Salmene 107:20
Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —
Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang.
12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
7 Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi —
8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.
30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring —
31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
18 Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.
19 Han haver kundgjort Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Rette.
14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
15 See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
20 Og Herren bønhørte Ezechias og lægede Folket.
10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
3 han, som forlader dig alle dine Misgjerninger, han, som læger alle dine Sygdomme,
4 han, som igjenløser dit Liv fra Fordærvelse, han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertigheder,
15 Han sender sin Tale paa Jorden, hans Ord løber saare hasteligen.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,
3 og de, som han haver samlet fra Landene, fra Østen og fra Vesten, fra Norden og fra Havet.
18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
26 Og han sagde: Om du flitteligen hører Herrens din Guds Røst, og gjør det, som ret er for hans Øine, og vender (dine) Øren til hans Bud, og holder alle hans Skikke, da vil jeg ingen af de Sygdomme lægge paa dig, som jeg lagde paa Ægypterne, thi jeg er Herren, som læger dig.
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.
25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
19 indtil den Tid, da hans Ord kom, (da) Herrens Tale havde luttret ham.
18 Jeg saae hans Veie, og jeg vil læge ham, og jeg vil skaffe ham Rolighed, og jeg vil give ham og hans Sørgende (megen) Trøst igjen.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.
16 Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,
50 Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
2 og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.
16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.