Apostlenes gjerninger 15:13

Original Norsk Bibel 1866

Men der de hørte op at tale, tog Jakobus Ordet og sagde: I Mænd, Brødre, hører mig!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 12:17 : 17 Da vinkede han ad dem med Haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængslet. Men han sagde: Forkynder Jakob og Brødrene dette. Og han gik ud og drog til et andet Sted.
  • Apg 21:18 : 18 Men den, anden Dag gik Paulus med os til Jakobus, og alle de Ældste kom derhen.
  • Apg 22:1 : 1 I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar til eder!
  • 1 Kor 14:30-33 : 30 Men dersom en Anden, som sidder der, faaer en Aabenbarelse, da tie den Første. 31 Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede. 32 Og Propheters Aander ere Propheter underdanige. 33 Thi Gud er ikke Forvirrings, men Freds (Gud). Ligesom i alle de Helliges Menigheder,
  • Gal 1:19 : 19 Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke, uden Jakobus, Herrens Broder.
  • Gal 2:9 : 9 og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansees for (Menighedens) Piller, mig og Barnabas Samfunds høire Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, men de hos de Omskaarne;
  • Gal 2:12 : 12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen.
  • Jak 1:1 : 1 Jakobus, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, hilser de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen.
  • Jak 1:19 : 19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
  • Mark 15:40 : 40 Men der vare ogsaa Qvinder, som langtfra saae til, iblandt hvilke vare Maria Magdalena og Maria, den yngre Jakobi og Jose Moder, og Salome,
  • Apg 2:14 : 14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
  • Apg 2:22 : 22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesum den Nazaræer, en Mand af Gud, udmærket for eder ved kraftige Gjerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, saasom I og selv vide,
  • Apg 2:29 : 29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
  • Apg 7:2 : 2 Men han sagde: I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud aabenbaredes for vor Fader Abraham, der han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Charan;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 12Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.

  • 73%

    15Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem og lode sige: I Mænd, Brødre! have I nogen Formaningstale til Folket, da siger frem.

    16Men Paulus stod op, og slog til Lyd med Haanden og sagde: I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!

  • 73%

    16Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.

    17Da vinkede han ad dem med Haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængslet. Men han sagde: Forkynder Jakob og Brødrene dette. Og han gik ud og drog til et andet Sted.

  • 72%

    1I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar til eder!

    2— Men der de hørte, at han talede til dem i det ebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. — Og han sagde:

  • 33Men der de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til Apostlerne.

  • 14Simon har fortalt, hvorledes Gud først saae til Hedningerne, for at tage af dem et Folk efter sit Navn.

  • 14Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;

  • 70%

    17Men der vi kom til Jerusalem, annammede Brødrene os med Glæde.

    18Men den, anden Dag gik Paulus med os til Jakobus, og alle de Ældste kom derhen.

    19Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

  • 7Derefter blev han seet af mere end fem hundrede Brødre paa eengang, af hvilke de Fleste ere endnu i Live, men Nogle ere og hensovede.

  • 35Og han sagde til dem: I israelitiske Mænd! tager eder selv vare med disse Mennesker, hvad I ville gjøre.

  • 69%

    6Men Apostlerne og de Ældste kom sammen for at overveie denne Sag.

    7Men der man havde tvistet meget herom, opstod Petrus og sagde til dem: I Mænd, Brødre! I vide, at Gud for lang Tid siden udvalgte mig iblandt os, til at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangelii Ord og troe.

  • 19Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke, uden Jakobus, Herrens Broder.

  • 69%

    1Og Nogle, som kom ned fra Judæa, lærte Brødrene: Dersom I ikke lade eder omskjære efter Mose Skik, kunne I ikke blive salige.

    2Da der nu opstod en heftig Strid, og Paulus og Barnabas havde en ikke ringe Trætte med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle Andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlerne og de Ældste angaaende dette Spørgsmaal.

    3Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

    4Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.

  • 37Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?

  • 1Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord.

  • 27Vi have derfor sendt Judas og Silas, som ogsaa mundtligen skulle forkynde det samme.

  • 19Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

  • 26I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de, som frygte Gud iblandt eder, eder er denne Saliggjørelses Ord sendt.

  • 19Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;

  • 18Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.

  • 22Da besluttede Apostlerne og de Ældste med al Menigheden at udvælge Mænd iblandt sig og sende dem til Antiochia med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, med Tilnavn Barsabas, og Silas, hvilke Mænd vare anseede iblandt Brødrene.

  • 15Og i de Dage stod Petrus op midt iblandt Disciplene og sagde: — men der var en Skare af henved hundrede og tyve Personer tilsammen —

  • 1Jakobus, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, hilser de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen.

  • 21De hørte (mig) og ventede, og taug til mit Raad.

  • 31Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.

  • 27Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:

  • 46thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud.

  • 21Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig;

  • 27Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.

  • 25have vi eendrægtigen forsamlede besluttet at udvælge Mænd og sende dem til eder med vore Elskelige, Barnabas og Paulus,

  • 15raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

  • 67%

    14Men der de saae det Menneske, som var helbredet, staae hos dem, havde de Intet at sige derimod.

    15Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:

  • 8Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa).

  • 66%

    15De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.

    16Og jeg biede, men de kunde ikke tale; thi de stode, de svarede ikke ydermere.

  • 13Og der de kom ind, stege de op paa Salen, hvor de forbleve, Petrus og Jakobus, og Johannes og Andreas, Philippus og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakobus, Alphæi Søn, og Simon Zelotes, og Judas, Jakobi Broder.

  • 8Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!

  • 19Og da han gik lidet frem derfra, saae han og Jakobus, Zebedæi (Søn), og hans Broder Johannes, der bødte deres Garn i Skibet.

  • 3De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.

  • 7Men de Mænd, som vandrede med ham, stode forfærdede, da de vel hørte Røsten, men saae Ingen.