Salmenes bok 87:6
Herren skal tælle (dem), naar han skriver Folkene, (sigende): Denne er født der. Sela.
Herren skal tælle (dem), naar han skriver Folkene, (sigende): Denne er født der. Sela.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
2 Herren elsker Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
3 Der ere herlige Ting sagte i dig, du Guds Stad. Sela.
4 Jeg vil komme Rahab og Babel ihu iblandt dem, som kjende mig; see, (man skal sige om) Philisterne og Tyrierne med Morianerne: Denne er født der.
5 Og der skal siges om Zion: Denne og hiin er født i den; og den Høieste selv skal befæste den.
18 (naar) han haver vendt sit Ansigt til den Eenliges Bøn, og ikke foragtet deres Bøn.
30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.
31 En Sæd skal tjene ham; den skal tilregnes Herren til Slægt.
7 Og de, som synge, og de, som dandse, (skulle sige:) Alle mine Kilder ere i dig.
2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
16 Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære,
11 Og de skulle forlade sig paa dig, de, som kjende dit Navn; thi du haver ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
4 Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
5 Salige ere de, som boe i dit Huus; de skulle endnu love dig. Sela.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
13 Herren skuede ned fra Himmelen, han saae alle Menneskens Børn.
6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
2 Derfor skal han (vel) hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, haver født; dog skal det Øvrige af hans Brødre komme tilbage med Israels Børn.
3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
2 Israel glæde sig i den, som ham gjorde! Zions Børn fryde sig i deres Konge!
16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.
8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
8 Hvo haver hørt Saadant? hvo haver seet saadanne Ting? mon et Land kan fødes paa een Dag, eller et Folk fødes paa eengang? thi Zion var i Fødselsnød, ja hun haver født sine Sønner.
3 Og det skal skee, at den Overblevne i Zion og den, som er tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er skreven til Livet i Jerusalem,
1 Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
4 (sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:
9 Thi jeg seer ham af Klippernes Top, og af Høiene beskuer jeg ham; see, det Folk skal boe alene, og skal ikke regnes iblandt Hedningerne.
26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
27 Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.
2 Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de Fordrevne af Israel.
6 Og Himlene skulle kundgjøre hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.
10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!