Esekiel 37:26
Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen.
Og jeg vil gjøre Fredspagt med dem, det skal være dem en evig Pagt; og jeg vil sætte dem og formere dem, og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindeligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27 Og mit Tabernakel skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk.
28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
22 Og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet, paa Israels Bjerge, og een Konge skal være deres alles Konge, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk, og ei ydermere deles i to Riger fremdeles.
23 De skulle og ikke ydermere besmitte sig med deres (stygge) Afguder og med deres Slemheder eller nogen af deres Overtrædelser; jeg vil frelse dem af alle deres Boliger, som de have syndet udi, og vil rense dem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud.
24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem.
25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.
9 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere foruroliges, og uretfærdige Folk skulle ikke mere fortrykke det, saasom i Begyndelsen,
7 da vil jeg lade eder boe paa dette Sted, i Landet, som jeg gav eders Fædre, fra Evighed til Evighed.
10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen,
9 (Men) nu skulle de kaste deres Horeri og deres Kongers (døde) Kroppe (langt) bort fra mig, og jeg vil boe midt iblandt dem evindeligen.
45 Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og jeg vil være dem en Gud.
38 Og de skulle være mig et Folk, og jeg, jeg vil være dem en Gud.
39 Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vei til at frygte mig alle Dage, at det skal gaae dem vel og deres Børn efter dem.
40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig.
8 Og de skulle gjøre mig en Helligdom, og jeg vil boe iblandt dem.
24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det.
25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene.
28 Og I skulle boe i Landet, som jeg gav eders Fædre, og være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
13 Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og ikke forlade mit Folk Israel.
16 Saa haver jeg nu udvalgt og helliget dette Huus, at mit Navn skal være der indtil evig (Tid), og mine Øine og mit Hjerte skulle være der alle Dage.
28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.
12 Derfor siig: See, jeg giver ham min Pagt, (ja) Fred.
27 (Men) naar jeg fører dem tilbage fra Folkene, og sanker dem af deres Fjenders Lande, og naar jeg bliver helliggjort iblandt dem for mange Hedningers Øine,
7 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! (dette) er min Thrones Sted og mine Fødders Saalers Sted, der hvor jeg vil boe midt iblandt Israels Børn evindeligen; og (de af) Israels Huus skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn, de og deres Konger, med deres Horeri og med deres Kongers (døde) Kroppe paa deres Høie,
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig.
5 Jeg vil og give dem en Plads i mit Huus og inden mine Mure, og et bedre Navn end Sønner og end Døttre; jeg vil give ham et evigt Navn, som ikke skal Udryddes.
33 men denne skal være Pagten, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter de samme Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov inden i dem, og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk.
8 Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn, og sagt:
13 Jeg haver jo bygget dig en Boligs Huus, en fast Bolig, at du skal boe (derudi) i Evighederne.
2 Og jeg, jeg haver bygget dig en Boligs Huus, ja en Bolig, at du skulde boe der evindeligen.
25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.
26 Og de skulle boe tryggeligen derudi, og bygge Huse og plante Viingaarde, ja boe tryggeligen, naar jeg udfører (mine) Domme imod alle dem, som berøvede dem trindt omkring dem, og, de skulle fornemme, at jeg, Herren, er deres Gud.
8 Og jeg vil lade dem komme, og de skulle boe midt i Jerusalem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud i Sandhed og Retfærdighed.
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
12 Han, han skal bygge mig et Huus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindeligen.
30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre.
4 Og jeg haver ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Canaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge.
10 Men denne er den Pagt, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være dem en Gud, og de skulle være mig et Folk.
27 Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.
37 Saa sagde den Herre Herre: Jeg vil endnu i dette (Stykke) lade mig adspørges af Israels Huus til at gjøre ved dem (dette): Jeg vil formere dem med Mennesker som med Faar.
21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).
17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt.
9 Og jeg vil vende mig til eder, og gjøre eder frugtbare og gjøre eder mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.
25 Thi David havde sagt: Herren, Israels Gud, haver skaffet sit Folk Rolighed, og det skal boe i Jerusalem Indtil evig (Tid).
11 paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.
14 Men jeg vil befæste ham i mit Huus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindeligen.
18 Og jeg vil gjøre for dem en Pagt paa samme Dag med (vilde) Dyr paa Marken, og med Fuglene under Himmelen, og med Ormene paa Jorden, og sønderbryde af Landet Bue og Sværd og Krig, og lade dem ligge tryggeligen.
20 paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Rette og gjøre dem; og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud.