Esekiel 18:9
som vandrer i mine Skikke og holder mine Rette og gjør Sandhed — han er retfærdig, han skal visselig leve, siger den Herre Herre.
som vandrer i mine Skikke og holder mine Rette og gjør Sandhed — han er retfærdig, han skal visselig leve, siger den Herre Herre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
17vender sin Haand af fra en Elendig, tager ikke Aager og Overgivt, gjør mine Rette, vandrer efter mine Skikke — han, han skal ikke døe for sin Faders Misgjernings Skyld, han skal visselig leve.
18Hans Fader, fordi han med Vold undertrykkede, røvede Rov fra en Broder, og midt iblandt sit Folk gjorde det, som ikke var godt, ja, see, han skal døe for sin Misgjernings Skyld.
19Og I sagde: Hvorfor skal Sønnen ikke bære Faderens Misgjerning? nei, Sønnen gjorde Ret og Retfærdighed, og haver holdt alle mine Skikke og gjort derefter, og han skal visselig leve.
20Den Sjæl, som synder, den skal døe; en Søn skal ikke bære Faderens Misgjerning, og en Fader skal ikke bære Sønnens Misgjerning; den Retfærdiges Retfærdighed skal være over ham, og den Ugudeliges Ugudelighed skal være over ham.
21Men naar den Ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han haver gjort, og holder alle mine Skikke, og gjør Ret og Retfærdighed, da skal han visselig leve, han skal ikke døe.
22Alle hans Overtrædelser, som han haver gjort, skulle ham ikke ihukommes; han skal leve i sin Retfærdighed, som han haver gjort.
23Mon jeg skulde have Behagelighed i den Ugudeliges Død? siger den Herre Herre, mon ikke (mere deri), at han omvender sig fra sine Veie og maa leve?
24Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe.
5Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
6som ikke æder paa Bjergene, og ikke opløfter sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, og ikke besmitter sin Næstes Hustru, og ikke nærmer sig til en fraskilt Qvinde,
7og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
8som ikke sætter paa Aager og tager ikke Overgivt, som vender sin Haand fra Uret, som gjør Sandheds Dom imellem Mand og Anden,
4I skulle gjøre efter mine Rette og holde mine Skikke, at vandre i dem; jeg er Herren eders Gud.
5Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, hvilke et Menneske skal gjøre og leve ved dem; jeg er Herren.
12Og du Menneskesøn! siig til dit Folks Børn: Den Retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den Ugudelige skal ikke falde ved Ugudelighed paa den Dag, han vender sig fra sin Ugudelighed, og en Retfærdig skal ikke kunne leve ved den paa den Dag, han synder.
13Naar jeg siger om den Retfærdige: Han skal visselig leve, og han, han forlader sig paa sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal ingen af hans Retfærdigheder ihukommes, men han skal døe i sin Uretferdighed, som han gjorde.
14Og naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visselig døe, og han omvender sig fra sin Synd og gjør Ret og Retfærdighed,
15(saa) en Ugudelig giver Pant tilbage, betaler det Røvede, vandrer efter Livets Skikke, saa han ikke gjør Uret, — han skal visselig leve, han skal ikke døe.
16Ingen af hans Synder, som han haver syndet, skal kommes ham ihu; han gjorde Ret og Retfærdighed, han skal visselig leve.
17Dog sagde dit Folks Børn: Herrens Vei er ikke ret; enddog deres egen Vei er ikke ret.
18Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.
19Og naar en Ugudelig vender om fra sin Ugudelighed og gjør Ret og Retfærdighed, (da) skal han leve derfor.
26Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
27Og naar en Ugudelig omvender sig fra sin Ugudelighed, som han haver gjort, og gjør Ret og Retfærdighed, han, han skal holde sin Sjæl i Live.
28Fordi han saae det og vendte sig af fra alle sine Overtrædelser, som han havde gjort, (saa) skal han visselig leve, han skal ikke døe.
29Og Israels Huus sagde: Herrens Vei er ikke ret. Mon mine Veie ikke være rette, Israels Huus? mon ikke eders Veie ere urette?
10Men om han avler en Søn, (som bliver) en Røver, som udøser Blod og gjør imod en Broder efter eet af disse Stykker,
11Og jeg gav dem mine Skikke og lod dem vide mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem.
12forfordeler en Elendig og Fattig, røver (meget) Rov, giver ikke Pant igjen, og opløfter sine Øine til de (stygge) Afguder, gjør Vederstyggelighed,
13sætter paa Aager og tager Overgivt, skulde han vel leve? han skal ikke leve, han gjorde alle disse Vederstyggeligheder, han skal visseligen dødes, hans Blod skal være paa ham.
14Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —
20Ret, Ret skal du efterjage, at du maa leve og eie det Land, som Herren din Gud giver dig.
3Dersom I vandre i mine Skikke, og holde mine Bud, og gjøre dem,
2Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,
18Derfor skulle I gjøre mine Skikke, og holde mine Rette, og gjøre dem; saa skulle I boe tryggeligen i Landet.
21Men du, naar du paaminder ham, (som er) retfærdig, at (han, som er) retfærdig, skal ikke synde, og han, han ikke synder, da skal han visseligen leve, thi han paamindedes, og du, du haver friet din Sjæl.
15Den, som vandrer i Retfærdigheder, og som taler Oprigtigheder, den, som foragter den Vinding, (der kommer) af (Andres) Fortrykkelser, den, som ryster sine Hænder fra at beholde Skjenk, den, som stopper sit Øre fra at høre Blodskyld, og som lukker sine Øine fra at see paa det Onde,
37Og I skulle holde alle mine Skikke og alle mine Rette, og gjøre dem; jeg er Herren.
2Men du skal sværge: (Saa vist som) Herren lever! i Sandhed, i Dom og i Retfærdighed, og Hedningerne skulle velsigne sig i ham og rose sig af ham.
19Jeg er Herren eders Gud, vandrer efter mine Skikke, og holder mine Rette, og gjører efter dem,
12Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I have ikke vandret efter mine Skikke, og ikke holdt mine Rette, men gjort efter Hedningernes Viis, som ere trindt omkring eder.
19Derfor sagde den Herre Herre saaledes: (Saa vist) jeg lever, om (jeg) ikke (vil ansee) min Ed, som han foragtede, og min Pagt, som han brød! og jeg vil føre den paa hans Hoved.
4Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed, til at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
7Den, som vandrer frem i sin Fuldkommenhed, er retfærdig; salige ere hans Børn efter ham.
20paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Rette og gjøre dem; og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud.
10Og du Menneskesøn! siig til Israels Huus: I tale saaledes, sigende: Fordi vore Overtrædelser og vore Synder ere over os, saa forsvinde vi i dem, hvorledes kunne vi da leve?
5Thi Moses skriver om den Retfærdighed, som er af Loven, at det Menneske, som gjør de (i Loven befalede) Ting, skal leve ved dem.
16(Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, paa den Konges Sted, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han haver foragtet, og hvis Pagt han haver brudt, hos ham skal han døe midt i Babel.
32Thi jeg haver ikke Behagelighed i, hans Død, som døer, siger den Herre Herre; derfor lader eder omvende, saa skulle I leve.