Apostlenes gjerninger 10:25

Original Norsk Bibel 1866

Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 8:2 : 2 Og see, en Spedalsk kom, tilbad ham og sagde: Herre, om du vil, saa kan du rense mig.
  • Dan 2:46 : 46 Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt.
  • Åp 19:10 : 10 Og jeg faldt ned for hans Fødder, for at tilbede ham; og han siger til mig: Gjør det ikke! Jeg er din Medtjener, og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud; thi Vidnesbyrdet om Jesu er Prophetiens Aand.
  • Åp 22:8-9 : 8 Og jeg Johannes er den, som saae og hørte disse Ting; og der jeg havde hørt og seet, faldt jeg ned at tilbede for Engelens Fødder, som viste mig disse Ting. 9 Og han siger til mig: Gjør det ikke! thi jeg er din Medtjener, og dine Brødres, Propheternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud!
  • Apg 14:11-13 : 11 Men der Mængden saae det, som Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lycaonisk: Guderne ere blevne Mennesker lige og ere komne ned til os. 12 Og de kaldte Barnabas Jupiter, men Paulus Mercurius, fordi han førte Ordet. 13 Men Præsten ved det Jupiters Tempel, som var udenfor deres Stad, bragte Øxne og Krandse for Portene og vilde offre tilligemed Folket.
  • Dan 2:30 : 30 Og mig (anlangende), dette Hemmelige er mig aabenbaret, ikke af den Viisdom, som er i mig fremfor alle dem, der leve, men derfor, at Udtydningen skulde gives Kongen tilkjende, og du maatte vide dit Hjertes Tanker.
  • Matt 14:33 : 33 Men de, som vare i Skibet, kom og faldt ned for ham og sagde: Du er sandelig Guds Søn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    16 Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen.

    17 Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus;

    18 og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge.

    19 Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig;

    20 men staa op, stig ned og drag med dem, uden at tvivle; thi jeg haver udsendt dem.

    21 Men Petrus steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: See, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her?

    22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.

    23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham.

    24 Og den følgende Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner.

  • 82%

    26 Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske.

    27 Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.

  • 77%

    1 Men der var en Mand i Cæsarea, ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldtes den italienske;

    2 han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud.

    3 Han saae klarligen i et Syn, ved den niende Time paa Dagen, en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: Cornelius!

    4 Men han saae stivt paa ham, og blev forfærdet og sagde: Hvad er det, Herre? Han sagde til ham: Dine Bønner og dine Almisser ere stegne op til Ihukommelse for Gud.

    5 Og send nu Nogle til Joppe og lad hente Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus.

    6 Han er til Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Huus er ved Havet; han skal sige dig, hvad dig bør at gjøre.

    7 Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ideligen om ham,

    8 og han fortalte dem det altsammen og udsendte dem til Joppe.

    9 Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time.

    10 Men han blev meget hungrig og vilde have Noget at spise. Men imedens de lavede (det) til, overfaldt ham en Henrykkelse;

    11 og han saae Himmelen aabnet og Noget fare ned til sig, som en stor linned Dug, der var bundet ved de fire Hjørner og nedlodes paa Jorden,

    12 i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

    13 Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd!

    14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent.

  • 75%

    29 Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig.

    30 Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon;

    31 og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.

    32 Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.

  • 9 Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: Hil være eder! men de traadte til, og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.

  • 8 Og jeg Johannes er den, som saae og hørte disse Ting; og der jeg havde hørt og seet, faldt jeg ned at tilbede for Engelens Fødder, som viste mig disse Ting.

  • 8 Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gak ud fra mig; thi jeg er en syndig Mand.

  • 70%

    44 Der Petrus endnu talede disse Ord, faldt den Hellig-Aand paa alle dem, som hørte Ordet.

    45 Og de af Omskjærelsen, som troede, saa Mange, som vare komne med Petrus, bleve meget forfærdede over, at den Hellig-Aands Gave blev og udøst over Hedningerne;

    46 thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud.

  • 69%

    4 Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde:

    5 Jeg var i Staden Joppe og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, nemlig Noget, som kom ned, ligesom en stor linned Dug, som nedlodes fra Himmelen ved dens fire Hjørner, og det kom hen til mig.

    6 Der jeg stirrede paa det, blev jeg vaer og saae Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

    7 Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: Staa op, Petrus, slagt og æd!

  • 26 Og Manden bøiede sig og tilbad for Herren.

  • 10 Og jeg faldt ned for hans Fødder, for at tilbede ham; og han siger til mig: Gjør det ikke! Jeg er din Medtjener, og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud; thi Vidnesbyrdet om Jesu er Prophetiens Aand.

  • 29 Men han sagde: Kom! Og Peder traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesum.

  • 18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.

  • 11 Og see, i det samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte fra Cæsarea til mig.

  • 32 Men det skede, der Petrus drog alle vegne omkring, at han kom ogsaa til de Hellige, som boede i Lydda.

  • 25 de skjulte (Tanker) i hans Hjerte aabenbares; og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud, og forkynde, at Gud er sandeligen i eder.

  • 5 Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:

  • 52 Og det skede, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøiede han sig til Jorden for Herren.

  • 2 Og der Petrus kom op til Jerusalem, tvistede de, som vare af Omskjærelsen, med ham og sagde:

  • 40 Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op.