2 Korinterne 12:2

Original Norsk Bibel 1866

Jeg kjender et Menneske i Christo, som for fjorten Aar siden — hvad heller han var i Legemet, veed jeg ikke, eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det — blev henrykket indtil den tredie Himmel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 11:11 : 11 Hvorfor? fordi jeg ikke elsker eder? — Det veed Gud!
  • Apg 22:17 : 17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket
  • 1 Tess 4:17 : 17 derefter skulle vi, som leve, som overblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne, til at møde Herren i Luften; og saaledes skulle vi altid være med Herren.
  • Åp 12:5 : 5 Og hun fødte et Drengebarn, som skulde regjere alle Folkeslag med et Jernspiir; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og hans Throne.
  • 2 Kor 5:17 : 17 Saa at, dersom Nogen er i Christo, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt.
  • Rom 16:7 : 7 Hilser Andronicus og Junias, mine Frænder og mine Medfangne, som ere mærkelige iblandt Apostlerne, som og før mig have været i Christo.
  • 1 Kor 1:30 : 30 Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
  • 2 Kor 5:6-8 : 6 Derfor ere vi altid frimodige, enddog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren. 7 — Thi vi vandre i Tro, ikke i Beskuelse. — 8 Dog ere vi frimodige og have mere Behag i at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
  • Rom 8:1 : 1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
  • 2 Kor 12:3-5 : 3 Og jeg kjender et saadant Menneske, — hvad heller han var i Legemet eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det — 4 at han blev henrykket ind i Paradiis og hørte uudsigelige Ord, hvilke det ikke er et Menneske tilladt at udtale. 5 Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder.
  • 2 Kor 13:5 : 5 Randsager eder selv, om I ere i Troen, prøver eder selv; eller kjende I eder ikke selv, at Jesus Christus er i eder? uden saa er, at I ere uduelige.
  • Gal 1:22 : 22 Men af Person var jeg ubekjendt for de christne Menigheder i Judæa;
  • Gal 5:6 : 6 Thi i Christo Jesu gjælder hverken Omskjærelse eller Forhud, men Troen, som er virksom ved Kjærlighed.
  • Ef 4:10 : 10 Den, som nedfoer, er den Samme, som og opfoer langt over alle Himle, at han skulde fylde alle Ting.
  • Fil 1:22-23 : 22 Men dersom det at leve i Kjødet (skaffer) mig Frugt af (min) Gjerning, saa veed jeg og ikke, hvad jeg skal vælge. 23 Thi jeg staaer tvivlraadig imellem de tvende Ting, idet jeg haver Lyst til at vandre herfra og være med Christo, thi dette var saare meget bedre;
  • 1 Mos 1:14-20 : 14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar. 15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa. 16 Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne. 17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden, 18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt. 19 Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag. 20 Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel.
  • 1 Kong 8:27 : 27 Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
  • 1 Kong 18:12 : 12 Og det maatte skee, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg kom at give Achab det tilkjende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter Herren fra sin Ungdom.
  • 2 Kong 2:16 : 16 Og de sagde til ham: Kjære, see, her ere halvtredsindstyve Mænd iblandt dine Tjenere, stærke Folk; Kjære, lad dem gaae og lede efter den Herre, maaskee Herrens Aand har optaget ham og kastet ham paa et af Bjergene eller i en af Dalene; men han sagde: Lader dem ikke gaae.
  • Sal 148:4 : 4 Lover ham, Himlenes Himle, og de Vande, som ere over Himlene!
  • Jes 45:24-25 : 24 Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes. 25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
  • Jes 57:15 : 15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.
  • Esek 8:1-3 : 1 Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der. 2 Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber. 3 Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed.
  • Esek 11:24 : 24 Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.
  • Luk 24:51 : 51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.
  • Joh 6:56 : 56 Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
  • Joh 15:4-6 : 4 Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig. 5 Jeg er Viintræet, I ere Grenene; hvo, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre. 6 Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
  • Joh 17:21-23 : 21 paa det de maae alle være Eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at de og skulle være Eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig. 22 Og jeg haver givet dem den Herlighed, som du haver givet mig, paa det de skulle være Eet, ligesom vi ere Eet, 23 jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.
  • Apg 8:39-40 : 39 Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Kammersvenden saae ham ikke mere; thi han drog glad sin Vei. 40 Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.
  • Apg 14:6 : 6 og de fik det at vide, undflyede de til Stæderne i Lycaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land.
  • 2 Kor 5:21 : 21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
  • Hebr 9:24 : 24 Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os;
  • Åp 1:10 : 10 Jeg henryktes i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høi Røst, som en Basunes, der sagde:
  • Åp 4:2 : 2 Og strax henryktes jeg i Aanden, og see, en Throne var sat i Himmelen, og En sad paa Thronen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 96%

    3 Og jeg kjender et saadant Menneske, — hvad heller han var i Legemet eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det —

    4 at han blev henrykket ind i Paradiis og hørte uudsigelige Ord, hvilke det ikke er et Menneske tilladt at udtale.

    5 Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder.

    6 Thi dersom jeg end vilde rose mig, blev jeg ikke en Daare, thi jeg vilde sige Sandhed; men jeg undlader det, for at ikke Nogen skal tænke høiere om mig, end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig.

    7 Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, (nemlig) en Engel Satan, for at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig.

    8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at den maatte lade af fra mig;

    9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig.

    10 Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.

    11 Jeg er bleven en Daare, idet jeg roser mig. I tvang mig dertil; thi jeg burde prises af eder; thi jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler, alligevel jeg er Intet.

  • 1 At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.

  • 73%

    5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.

    6 Men om jeg end er ulærd i Talen, er jeg det dog ikke i Kundskaben: men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos eder.

  • Gal 2:1-2
    2 vers
    72%

    1 Siden, efter fjorten Aar, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med.

    2 Men jeg drog op efter en Aabenbarelse og forelagde dem, men de Anseede i Særdeleshed, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, at jeg ikke skulde løbe eller have løbet forgjæves.

  • 70%

    11 Men jeg kundgjør eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære;

    12 thi hverken annammede, ei heller lærte jeg det af noget Menneske, men ved Jesu Christi Aabenbarelse.

  • 17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket

  • Ef 3:3-4
    2 vers
    70%

    3 at han ved Aabenbarelse haver kundgjort mig hiin Hemmelighed, hvorom jeg foran haver korteligen skrevet;

    4 af hvilket I kunne, naar I det læse, skjønne min Indsigt i Christi Hemmelighed,

  • 16 Saa at vi herefter kjende Ingen efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christum efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere (saaledes).

  • 69%

    16 at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,

    17 drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som vare Apostler før mig, men drog bort til Arabien og kom atter tilbage til Damascus.

    18 Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus, og blev femten Dage hos ham.

  • 11 Men der Synet var mig betaget ved Glandsen af hiint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damascus.

  • 30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.

  • 68%

    10 at jeg kan kjende ham og hans Opstandelses Kraft og hans Lidelsers Samfund, saa jeg bliver dannet til at ligne ham i hans Død;

    11 om jeg dog kunde naae til de Dødes Opstandelse.

    12 Ikke at jeg haver allerede grebet det, eller er allerede fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg og kan gribe det, efterdi jeg og er greben af Christo Jesu.

    13 Brødre! jeg agter ikke mig selv at have grebet det.

  • 16 Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.

  • 2 thi jeg agtede mig ikke at vide Noget iblandt eder, uden Jesum Christum, og ham korsfæstet.

  • 11 Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.

  • 6 Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.

  • 6 Men det skede mig, da jeg reiste og kom nær til Damascus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligen omskinnede mig;

  • 13 Thi hvad er det, hvorudi I vare ringere end de andre Menigheder, uden deri, at jeg ikke selv var eder til Besvær? Tilgiver mig denne Uret!

  • 12 Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.

  • 13 men midt om Dagen saae jeg paa Veien, o Konge! et Lys af Himmelen, som overgik Solens Glands, omskinne mig og dem, som reiste med mig.

  • 18 Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! og hvormeget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst.

  • 11 Thi hvilket Menneske veed, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? saa veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.

  • 14 idet vi vide, at den, som opreiste den Herre Jesum, skal og opreise os formedelst Jesum og fremstille os med eder.

  • 23 Thi jeg staaer tvivlraadig imellem de tvende Ting, idet jeg haver Lyst til at vandre herfra og være med Christo, thi dette var saare meget bedre;

  • 12 Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da (skulle vi see) Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg stykkeviis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og er erkjendt.

  • 18 Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.

  • 10 Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke betages mig i Achajæ Lande.

  • 1 Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basunes, der talede med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee.

  • 9 Men sidst af Alle blev han og seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes en Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.

  • 14 Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.

  • 13 Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;

  • 4 endskjønt ogsaa jeg haver det, jeg kunde forlade mig paa, endog i Kjødet. Dersom en Anden synes, han kan forlade sig paa Kjød, jeg meget mere.

  • 12 Men der jeg kom til Troas, for (at prædike) Christi Evangelium, og en Dør var mig opladt i Herren, da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder;