Salmenes bok 87:5
Og der skal siges om Zion: Denne og hiin er født i den; og den Høieste selv skal befæste den.
Og der skal siges om Zion: Denne og hiin er født i den; og den Høieste selv skal befæste den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Herren skal tælle (dem), naar han skriver Folkene, (sigende): Denne er født der. Sela.
1En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
2Herren elsker Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
3Der ere herlige Ting sagte i dig, du Guds Stad. Sela.
4Jeg vil komme Rahab og Babel ihu iblandt dem, som kjende mig; see, (man skal sige om) Philisterne og Tyrierne med Morianerne: Denne er født der.
16Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære,
5Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.
13Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
14Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
5Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
2Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
35Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
6Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
7Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
21Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
2Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
3Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
27Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.
11Og de skulle forlade sig paa dig, de, som kjende dit Navn; thi du haver ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
2Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.
3Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
8Hvo haver hørt Saadant? hvo haver seet saadanne Ting? mon et Land kan fødes paa een Dag, eller et Folk fødes paa eengang? thi Zion var i Fødselsnød, ja hun haver født sine Sønner.
31En Sæd skal tjene ham; den skal tilregnes Herren til Slægt.
32Og hvad skal han svare Folkets Bud? at Herren haver grundfæstet Zion, paa det de Elendige af hans Folk skulle have Tilflugt i den.
1En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
7Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.
2Af Zion aabenbaredes Gud herligen, i en fuldkommen Deilighed.
12O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
3Og det skal skee, at den Overblevne i Zion og den, som er tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er skreven til Livet i Jerusalem,
2Derfor skal han (vel) hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, haver født; dog skal det Øvrige af hans Brødre komme tilbage med Israels Børn.
10Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
16Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.
18(naar) han haver vendt sit Ansigt til den Eenliges Bøn, og ikke foragtet deres Bøn.
5Salige ere de, som boe i dit Huus; de skulle endnu love dig. Sela.
15Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.
7Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
27Zion skal forløses ved Ret, og de Omvendte af den ved Retfærdighed.
8at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
6Raab høit og syng (med Fryd), du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.
1Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
14Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig.
2Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
2Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
13Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
17Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.
4(sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
5Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
11Og nu ere vel mange Hedninger samlede imod dig, som sige: Hun skal besmittes, og vore Øine skulle see paa Zion.
10Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren.
18See, (her er) jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og underlige Ting i Israel fra den Herre Zebaoth, som boer paa Zions Bjerg.