Salmene 29:8
Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver.
Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Herrens Røst udhugger Ildsluer.
9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.
3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
5 Herrens Røst sønderbryder Cedere, og Herren haver sønderbrudt Cedere paa Libanon.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.
20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.
16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!
14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.
8 Gud! der du drog ud frem for dit Folk, der du gik frem i de øde (Stæder), Sela —
4 Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand.
5 Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt.
8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
9 I Bjerge og alle Høie, frugtbare Træer og alle Cedere!
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.
7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
11 Ørken og dens Stæder skulle opløfte (Røsten, ja) Byer, som Kedar beboer; de skulle synge (med Fryd), som boe paa en Klippe, de skulle raabe fra Bjergenes Top.
9 Landet sørger, er forsmægtet, Libanon er beskjæmmet, er afhugget; Saron er som en øde Mark, og Basan og Carmel er afrystet.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.
6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
26 hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: Endnu eengang ryster jeg ikke aleneste Jorden, men og Himmelen.
6 Den skal hjemsøges fra den Herre Zebaoth med Torden og med Jordskjælv og stor Lyd, med Hvirvelvind og Storm og en fortærende Ildslue.
8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.
2 der han havde stredet med de Mesopotamier og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog de Edomiter i Saltdalen, tolv tusinde.
19 Thi jeg haver talet (dette) i min Nidkjærhed, i min Grumheds Ild, at paa den samme Dag skal (visseligen) være en stor Bævelse i Israels Land.
20 Og Fiskene i Havet skulle bæve for mit Ansigt, og Fuglene under Himmelen, og de (vilde) Dyr paa Marken, og alt det Krybende, det, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden; og Bjergene skulle nedkastes, og Taarnene falde, og hver Muur skal falde til Jorden.
32 Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
13 Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag.
6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?
6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
4 Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.
19 Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.
37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
7 Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede.
32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.
7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
2 Du gjorde (fordum) underlige Ting, hvilke vi ikke forventede; du nedfoer, Bjerge bortfløde for dit Ansigt.
3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;