle bygge de gamle øde Steder, du skal opreise de Grundvolde, (som have ligget) fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes den, som tilmurer det Revne, som forbedrer Stierne igjen, at (man kan) boe (der).
13Dersom du vender din Fod af fra Sabbaten, (fra) at gjøre (al) din (egen) Behagelighed paa min hellige Dag, og kalder Sabbaten en Forlystelse, paa det at Herren maa helliges, som bør æres, og (dersom du) ærer ham, (saa du) ikke gjør dine (egne) Veie og ikke finder din (egen) Behagelighed eller taler et Ord (derom),
3Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
4Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.
12Og alle Hedningerne skulle prise eder salige; thi I, I skulle være et behageligt Land, sagde den Herre Zebaoth.
23Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
13Han lod ham fare paa Jordens Høie, og han aad Markens Grøde; og han lod ham suge Honning af en Klippe, og Olie af den haarde Steenklippe,
14Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.
11Og Herren skal lade blive tilovers, dig til Gode, af dit Livs Frugt, og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, i det Land, som Herren svoer dine Fædre at give dig.
19Dersom I ville, og lyde, da skulle I æde Landets Gode.
7Og der skulle I æde for Herrens eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Haand til, I og eders Huse, i hvilket Herren din Gud haver velsignet dig.
15Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.
16Og du skal die Hedningers Melk, og die Kongers Bryst, og du skal fornemme, at jeg er Herren, som frelser dig, og din Gjenløser Jakobs Mægtige.
1Og det skal skee, om du aldeles hører paa Herrens din Guds Røst, at tage vare paa at gjøre alle hans Bud, som jeg byder dig idag, da skal Herren din Gud sætte dig til at være høi over alle Folk paa Jorden.
2Og alle disse Velsignelser skulle komme over dig og vederfares dig, fordi du haver hørt paa Herrens din Guds Røst:
8Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.
9Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret,
19Og jeg vil føre Israel tilbage til sin Bolig, og han skal føde sig paa Carmel og Basan, og hans Sjæl skal mættes paa Ephraims Bjerg og Gilead.
9Og Herren din Gud skal give dig til overs, i alle dine Hænders Gjerninger, af dit Livs Frugt og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, (dig) til Gode; thi Herren skal vende tilbage til at glæde sig over dig, (dig) til Gode, ligesom han glædede sig over dine Fædre;
14Fød dit Folk med din Kjep, din Arvs Faar, du, som boer alene i en Skov midt paa Carmel; lad dem fødes i Basan og Gilead, som i gamle Dage.
10Og du skal æde og blive mæt, og love Herren din Gud for det gode Land, som han haver givet dig.
5Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
15Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
26Og I skulle æde og mættes og love Herrens eders Guds Navn, som haver handlet med eder i underlige (Maader), og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
8Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
26Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
11at I maae die og mættes af dens (megen) Trøsts Bryst, at I maae udtrykke det og forlyste eder selv med dens Herligheds Skin.
2Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
29I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.
4Man skal ikke ydermere kalde dig en Forladt, ei heller skal dit Land kaldes ydermere ødelagt, men du skal kaldes min Lyst i det, og dit Land (skal kaldes) en Ægtehustru; thi Herren haver Lyst til dig, og dit Land skal være en Ægtehustru.
8Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
9at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).
14Jeg vil føde dem med god Føde, og deres Faaresti skal være paa de høie Israels Bjerge; der skulle de ligge i en god Faaresti, og fødes med fed Føde paa Israels Bjerge.
11Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
19Og Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes; og I skulle boe tryggeligen deri.
3Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,
16Og du skal være vanhelliget udi dig for Hedningernes Øine, og fornemme, at jeg er Herren.
63Og det skal skee, at ligesom Herren glædede sig (tilforn) over eder, at gjøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal Herren glæde sig over eder, at fordærve eder og at ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, hvor du kommer hen til at eie det.
14Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.
34Bi efter Herren og hold hans Vei, saa skal han ophøie dig til at arve Landet; du skal see, naar de Ugudelige skulle udryddes.
11Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.
26Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham.
16Dine Ord ere fundne, og jeg haver ædet dem, og dit Ord var mig til Fryd og til mit Hjertes Glæde; thi jeg er kaldet efter dit Navn, Herre, Gud Zebaoth!
14Saa sagde den Herre Herre: Ligesom alt Landet glæder sig, (saa) vil jeg gjøre dig (aldeles) øde.
12Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
14Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
13Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige.
13Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
13Og Herren skal sætte dig til Hoved og ikke til Hale, og du skal aleneste være over, og ikke være under, naar du vil høre Herrens din Guds Bud, hvilke jeg byder dig idag at holde og at gjøre,