Salmenes bok 103:4
han, som igjenløser dit Liv fra Fordærvelse, han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertigheder,
han, som igjenløser dit Liv fra Fordærvelse, han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertigheder,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids (Psalme). Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som inden i mig er, (love) hans hellige Navn.
2 Min Sjæl! lov Herren, og glem ikke alle hans Velgjerninger!
3 han, som forlader dig alle dine Misgjerninger, han, som læger alle dine Sygdomme,
5 han, som mætter din Mund med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen.
6 Herren gjør Retfærdigheder og Domme for alle Fortrykte.
8 Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
9 Herren er god imod Alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gjerninger.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
7 Israel! haab paa Herren, thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
8 Og han, han skal forløse Israel fra alle dets Misgjerninger.
18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser —
21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn,
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
3 Du haver givet ham hans Hjertes Begjæring, og ikke vægret ham det, som hans Læber udsagde. Sela.
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
7 Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
58 Herre! du haver udført min Sjæls Sager, du haver forløst mit Liv.
10 Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.
11 Thi saa høi Himmelen er over Jorden, er hans Miskundhed mægtig over dem, som frygte ham.
13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
43 Hvo er viis, han skal bevare disse Ting, og de skulle forstaae Herrens Miskundheder.
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
4 han, som gjør store underlige Ting alene, thi hans Miskundhed er evindelig;
13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.
156 Herre! dine Barmhjertigheder ere mange; hold mig i Live efter dine Domme.
1 Min Sjæl, lov Herren! Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestæt og Herlighed.
12 Du haver beviist Liv og Miskundhed imod mig, og din Besøgelse bevarede min Aand.
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
4 Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene, og synge dig Psalmer iblandt (alle Slags) Folk.
2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,
23 Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;