Esekiel 44:24

Original Norsk Bibel 1866

Og over en Trætte skulle de staae til at dømme, de skulle dømme den med mine Domme, og de skulle holde mine Love og mine Skikke paa alle mine bestemte (Høitider), og hellige mine Sabbater.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Krøn 23:4 : 4 Af dem (bleve beskikkede) til at byde over Gjerningen i Herrens Huus fire og tyve tusinde, og Fogeder og Dommere sex tusinde,
  • 2 Krøn 19:8-9 : 8 Tilmed beskikkede Josaphat ogsaa i Jerusalem (nogle) af Leviterne og Præsterne og af de Øverste Fædre iblandt Israel til Herrens Dom og til Tvistighederne, der de vare komne tilbage til Jerusalem. 9 Og han bød dem og sagde: Gjører saa i Herrens Frygt troligen og med et retskaffent Hjerte. 10 Og i alle Tvistigheder, som komme for eder fra eders Brødre, som boe i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Rette, da paaminder dem, at de ikke blive skyldige imod Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gjører saa, saa skulle I ikke blive skyldige.
  • Esek 22:26 : 26 Dens Præster forvende (fortrædeligen) min Lov og vanhellige mine Helligdomme, gjøre ingen Skilsmisse imellem Helligt og Vanhelligt, og give ikke tilkjende (Forskjellen) imellem Reent og Ureent; og de skjule deres Øine for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.
  • 1 Tim 3:15 : 15 men dersom jeg tøver, at du da skal vide, hvorledes man bør omgaaes i Guds Huus, hvilket er den levende Guds Menighed. Sandhedens Piller og Grundvold,
  • 3 Mos 23:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Tal til Israels Børn, og siig til dem: (Anlangende) Herrens bestemte Tider, da I skulle udraabe hellige Sammenkaldelser, da ere disse mine bestemte Tider: 3 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er en Hviles Sabbat, en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Gjerning gjøre; den er for Herren en Sabbat, i alle eders Boliger. 4 Disse ere Herrens bestemte Tider, de hellige Sammenkaldelser, som I skulle udraabe til deres bestemte Tider: 5 I den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, da er det Paaske for Herren. 6 Og paa den femtende Dag i denne Maaned er de usyrede (Brøds) Høitid for Herren; I skulle æde usyrede (Brød) i syv Dage. 7 Paa den første Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 8 Og I skulle offre Ildoffer for Herren i syv Dage; paa den syvende Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, I skulle ikke gjøre nogen Tjenestes Gjerning. 9 Og Herren talede til Mose og sagde: 10 Tal til Israels Børn, og siig til dem: Naar I komme ind i det Land, som jeg vil give eder, og I høste dets Høst, da skulle I fremføre en Omer af det Første af eders Høst til Præsten. 11 Og han skal bevæge den Omer for Herrens Ansigt, for eder til en Behagelighed; paa den anden Dag efter Sabbaten skal Præsten bevæge den. 12 Og I skulle gjøre Offer paa den samme Dag, naar I (lade) bevæge den Omer, et Lam uden Lyde, aargammelt, til et Brændoffer for Herren; 13 og dets Madoffer, to Tiendeparter Meel, blandet med Olie, til et Ildoffer for Herren, til en behagelig Lugt; og dets Drikoffer af Viin, en Fjerdepart af en Hin. 14 Og I skulle ikke æde Brød eller stegt Ax eller (grønt) Korn, indtil den samme Dag, indtil I føre eders Guds Offer frem; dette skal være hos eders Efterkommere en evig Skik, i alle eders Boliger. 15 Og I skulle tælle eder fra anden Dagen efter Sabbaten, fra den Dag, I bære Bevægelsens Omer frem, syv hele Sabbater. 16 Til den anden Dag efter Sabbaten i den syvende Uge skulle I tælle halvtredsindstyve Dage; saa skulle I offre nyt Madoffer for Herren. 17 Af eders Boliger skulle I fremføre Bevægelsens Brød, der skal være to Brød af to Tiendeparter Meel, med Suurdeig skulle de bages; de ere en Førstegrøde for Herren. 18 Og I skulle offre tilligemed Brødet syv Lam uden Lyde, aargamle, og een ung Studekalv og to Vædere; de skulle være et Brændoffer for Herren, og deres Madoffer og deres Drikoffer, det er en behagelig Lugts Ildoffer for Herren. 19 Og I skulle lave een Gjedebuk til Syndoffer, og to Lam, aargamle, til Takoffers Offer. 20 Og Præsten skal bevæge dem tillige med de Førstegrøders Brød med en Bevægelse for Herrens Ansigt, tilligemed de to Lam; de skulle være Herren hellige og tilhøre Præsten. 21 Og I skulle kalde sammen paa den samme Dag, det skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre; det skal være en evig Skik i alle eders Boliger, hos eders Efterkommere. 22 Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke skjære det Yderste aldeles op paa din Ager, naar du høster, og ei sanke nøie i din Høst; du skal lade det blive til den Fattige og til den Fremmede; jeg er Herren eders Gud. 23 Og Herren talede til Mose og sagde: 24 Tal til Israels Børn og siig: Den syvende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skal være eder en Hvile, en Basunklang til Ihukommelse, en hellig Sammenkaldelse. 25 I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre, og I skulle offre Ildoffer for Herren. 26 Og Herren talede til Mose og sagde: 27 Fremdeles paa den tiende Dag i denne syvende Maaned, denne er Forligelsens Dag; den skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ydmyge eders Sjæle; og I skulle offre Ildoffer for Herren. 28 Og I skulle ingen Gjerning gjøre paa den samme Dag; thi den er Forligelsens Dag, til at gjøre Forligelse for eder, for Herrens eders Guds Ansigt. 29 Thi hver Person, som ikke ydmyger sig paa denne samme Dag, skal udryddes fra sine Folk. 30 Og hver Person, som gjør nogen Gjerning paa denne samme Dag, den samme Person vil jeg ødelægge midt ud af sit Folk. 31 I skulle ingen Gjerning gjøre; det skal være en evig Skik hos eders Efterkommere, i alle eders Boliger. 32 Denne er eder en Hviles Sabbat, at I skulle ydmyge eders Sjæle; paa den niende Dag i Maaneden, om Aftenen, fra den ene Aften til den anden, skulle I hvile paa eders Sabbat. 33 Og Herren talede til Mose og sagde: 34 Tal til Israels Børn og siig: Paa den femtende Dag, i denne syvende Maaned, er Løvsalernes Høitid i syv Dage for Herren. 35 Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkallelse; I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 36 I skulle offre Ildoffer for Herren i syv Dage; paa den ottende Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle offre Herren Ildoffer, det er en Forbudsdag, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 37 Disse ere Herrens bestemte Tider, da I skulle udraabe hellige Sammenkaldelser, at offre for Herren Ildoffer, Brændoffer og Madoffer, Slagtoffer og Drikoffere, hver Dags Gjerning paa sin Dag; 38 foruden Herrens Sabbater, og foruden eders Gaver, og foruden alle eders Løfter, og foruden alle eders frivillige Offere, som I skulle give Herren. 39 Fremdeles paa den femtende Dag i den syvende Maaned, naar I samle Jordens Grøde, skulle I høitideligholde Herrens Høitid syv Dage; paa den første Dag skal være en Hvile, og paa den ottende Dag skal være en Hvile. 40 Og I skulle tage eder paa den første Dag Frugt af skjønne Træer, Palmeqviste, og Grene af tykke Træer, og Vidier ved Bække; og I skulle være glade for Herrens eders Guds Ansigt syv Dage. 41 Og I skulle høitideligholde den Høitid for Herren syv Dage om Aaret, til en evig Skik hos eders Efterkommere; i den syvende Maaned skulle I høitideligholde den. 42 Syv Dage skulle I boe i Hytter; hver Indfødt i Israel skal boe i Hytter; 43 Paa det eders Efterkommere skulle vide, at jeg lod Israels Børn boe i Hytter, der jeg udførte dem af Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud. 44 Og Mose sagde om Herrens bestemte Tider til Israels Børn.
  • 4 Mos 28:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: I skulle tage vare paa mit Offer, mit Brød i mine Ildoffere, (ja) min behagelige Lugt, at offre mig i sin bestemte Tid. 3 Og du skal sige til dem: Dette er det Ildoffer, som I skulle offre Herren: to Lam, aargamle, uden Lyde, hver Dag, til et ideligt Brændoffer. 4 Det ene Lam skal du lave om Morgenen, og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener, 5 og en Tiendepart af en Epha Meel, til et Madoffer, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie, 6 det er et ideligt Brændoffer, som blev indstiftet paa Sinai Bjerg til en behagelig Lugt, et Ildoffer for Herren, 7 og Drikoffer dertil, en Fjerdepart af en Hin til det ene Lam, til at udøse Drikoffer af stærk Drik paa det hellige (Sted), for Herren. 8 Og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener; som Madofferet om Morgenen og som Drikofferet dertil skal du lave det; det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren. 9 Men om Sabbatsdagen (skal du offre) to Lam, aargamle, uden Lyde, og to Tiendeparter Meel til et Madoffer, blandet med Olie, og dets Drikoffer: 10 Det er hver Sabbats Brændoffer paa sin Sabbat, foruden det idelige Brændoffer og dets Drikoffer. 11 Men de første (Dage) i eders Maaneder skulle I offre Herren et Brændoffer: to unge Stude og een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde, 12 og tre Tiendeparter Meel til Madoffer, blandet med Olie, til en (hver) Stud, og to Tiendeparter Meel til Madoffer, blandet med Olie, til den ene Væder, 13 og en Tiendepart Meel til Madoffer, blandet med Olie, til et (hvert) Lam; det er en behagelig Lugts Brændoffer, et Ildoffer for Herren. 14 Og Drikoffer til dem skal være en halv Hin til Studen, og en Trediepart af en Hin til Væderen, og en Fjerdepart af en Hin til Lammet; dette er Brændofferet paa hver Nymaaned i sin Maaned, for Maanederne i Aaret. 15 Og der skal laves een Gjedebuk til Syndoffer for Herren, foruden det idelige Brændoffer og dets Drikoffer. 16 Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for Herren. 17 Og paa den femtende Dag i den samme Maaned er Høitid; man skal æde usyrede (Brød) syv Dage. 18 Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 19 Og I skulle offre et Ildoffer, et Brændoffer for Herren: to unge Stude og een Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde, 20 og deres Madoffer, Meel blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til Studen, og to Tiendeparter til Væderen, 21 (og) en Tiendepart skal du lave til et (hvert) Lam af de syv Lam; 22 dertil een Buk til Syndoffer, til at gjøre Forligelse for eder. 23 Foruden Brændofferet om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I gjøre disse Ting. 24 Paa denne Maade skulle I lave, (hver) Dag af de syv Dage, Brød til et Ildoffer, (som er) en behagelig Lugt for Herren; det skal laves foruden det idelige Brændoffer og dets Drikoffer. 25 Og paa den syvende Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 26 Og paa Førstegrødernes Dag, naar I offre det nye Madoffer for Herren, paa eders Ugers (Høitid), skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 27 Og I skulle offre Brændoffer til en behagelig Lugt for Herren: to unge Stude, een Væder, syv Lam, aargamle, 28 og deres Madoffer, Meel blandet med Olie, tre Tiendeparter til en (hver) Stud, og to Tiendeparter til den ene Væder, 29 en Tiendepart til et (hvert) Lam af de syv Lam;
  • 5 Mos 17:8-9 : 8 Naar en Sag for Retten er for underlig for dig, imellem Blod og Blod, imellem Sag og Sag, og imellem Plage og Plage, (i hvad) trætagtige Sager, som ere inden dine Porte, da skal du gjøre dig rede og gaae op til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge. 9 Og du skal komme til Præsterne, Leviterne, og til den Dommer, som monne være i de samme Dage; og du skal spørge, saa skulle de give dig Rettens Ord tilkjende. 10 Og du skal gjøre efter det Ords Lydelse, som de give dig tilkjende paa det samme Sted, som Herren skal udvælge; og du skal tage vare paa, at du gjør efter alt det, som de skulle lære dig. 11 Efter Lovens Lydelse, som de skulle lære dig, og efter den Ret, som de skulle sige dig, skal du gjøre; du skal ikke vige fra det Ord, som de skulle tilkjendegive dig, til høire eller venstre Side. 12 Men den Mand, som gjør Noget i Hovmodighed, at han ikke vil høre Præsten, som staaer at tjene der for Herren din Gud, eller Dommeren, den samme Mand skal døe, og du skal borttage den Onde af Israel; 13 at alt Folket maa høre det og frygte, og ikke mere handle hovmodeligen.
  • Esra 2:63 : 63 Og Hattirsatha sagde til dem, at de skulde ikke æde af de særdeles hellige Ting, indtil en Præst stod med Urim og med Thummim.
  • Neh 8:1-9 : 1 Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel. 2 Og Esra, Præsten, førte Loven frem for Forsamlingens Ansigt, baade Mænd og Qvinder og Alle, som kunde forstaae at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned. 3 Og han læste i den lige for Gaden, som er lige for Vandporten, fra lys (Morgen) indtil midt paa Dagen, for Mænd og Qvinder og dem, som kunde forstaae det; og alt Folkets Øren (agtede) paa Lovbogen. 4 Og Esra, den Skriftlærde, stod paa en høi Stol af Træ, som de havde gjort til den Bestilling, og hos ham stode Matthithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maaseja ved hans høire Haand, og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malchia og Hasum og Hasbaddana, Sacharia (og) Mesullam. 5 Og Esra oplod Bogen for alt Folkets Øine, thi han var over alt Folket; og der han oplod den, stod alt Folket. 6 Og Esra lovede Herren, den store Gud, og alt Folket svarede: Amen! Amen! med deres Hænder oprakte, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren med Ansigtet til Jorden. 7 Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthai, Hodija, Maaseja, Kelita, Asaria, Josabad, Hanan, Pelaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket (stod) paa sit Sted. 8 Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarligen, og de gave (Folket) Forstand derpaa og gjorde, at de forstode sig paa Læsningen. 9 Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord. 10 Fremdeles sagde han til dem: Gaaer, æder det Fede og drikker det Søde, og sender den Dele, som Intet haver tilberedt, thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor bekymrer eder ikke, thi Herrens Glæde, den er eders Styrke. 11 Og Leviterne kom alt Folket til at tie og sagde: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og bekymrer eder intet. 12 Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem. 13 Og om anden Dagen samledes de øverste Fædre iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne til Esra, den Skriftlærde, og (det) for at faae Forstand paa Lovens Ord. 14 Og de fandt skrevet i Loven, som Herren havde budet formedelst Mose, at Israels Børn skulde boe i Hytter paa Høitiden i den syvende Maaned, 15 og at de skulde lade (Folket) høre (det), og lade udraabe igjennem alle deres Stæder og i Jerusalem, og sige: Gaaer ud paa Bjerget og fører (hid) Oliegrene og (andre) Olietræers Grene og Myrtegrene og Palmegrene og Grene af tykke Træer til at gjøre Hytter, som skrevet er. 16 Og Folket gik ud og fremførte og gjorde sig Hytter, hver paa sit Tag, og i deres Forgaarde og i Guds Huses Forgaarde, og paa Gaden ved Vandporten og paa Gaden ved Ephraims Port. 17 Og den ganske Forsamling af dem, som vare tilbagekomne af Fængslet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke saa gjort siden Josva, Nuns Søns, Dage indtil den samme Dag; og der var en saare stor Glæde. 18 Og man læste i Guds Lovbog Dag fra Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Høitid i syv Dage, og paa den ottende Dag (holdt de) Forbudsdag, som Skik er.
  • Jes 58:13-14 : 13 Dersom du vender din Fod af fra Sabbaten, (fra) at gjøre (al) din (egen) Behagelighed paa min hellige Dag, og kalder Sabbaten en Forlystelse, paa det at Herren maa helliges, som bør æres, og (dersom du) ærer ham, (saa du) ikke gjør dine (egne) Veie og ikke finder din (egen) Behagelighed eller taler et Ord (derom), 14 da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23 Og de skulle lære mit Folk (at gjøre Skilsmisse) imellem det Hellige og imellem det Vanhellige, og kundgjøre dem (Forskjel) imellem det Urene og imellem det Rene.

  • 75%

    13 Og de skulle ikke komme nær til mig, til at gjøre Præsteembede for mig eller til at komme nær til nogen af mine hellige Ting, til det særdeles Hellige; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.

    14 Og jeg vil give dem til at tage vare paa Husets Varetægt, til al Tjeneste deri og til alt det, som skal gjøres derudi.

    15 Men Præsterne, Leviterne, Zadoks Børn, som toge vare paa min Helligdoms Varetægt, der Israels Børn fore vild fra mig, de skulle komme nær til mig til at tjene mig, og de skulle staae for mit Ansigt til at offre mig det Fede og Blodet, siger den Herre Herre.

    16 De, de skulle gaae ind i min Helligdom og komme nær til mit Bord til at tjene mig, og tage vare paa min Varetægt.

    17 Og det skal skee, naar de gaae ind ad den inderste Forgaards Port, skulle de iføre sig linnede Klæder, og ingen Uld skal komme paa dem, naar de tjene i den inderste Forgaards Port og indenfor.

  • 9 Og de skulle holde det, jeg vil have holdet, at de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og døe deri, naar de vanhellige det; jeg er Herren, som helliger dem.

  • 24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem.

  • 26 Dens Præster forvende (fortrædeligen) min Lov og vanhellige mine Helligdomme, gjøre ingen Skilsmisse imellem Helligt og Vanhelligt, og give ikke tilkjende (Forskjellen) imellem Reent og Ureent; og de skjule deres Øine for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem.

  • 43 Og Landet skal forlades af dem, og have Behagelighed i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf), fordi, ja fordi de foragtede mine Rette, og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke.

  • 30 I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.

  • 24 Og det skal skee, om I høre mig, siger Herren, saa I ikke lade indkomme Byrde igjennem denne Stads Porte om Sabbatens Dag, men hellige Sabbatens Dag, saa at I ikke gjøre nogen Gjerning paa den,

  • 24 fordi de gjorde ikke mine Rette, og forkastede mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øine vare efter deres Fædres (stygge) Afguder.

  • 11 Dog skulle de tjene udi min Helligdom, i Husets Portes Embeder, og tjene i Huset; de, de skulle slagte Brændofferet og Slagtofferet for Folket, og de skulle staae for dets Ansigt til at tjene det.

  • 71%

    11 Og jeg gav dem mine Skikke og lod dem vide mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem.

    12 Og jeg gav dem ogsaa mine Sabbater, at de skulde være til Tegn imellem mig og imellem dem, at de skulde vide, at jeg er Herren, som helliger dem.

    13 Men Israels Huus var gjenstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre og leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem i Ørken, at gjøre Ende paa dem.

  • 71%

    2 Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.

    3 Dersom I vandre i mine Skikke, og holde mine Bud, og gjøre dem,

  • 4 I skulle gjøre efter mine Rette og holde mine Skikke, at vandre i dem; jeg er Herren eders Gud.

  • 8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.

  • 70%

    20 og helliger mine Sabbater; og de skulle være til et Tegn imellem mig og imellem eder, at I skulle vide, at jeg, Herren, er eders Gud.

    21 Men Børnene vare gjenstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Rette at gjøre efter dem, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem i Ørken,

  • 16 Derfor skulle Israels Børn tage vare paa Sabbaten, at holde Sabbaten hos deres Efterkommere til en evig Pagt.

  • 1 Og disse ere de Love, som du skal sætte dem for.

  • 10 de skulle lære Jakob dine Rette, og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for din Næse, og heelt (Offer) paa dit Alter.

  • 16 fordi de forkastede mine Rette, og vandrede ikke efter mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte vandrede efter deres (stygge) Afguder.

  • 8 Og holder mine Skikke, og gjører dem; jeg er Herren, som gjør eder hellige.

  • 38 Ydermere have de gjort mig dette: De have besmittet min Helligdom paa den samme Dag, og vanhelliget mine Sabbater.

  • 37 Og I skulle holde alle mine Skikke og alle mine Rette, og gjøre dem; jeg er Herren.

  • 69%

    13 Og du, tal til Israels Børn og siig: I skulle visseligen holde mine Sabbater; thi det er et Tegn imellem mig og imellem eder, hos eders Efterkommere, at I skulle vide, at jeg er Herren, som eder helliger.

    14 Derfor skulle I holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; de, der vanhellige den, skulle visseligen dødes, thi hver, som gjør Arbeide paa den, den samme Sjæl skal udryddes fra sit Folk.

  • 25 Og der skal ingen (af dem) gaae til et dødt Menneske, at blive ureen; men for Fader og for Moder, og for Søn og for Datter, for Broder og for Søster, som ikke har havt Mand, maae de gjøre sig urene.

  • 69%

    2 Tal til Israels Børn, og siig til dem: (Anlangende) Herrens bestemte Tider, da I skulle udraabe hellige Sammenkaldelser, da ere disse mine bestemte Tider:

    3 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er en Hviles Sabbat, en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Gjerning gjøre; den er for Herren en Sabbat, i alle eders Boliger.

    4 Disse ere Herrens bestemte Tider, de hellige Sammenkaldelser, som I skulle udraabe til deres bestemte Tider:

  • 18 Derfor skulle I gjøre mine Skikke, og holde mine Rette, og gjøre dem; saa skulle I boe tryggeligen i Landet.

  • 19 Og naar de gaae ud til den yderste Forgaard, (ja) til den yderste Forgaard til Folket, skulle de afføre sig deres Klæder, i hvilke de tjente, og lægge dem i Helligdommens Kammere, og iføre sig andre Klæder, og de skulle ikke helliggjøre Folket i deres Klæder.

  • 69%

    7 idet I have indført et fremmed (Folks) Børn med Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, at være i min Helligdom, at vanhellige mit Huus, naar I have offret mit Brød, det Fede og Blodet, og I have brudt min Pagt med alle eders Vederstyggeligheder.

    8 Og I toge ikke vare paa min Helligdoms Varetægt, men I satte (Nogle) til at tage vare paa min Varetægt i min Helligdom efter eders (egen Villie).

  • 1 Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.

  • 69%

    15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,

    16 og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.

  • 31 og til at offre Herren alle Brændoffere paa Sabbaterne, paa Nymaanederne og paa de bestemte Høitider, ved Tal efter deres Viis, idelig for Herrens Ansigt,

  • 20 paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Rette og gjøre dem; og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud.

  • 10 Og i alle Tvistigheder, som komme for eder fra eders Brødre, som boe i deres Stæder, imellem Blod og Blod, imellem Lov og Bud, Skikke og Rette, da paaminder dem, at de ikke blive skyldige imod Herren, og der maatte komme en Vrede over eder og over eders Brødre; gjører saa, saa skulle I ikke blive skyldige.

  • 20 Og du skal paaminde dem om Skikkene og Lovene, og lære dem Veien, som de skulle vandre paa, og den Gjerning, som de skulle gjøre.

  • 8 Paa hver Sabbatsdag skal man berede det for Herrens Ansigt altid; af Israels Børn (skal dette skee) til en evig Pagt.

  • 17 da skulle de to Mænd, som have Trætte, staae for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, som skulle være i de samme Dage.

  • 30 Saa holder det, jeg vil have holdet, at I ikke gjøre noget af de vederstyggelige Skikke, som ere gjorte for eder, at I skulle ikke gjøre eder urene paa dem; jeg er Herren eders Gud.