Salmenes bok 87:7
Og de, som synge, og de, som dandse, (skulle sige:) Alle mine Kilder ere i dig.
Og de, som synge, og de, som dandse, (skulle sige:) Alle mine Kilder ere i dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Gud! de saae dine Gange, min Guds, min Konges Gange i Helligdommen.
26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.
8 Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.
3 at kundgjøre din Miskundhed om Morgenen, og din Sandhed om Nætterne,
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
6 Herren skal tælle (dem), naar han skriver Folkene, (sigende): Denne er født der. Sela.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
20 Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder.
5 Synger Psalmer for Herren med Harpe, med Harpe og Psalmes Lyd,
4 Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
5 Salige ere de, som boe i dit Huus; de skulle endnu love dig. Sela.
6 Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, i hvis Hjerte de rette Veie ere.
15 O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
17 Da sang Israel denne Sang: Stig op, Brønd! sjunger (imod hverandre) om den!
3 (men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.
10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.
7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
7 De stillede et Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøiede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt (selv) midt i den. Sela.
16 Lad dine Kilder udflyde her og der udenfor, (og) Vandbække paa Gaderne.
9 Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig, (legende) paa Psaltere med ti (Strænge);
22 (Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!
23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
3 De skulle love hans Navn i Dands, de skulle synge Psalmer for ham, (legende) paa Tromme og Harpe.
29 I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.
63 Sku, naar de sidde, og naar de staae op, (da) er jeg deres Strængeleg.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.
3 Der ere herlige Ting sagte i dig, du Guds Stad. Sela.
7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.
31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.
32 De store Fyrster skulle komme fra Ægypten, Morland skal hasteligen (udbrede) sine Hænder til Gud.
2 Takker Herren med Harpe, synger (Psalmer) for ham (og leger) paa Psalter med ti (Strænge).
3 Synger ham en ny Sang, leger vel (paa Strængeleg) med Frydeklang.
12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog.
33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever; jeg vil synge Psalmer for min Gud, medens jeg er endnu til.
1 Davids Psalmesang.
9 De skulle blive drukne af dit Huses Fedme, og du skal give dem at drikke af dine Vellysters Bæk.
3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
8 Skulde de undkomme for (deres) Uretfærdighed? Gud! nedstød (disse) Folk i Vrede.
2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
17 Hans Møie skal komme igjen paa hans Hoved, og hans Fortrædelighed skal nedfare paa hans Hovedisse.
19 Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.
4 og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!
1 Til Sangmesteren; (en Psalme), som giver Underviisning, for Korahs Børn.
4 om end Vandene deri bruse og oprøres, (og) Bjergene bæve af dets stolte (Bølger). Sela.
4 Herre! alle Konger paa Jorden skulle takke dig, naar de have hørt din Munds Ord.