Klagesangene 3:63

Original Norsk Bibel 1866

Sku, naar de sidde, og naar de staae op, (da) er jeg deres Strængeleg.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 139:2 : 2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.
  • Klag 3:14 : 14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.
  • Job 30:9 : 9 Men nu er jeg bleven deres Strængeleg, og maa være dem til Snak.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    60Du saae al deres Hevn, (ja) alle deres Tanker imod mig.

    61Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,

    62deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.

  • 64Du skal give dem Betaling igjen, Herre! efter deres Hænders Gjerning.

  • 9Men nu er jeg bleven deres Strængeleg, og maa være dem til Snak.

  • 1Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

  • 12Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog.

  • 14Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.

  • 10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

  • 3Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.

  • 3at kundgjøre din Miskundhed om Morgenen, og din Sandhed om Nætterne,

  • 21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 12De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.

  • 6Han haver stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folket, og jeg bliver offentlig til Spot (iblandt dem).

  • 2Gud! mit Hjerte er beredt, jeg vil synge, ja, jeg vil synge Psalmer, ogsaa min Ære (skal synge).

  • 68%

    3Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.

    4Thi see, de lure efter min Sjæl, de Stærke holde sig tilsammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!

  • 2Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.

  • 28Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

  • 6Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;

  • 23Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.

  • 7Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.

  • 6da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.

  • 12De opløfte (deres Røst) ved Tromme og Harpe, og glæde sig ved Orgels Lyd.

  • 7De komme igjen mod Aftenen, de tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.

  • 8Gud! mit Hjerte er rede, mit Hjerte er rede; jeg vil synge, ja jeg vil synge (Psalmer).

  • 16Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.

  • 67%

    5I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?

    6De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.

  • 3De skulle love hans Navn i Dands, de skulle synge Psalmer for ham, (legende) paa Tromme og Harpe.

  • 16Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

  • 7Jeg er fredsommelig, men naar jeg taler, da ere de (færdige) til Krigen.

  • 13Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.

  • 22Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst.

  • 6Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • 11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.

  • 3Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg, jeg vil synge for Herren; Herren, Israels Gud, vil jeg synge (Lov).

  • 9De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • 8Disse (forlade sig) paa Vogne, og disse paa Heste, men vi, vi ville komme Herrens vor Guds Navn ihu.

  • 38Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

  • 5som gjøre Melodier efter Psalternes Lyd, og optænke sig Instrumenter til Sang, som David,

  • 63Jeg haver Samqvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.

  • 23Tag bort fra mig dine Sanges Mangfoldighed, og jeg gider ikke hørt dine Psalteres Lovsange.

  • 27See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig;

  • 32Og see, du er dem som hendes Kjærlighedssang, der haver en deilig Røst, og som kan vel lege; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gjøre efter dem.

  • 3Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

  • 6O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.

  • 3Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.

  • 3Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.