Ordspråkene 15:25
Herren skal udrydde de Hovmodiges Huus, men stadfæste Enkens Landemærke.
Herren skal udrydde de Hovmodiges Huus, men stadfæste Enkens Landemærke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 De Ugudeliges Huus skal ødelægges, men de Oprigtiges Paulun skal blomstre.
9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.
29 Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
11 Thi see, Herren haver budet (det), og skal slaae det store Huus, at det sprækker, og det lille Huus, at det revner.
15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres.
28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
26 Den Ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed, men de Renes ere liflige Taler.
32 Og den Hovmodige skal støde sig og falde, og Ingen skal opreise ham; og jeg vil antænde en Ild i hans Stæder, og den skal fortære alt det, (som er) trindt omkring ham.
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
19 Thi han fortrykte, han forlod de Ringe; han røvede Huset, og han havde ikke bygget det.
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
7 De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.
15 Og jeg vil slaae Vinterhuset med Sommerhuset, og de Elfenbeenshuse skulle forgaae, og de mange Huse skulle faae Ende, siger Herren.
12 En mundkaad Mand skal ikke befæstes paa Jorden; en ond, fortrædelig Mand, ham skal man jage, indtil (han er ganske) fordreven.
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
6 Herren opreiser de Sagtmodige; de Ugudelige fornedrer han indtil Jorden.
2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.
21 Han fortærer en Ufrugtsommelig, som ikke føder, og han vilde ikke gjøre en Enke Godt.
11 Forlad dine Faderløse, jeg, jeg vil lade dem leve, og dine Enker skulle forlade sig paa mig.
9 Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
6 De ihjelslaae Enken og den Fremmede, og myrde de Faderløse.
9 Den Herre Zebaoth haver raadslaget det for at besmitte al den deiligste Herlighed, for at gjøre de Herlige i Landet ringe.
11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
33 Herrens Forbandelse er i den Ugudeliges Huus, men han skal velsigne de Retfærdiges Bolig.
15 Hans Overblevne skulle begraves i Døden, og hans Enker skulle ikke græde.
5 Den, som bagtaler sin Næste i Løndom, den vil jeg udslette; den, (som seer) høit med Øine og haver et stolt Hjerte, den kan jeg ikke fordrage.
5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.
9 den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
20 Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de Ugudelige.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
9 Hans Børn skulle blive faderløse, og hans Hustru Enke.
8 Dets Enker ere flere for mig end Sand ved Havet; en ung Karl, en Ødelægger om Middagen, lader jeg komme til dem, over Moderen; jeg vil lade ham hasteligen overfalde hende, Staden (skal være fuld) af Forskrækkelser.
14 Herren skal komme til Dom med de Ældste af sit Folk og med sine Fyrster; thi I have fortæret Viingaarden, den Fattiges Rov er i eders Huse.