Salmenes bok 68:27

Original Norsk Bibel 1866

Lover Gud i Forsamlingerne, (lover) Herren, (I, som ere) af Israels Kilde!

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

בְּֽ֭מַקְהֵלוֹת בָּרְכ֣וּ אֱלֹהִ֑ים יְ֝הוָ֗ה מִמְּק֥וֹר יִשְׂרָאֵֽל׃

Translitterasjon

bə-maqhēlôt bārkû ʾĕlōhîm YHWH from-məqôr yiśrāʾēl

Grammatikkdetaljer

• *bə-maqhēlôt*: preposition בְּ (in) + feminine plural noun - 'in assemblies'
• *bārkû*: Piel imperative masculine plural - 'bless'
• *ʾĕlōhîm*: masculine plural noun with singular meaning - 'God'
• *YHWH*: divine name - 'LORD'
• from-*məqôr*: preposition מִן (from) + masculine singular construct noun - 'from the fountain of'
• *yiśrāʾēl*: proper noun - 'Israel'

Ordbetydninger

• *maqhēlôt*: assemblies/congregations/choirs
• *məqôr*: fountain/source/spring

Henviste vers

• 1 Sam 9:21 : 21 Og Saul svarede og sagde: Er ikke jeg en Benjaminit af de mindste af Israels Stammer? og min Slægt er mindre end alle Benjamins Stammes Slægter, og hvorfor har du talet til mig paa denne Maade?
• 1 Krøn 12:16 : 16 Der kom og af Benjamins og Judæ Børn til Befæstningen til David.
• 1 Krøn 12:29 : 29 og af Benjamins Børn, Sauls Brødre, tre tusinde; thi hidindtil toge mange af dem vare paa Sauls Huses Varetægt;
• 1 Krøn 15:3 : 3 Derfor samlede David al Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til dens Sted, som han havde beredt til den.
• 1 Krøn 27:12 : 12 Den Niende i den niende Maaned var Abieser, den Anathothiter, af de Benjaminiter; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.
• Sal 47:9 : 9 Gud regjerer over Hedningerne, Gud sidder paa sin hellige Throne.
• Sal 60:7 : 7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
• Jes 11:13 : 13 Og Ephraims Nidkjærhed skal vige, og Judæ Fjender skulle udryddes; Ephraim skal ikke være nidkjær imod Juda, og Juda skal ikke trænge Ephraim.
• Esek 37:19-27 : 19 (da) siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil tage Josephs Træ, som haver været i Ephraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og jeg vil lægge dem til det, (som er) Judæ Træ, og gjøre dem til eet Træ, og de skulle være Eet i min Haand. 20 Og de Træer, som du skriver paa, skulle være i din Haand for deres Øine. 21 Derefter siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg tager Israels Børn, at de skulle ikke være imellem Hedningerne, hvor de fore hen, og jeg vil samle dem trindt omkring fra, og lade dem komme til deres Land. 22 Og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet, paa Israels Bjerge, og een Konge skal være deres alles Konge, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk, og ei ydermere deles i to Riger fremdeles. 23 De skulle og ikke ydermere besmitte sig med deres (stygge) Afguder og med deres Slemheder eller nogen af deres Overtrædelser; jeg vil frelse dem af alle deres Boliger, som de have syndet udi, og vil rense dem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud. 24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem. 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen. 26 Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen. 27 Og mit Tabernakel skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk.
• 1 Mos 42:32 : 32 Vi vare tolv Brødre, vor Faders Sønner; den Ene er ikke til, og den Yngste er endnu hos vor Fader i Canaans Land.
• Dom 5:18 : 18 Sebulon var et Folk, som overgav sit Liv til Døden, iligemaade Naphthali paa de høie Steder i Marken.
• Dom 20:35 : 35 Saa slog Herren Benjamin for Israels Ansigt, og Israels Børn fordærvede af Benjamin paa den samme Dag fem og tyve tusinde og hundrede Mænd; alle disse uddroge Sværd.
• Dom 21:6-9 : 6 Og det angrede Israels Børn over Benjamin, deres Broder, og de sagde: Idag er een Stamme afhuggen af Israel. 7 Hvad ville vi gjøre ved dem, som ere overblevne, at (de kunne faae) Hustruer? thi vi, vi have svoret ved Herren, at vi ikke skulle give dem af vore Døttre til Hustruer. 8 Og de sagde: Hvo er een af Israels Stammer, som ikke er kommen op til Herren, i Mizpa? og see, der var ingen Mand kommen til Leiren af Jabes i Gilead, til Forsamlingen. 9 Thi Folket blev talt; og see, da var der ingen af Indbyggerne af Jabes i Gilead. 10 Da sendte de derhen af Menigheden tolv tusinde Mænd af Stridsfolkene; og de bøde dem og sagde: Gaaer hen og slaaer Indbyggerne i Jabes i Gilead med skarpe Sværd, samt Hustruerne og de smaae Børn. 11 Og denne er den Gjerning, som I skulle gjøre: Alt Mandkjøn og alle Qvinder, som have kjendt Mandkjøns Samqvem, skulle I ødelægge. 12 Og de fandt af Indbyggerne i Jabes i Gilead fire hundrede unge Piger, Jomfruer, som ikke havde kjendt nogen Mand formedelst Mandkjøns Samqvem; og de førte dem til Leiren i Silo, som er i det Land Canaan. 13 Da sendte den ganske Menighed hen, og de lode tale med Benjamins Børn, som vare i den Klippe Rimmon, og tilbøde dem Fred. 14 Saa kom Benjamin tilbage paa samme Tid, og de gave dem de Hustruer, som de havde ladet leve af de Qvinder af Jabes i Gilead; og de fandt ikke saaledes (nok) til dem. 15 Da angrede det Folket over Benjamin, fordi Herren havde gjort et Skaar i Israels Stammer. 16 Og Menighedens Ældste sagde: Hvad skulle vi gjøre ved de Overblevne, at (de kunne faae) Hustruer? thi Qvinderne af Benjamin ere ødelagte. 17 Og de sagde: De Undkomnes Eiendom skal høre Benjamin til, at der skal ikke blive en Stamme udslettet af Israel. 18 Men vi, vi kunne ikke give dem Hustruer af vore Døttre; thi Israels Børn have svoret og sagt: Forbandet være den, som giver Benjamin en Hustru! 19 Og de sagde: See, der er Herrens Høitid i Silo fra Aar til Aar, som (holdes) Norden for Guds Huus, mod Solens Opgang, paa den alfare Vei, som gaaer op fra Bethel til Sichem, og Sønden for Lebona. 20 Og de befoel Benjamins Børn og sagde: Gaaer hen og lurer i Viingaardene. 21 Og I skulle see til, og see, dersom Silos Døttre udgaae at dandse i Dands, da maae I gaae ud af Viingaardene og gribe eder hver sin Hustru af Silos Døttre, og I skulle gaae til Benjamins Land. 22 Og det skal skee, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at trætte for os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi have ikke taget (dem) hver sin Hustru i Krigen; thi I, I have ikke givet dem (Hustruer), ellers skulde I have Skyld efter denne Tids (Leilighed). 23 Og Benjamins Børn gjorde saaledes, og toge Hustruer efter deres Tal af dem, som dandsede, hvilke de røvede; og de gik og kom tilbage til deres Arv, og byggede Stæderne og boede i dem. 24 Saa vandrede Israels Børn derfra paa den samme Tid, hver til sin Stamme og til sin Slægt; og de udgik derfra, hver til sin Arv. 25 I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde det, som var ret for hans Øine.