Esekiel 20:11
Og jeg gav dem mine Skikke og lod dem vide mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem.
Og jeg gav dem mine Skikke og lod dem vide mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Efter Ægypti Lands Gjerning, som I boede udi, skulle I ikke gjøre, og efter Canaans Lands Gjerning, hvorhen jeg vil føre eder, skulle I ikke gjøre, og I skulle ikke vandre efter deres Skikke.
4 I skulle gjøre efter mine Rette og holde mine Skikke, at vandre i dem; jeg er Herren eders Gud.
5 Og I skulle holde mine Skikke og mine Rette, hvilke et Menneske skal gjøre og leve ved dem; jeg er Herren.
24 fordi de gjorde ikke mine Rette, og forkastede mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øine vare efter deres Fædres (stygge) Afguder.
25 Og jeg, jeg gav dem ogsaa Skikke, (som vare) ikke gode, og Rette, ved hvilke de kunde ikke leve.
18 Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: I skulle ikke vandre efter eders Fædres Skikke, og ikke holde deres Rette, og ikke besmitte eder paa deres (stygge) Afguder.
19 Jeg er Herren eders Gud, vandrer efter mine Skikke, og holder mine Rette, og gjører efter dem,
20 og helliger mine Sabbater; og de skulle være til et Tegn imellem mig og imellem eder, at I skulle vide, at jeg, Herren, er eders Gud.
21 Men Børnene vare gjenstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Rette at gjøre efter dem, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem i Ørken,
12 Og jeg gav dem ogsaa mine Sabbater, at de skulde være til Tegn imellem mig og imellem dem, at de skulde vide, at jeg er Herren, som helliger dem.
13 Men Israels Huus var gjenstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre og leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem i Ørken, at gjøre Ende paa dem.
37 Og I skulle holde alle mine Skikke og alle mine Rette, og gjøre dem; jeg er Herren.
20 paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Rette og gjøre dem; og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud.
3 Dersom I vandre i mine Skikke, og holde mine Bud, og gjøre dem,
9 som vandrer i mine Skikke og holder mine Rette og gjør Sandhed — han er retfærdig, han skal visselig leve, siger den Herre Herre.
5 See, jeg haver lært eder Skikke og Rette, eftersom Herren min Gud befoel mig; at I skulle gjøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme at eie det.
18 Derfor skulle I gjøre mine Skikke, og holde mine Rette, og gjøre dem; saa skulle I boe tryggeligen i Landet.
20 Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene, og lære dem Veien, som de skulle vandre paa, og den Gjerning, som de skulle gjøre.
8 Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.
1 Og disse ere de Love, som du skal sætte dem for.
1 Og nu, Israel, hør paa de Skikke og de Rette, som jeg lærer eder at gjøre, paa det I maae leve, og komme og eie Landet, som Herren, eders Fædres Gud, vil give eder.
1 Disse ere de Skikke og de Rette, hvorefter I skulle tage vare paa at gjøre i det Land, som Herren, dine Fædres Gud, haver givet dig til at eie det, alle de Dage, som I leve paa Jorden:
32 Saa skulle I tage vare paa at gjøre efter alle de Skikke og Rette, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.
11 Saa hold det Bud og de Skikke og de Rette, som jeg byder dig idag, at du gjør dem.
21 Men naar den Ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han haver gjort, og holder alle mine Skikke, og gjør Ret og Retfærdighed, da skal han visselig leve, han skal ikke døe.
14 Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Rette, at I skulde gjøre derefter i det Land, hvortil I fare over, til at eie det.
10 Og jeg udførte dem af Ægypti Land, og førte dem til Ørken.
9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.
5 Thi Moses skriver om den Retfærdighed, som er af Loven, at det Menneske, som gjør de (i Loven befalede) Ting, skal leve ved dem.
27 Og jeg vil give min Aand inden i eder, og gjøre det, at I skulle vandre i mine Skikke, og holde og gjøre mine Rette.
31 Derfor skulle I holde mine Bud og gjøre dem; jeg er Herren.
24 Og over en Trætte skulle de staae til at dømme, de skulle dømme den med mine Domme, og de skulle holde mine Love og mine Skikke paa alle mine bestemte (Høitider), og hellige mine Sabbater.
1 Og dette er det Bud, de Skikke og de Rette, som Herren eders Gud haver budet at lære eder, for at I skulle gjøre (derefter) i Landet, til hvilket I drage over for at eie det;
31 Og du, staa her hos mig, saa vil jeg tale til dig alt Budet og Skikkene og Rettene, hvilke du skal lære dem; at de skulle gjøre (derefter) i Landet, som jeg giver dem til at eie det.
12 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I have ikke vandret efter mine Skikke, og ikke holdt mine Rette, men gjort efter Hedningernes Viis, som ere trindt omkring eder.
22 Saa skulle I holde alle mine Skikke og alle mine Rette, og gjøre dem, at det Land ikke skal udspye eder, som jeg vil føre eder ind udi, til at boe derudi.
20 Ret, Ret skal du efterjage, at du maa leve og eie det Land, som Herren din Gud giver dig.
16 Naar de have nogen Handel, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans Næste, og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love.
19 Og naar en Ugudelig vender om fra sin Ugudelighed og gjør Ret og Retfærdighed, (da) skal han leve derfor.
31 Dersom hans Børn forlade min Lov, og vandre ikke i mine Rette,
17 vender sin Haand af fra en Elendig, tager ikke Aager og Overgivt, gjør mine Rette, vandrer efter mine Skikke — han, han skal ikke døe for sin Faders Misgjernings Skyld, han skal visselig leve.
11 og at (I kunne) lære Israels Børn alle de Skikke, som Herren haver sagt til dem formedelst Mose.
14 Og du kundgjorde dem din hellige Sabbat, og bød dem Bud og Skikke og Lov formedelst Mose, din Tjener.
46 Disse ere de Skikke og de Rette og de Love, som Herren gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg formedelst Mose Haand.
11 Og om de skamme sig for alt det, som de have gjort, (da) lad dem vide Husets Skikkelse, og Ordningen derudi, og Udgangene deraf, og Indgangene dertil, og alle dets Skikkelser, og alle Skikke deri, ja alle dets Skikkelser og alle dets Love, og skriv det for deres Øine; og de skulle holde al dets Skikkelse og alle dets Skikke, og gjøre dem.
5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
30 Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.
4 hvilken jeg bød eders Fædre paa den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land af Jernovnen, sigende: Adlyder min Røst og gjører disse Ting efter alt det, som jeg haver budet eder, saa skulle I være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud;
16 fordi de forkastede mine Rette, og vandrede ikke efter mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte vandrede efter deres (stygge) Afguder.