1 Korinterbrev 2:11
Thi hvilket Menneske veed, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? saa veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
Thi hvilket Menneske veed, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? saa veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Men (vi forkynde), som skrevet er: Hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og som ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud haver beredt dem, som ham elske.
10Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.
12Men vi have ikke annammet Verdens Aand, men den Aand, som er af Gud, paa det at vi kunde kjende det, som er os skjenket af Gud;
13hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
14Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandeligen.
15Men den Aandelige bedømmer vel alle Ting, men selv bedømmes han af Ingen.
16Thi hvo haver kjendt Herrens Sind, at han kunde undervise ham? men vi have Christi Sind.
2men dersom Nogen tykkes sig at vide Noget, han haver endnu aldrig vidst Noget saaledes, som det bør sig at vide;
3men dersom Nogen elsker Gud, han er kjendt af ham, —
2Thi den, som taler med et (fremmed) Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden.
8Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige.
13Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, fordi han gav os af sin Aand.
21Hvo fornemmer, at Menneskens Børns Aand, den farer høit op, og Dyrs Aand, at den farer ned under Jorden?
16Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand boer i eder?
3Og jeg kjender et saadant Menneske, — hvad heller han var i Legemet eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det —
33O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!
34Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver?
9Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
27Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kjender Faderen, uden Sønnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare.
9Men I ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand boer i eder; men om Nogen ikke haver Christi Aand, denne er ikke hans.
12Thi ligesom Qvinden er af Manden, saa er og Manden ved Qvinden; men alle Ting af Gud.
26Men desligeste kommer og Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede, som det sig bør, men Aanden selv træder frem for os med uudsigelige Sukke.
27Men han, som randsager Hjerterne, veed, hvad Aandens Sands er; thi den træder frem for de Hellige efter Guds (Villie).
6Vi ere af Gud; hvo, som kjender Gud, hører os; hvo, som ikke er af Gud, hører os ikke; derpaa kjende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.
11Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.
5hvilken i de forrige Tider ikke var kundgjort for Menneskens Børn saaledes, som den nu er aabenbaret hans hellige Apostler og Propheter i Aanden:
5Ligesom du ikke veed, hvad Veirets Vei er, og hvorledes Benene (blive beredte) i en Frugtsommeligs Liv, saaledes kan du ikke vide Guds Gjerning, som gjør det altsammen.
20Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.
21Derfor rose Ingen sig af Mennesker; thi alle Ting ere eders,
27Menneskets Aand er Herrens Lygte, som randsager Alt, (som er i) hans inderste Bug.
19efterdi det, som man kan vide om Gud, er aabenbaret dem, thi Gud haver aabenbaret dem det;
17den Sandheds Aand, hvilken Verden ikke kan annamme, thi den seer ham ikke, kjender ham ei heller; men I kjende ham, thi han bliver hos eder og skal være i eder.
5Derfor dømmer ikke Noget før Tiden, indtil Herren kommer, som og skal føre til Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal hver vederfares sin Lov af Gud.
7Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?
16Saa at vi herefter kjende Ingen efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christum efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere (saaledes).
22Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det.
21Thi ingensinde er nogen Prophetie fremført af menneskelig Villie, men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig-Aand.
2Derpaa kjende I Guds Aand: Hver Aand, som bekjender Jesum Christum at være kommen i Kjødet, er af Gud.
25og fordi han havde ikke behov, at Nogen skulde vidne om et Menneske; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.
6Hvad, som er født af Kjødet, er Kjød, og hvad, som er født af Aanden, er Aand.
12Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da (skulle vi see) Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg stykkeviis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og er erkjendt.
3Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
8Vinden blæser, hvor den vil, og du hører dens Susen, men du veed ikke, hvor fra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes (er det med) hver den, som er født af Aanden.
5Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, (sandse) det Aandelige.
17Men Herren er Aanden; men hvor Herrens Aand er, der er Frihed.
17at vor Herres Jesu Christi Gud, Herlighedens Fader, vilde give Eder Viisdoms og Aabenbarelses Aand udi hans Kundskab,
3Derfor kundgjør jeg eder, at Ingen, som taler ved Guds Aand, siger Jesum at være en forbandet Ting; og Ingen kan kalde Jesum Herre, uden ved den Hellig-Aand.
11der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.
7men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, hvilken var skjult, (og) hvilken Gud haver forud beskikket før Verdens (Begyndelse), til vor Herlighed,
2Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.