5 Mos 28:1-9 : 1 Og det skal skee, om du aldeles hører paa Herrens din Guds Røst, at tage vare paa at gjøre alle hans Bud, som jeg byder dig idag, da skal Herren din Gud sætte dig til at være høi over alle Folk paa Jorden.
2 Og alle disse Velsignelser skulle komme over dig og vederfares dig, fordi du haver hørt paa Herrens din Guds Røst:
3 Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være paa Marken.
4 Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
5 Velsignet skal din Kurv være, og din Levning.
6 Velsignet skal du være, naar du gaaer ind, og velsignet skal du være, naar du gaaer ud.
7 Herren skal give dine Fjender, som opreise sig imod dig, slagne for dit Ansigt; ad een Vei skulle de udgaae imod dig, og ad syv Veie skulle de flye for dit Ansigt.
8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
9 Herren skal opreise dig, sig til et helligt Folk, saasom han haver svoret dig, naar du holder Herrens din Guds Bud og vandrer i hans Veie.
10 Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
11 Og Herren skal lade blive tilovers, dig til Gode, af dit Livs Frugt, og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, i det Land, som Herren svoer dine Fædre at give dig.
12 Herren skal oplade for dig sit gode Liggendefæ, nemlig Himmelen, at give dit Land Regn i sin Tid, og at velsigne al din Haands Gjerning; og du skal laane til mange Folk, og du skal ikke tage tillaans.
13 Og Herren skal sætte dig til Hoved og ikke til Hale, og du skal aleneste være over, og ikke være under, naar du vil høre Herrens din Guds Bud, hvilke jeg byder dig idag at holde og at gjøre,
14 og du ikke viger fra alle disse Ord, som jeg byder eder idag, til høire eller venstre Side, at gaae efter andre Guder, at tjene dem.
15 Og det skal skee, dersom du ikke hører Herrens din Guds Røst, at holde og at gjøre alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig: