Apostlenes gjerninger 1:13

Original Norsk Bibel 1866

Og der de kom ind, stege de op paa Salen, hvor de forbleve, Petrus og Jakobus, og Johannes og Andreas, Philippus og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakobus, Alphæi Søn, og Simon Zelotes, og Judas, Jakobi Broder.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Καὶ ὅτε εἰσῆλθον, ἀνέβησαν εἰς τὸ ὑπερῷον οὗ ἦσαν καταμένοντες, ὅ τε Πέτρος, καὶ Ἰάκωβος, καὶ Ἰωάννης, καὶ Ἀνδρέας, Φίλιππος, καὶ Θωμᾶς, Βαρθολομαῖος, καὶ Ματθαῖος, Ἰάκωβος Ἁλφαίου, καὶ Σίμων ὁ Ζηλωτής, καὶ Ἰούδας Ἰακώβου.

Translitterasjon

And when they eisēlthon, they anebēsan into the hyperōon where were katamenontes, both the Petros, and Iakōbos, and Iōannēs, and Andreas, Philippos, and Thōmas, Bartholomaios, and Matthaios, Iakōbos Alphaiou, and Simōn the Zēlōtēs, and Ioudas Iakōbou.

Grammatikkdetaljer

• *eisēlthon*: aorist, active, indicative, 3rd person plural - they entered
• *anebēsan*: aorist, active, indicative, 3rd person plural - they went up
• *hyperōon*: accusative, neuter, singular - upper room
• *katamenontes*: present, active, participle, nominative, masculine, plural - staying/residing
• *Petros*: nominative, masculine, singular - Peter (proper name)
• *Iakōbos*: nominative, masculine, singular - James (proper name)
• *Iōannēs*: nominative, masculine, singular - John (proper name)
• *Andreas*: nominative, masculine, singular - Andrew (proper name)
• *Philippos*: nominative, masculine, singular - Philip (proper name)
• *Thōmas*: nominative, masculine, singular - Thomas (proper name)
• *Bartholomaios*: nominative, masculine, singular - Bartholomew (proper name)
• *Matthaios*: nominative, masculine, singular - Matthew (proper name)
• *Alphaiou*: genitive, masculine, singular - of Alphaeus (proper name)
• *Simōn*: nominative, masculine, singular - Simon (proper name)
• *Zēlōtēs*: nominative, masculine, singular - Zealot
• *Ioudas*: nominative, masculine, singular - Judas (proper name)
• *Iakōbou*: genitive, masculine, singular - of James (proper name)

Ordbetydninger

• *eisēlthon*: they entered/went in
• *anebēsan*: they went up/ascended
• *hyperōon*: upper room/upper chamber
• *katamenontes*: staying/residing/dwelling
• *Zēlōtēs*: Zealot/Zealous one
• *Ioudas Iakōbou*: Judas [son/brother] of James

Henviste vers

• Apg 20:8 : 8 Men der vare mange Lamper paa Salen, hvor de vare forsamlede.
• Matt 10:2-4 : 2 Men disse ere de tolv Apostlers Navne: Den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæi (Søn), og Johannes, hans Broder; 3 Philippus og Bartholomæus; Thomas og Matthæus den Tolder; Jakobus, Alphæi (Søn), og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus; 4 Simon Cananites og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.
• Mark 2:14 : 14 Og der han gik frem, saae han Levi, Alphæi (Søn), siddende i Toldboden, og sagde til ham: Følg mig! Og han stod op og fulgte ham.
• Luk 22:12 : 12 Og han skal vise eder en stor Sal, som er tillavet; der bereder det!
• Mark 3:16-19 : 16 Og han tillagde Simon det Navn Petrus; 17 og Jakobus, Zebedæi Søn, og Johannes, Jakobi Broder, og han tillagde dem Navn (af) Boanerges, det er: Tordens-Sønner; 18 og Andreas, og Philippus, og Bartholomæus, og Matthæus, og Thomas, og Jakobus, Alphæi Søn, og Thaddæus, og Simon Cananites, 19 og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.
• Mark 14:15 : 15 Og han skal vise eder en stor Sal, (hvor der er) dækket (og) beredt; bereder det der for os.
• Apg 2:38 : 38 Men Petrus sagde til dem: Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe i Jesu Christi Navn til Syndernes Forladelse, og I skulle faae den Hellig-Aands Gave.
• Apg 3:1-9 : 1 Men Petrus og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bønnens Time, som var den niende. 2 Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldtes den skjønne, at bede om Almisse af dem, som gik ind i Templet. 3 Der han saae Petrus og Johannes, der de vilde gaae ind i Templet, bad han, at han maatte faae en Almisse. 4 Men Petrus tilligemed Johannes saae stivt paa ham og sagde: See paa os. 5 Men han gav Agt paa dem, da han forventede at faae Noget af dem. 6 Men Petrus sagde: Sølv og Guld haver jeg ikke, men det, som jeg haver, det giver jeg dig: I Jesu Christi den Nazaræers Navn staa op og gak. 7 Og han greb ham ved den høire Haand og reiste ham op. 8 Men strax bleve hans Fødder og Ankler stærke, og han sprang op, stod og gik omkring, og gik ind med dem i Templet, gik omkring og sprang, og lovede Gud. 9 Og alt Folket saae ham gaae og love Gud. 10 Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for Templets skjønne Dør for (at bede om) Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som ham var vederfaret.
• Apg 4:13 : 13 Men der de saae Petri og Johannis Frimodighed, og havde faaet at vide, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig; og de kjendte dem, at de havde været med Jesu.
• Apg 4:19 : 19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;
• Apg 8:14-25 : 14 Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Petrus og Johannes til dem; 15 hvilke, der de vare komne ned, bade for dem, at de maatte faae den Hellig-Aand. 16 — Thi den var ikke endnu falden paa Nogen af dem; men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn. — 17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand. 18 Men der Simon saae, at den Hellig-Aand blev given ved Apostlernes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge, sigende: 19 Giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faae den Hellig-Aand. 20 Men Petrus sagde til ham: Dine Penge være forbandede tilligemed dig, fordi du mener at kunne erhverve den Guds Gave for Penge. 21 Du haver ikke Deel eller Lod i denne Lære; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. 22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Gud, om maaskee dit Hjertes Tanker maatte forlades dig. 23 Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed. 24 Men Simon svarede og sagde: Beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig. 25 Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem op prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.
• Apg 9:32-43 : 32 Men det skede, der Petrus drog alle vegne omkring, at han kom ogsaa til de Hellige, som boede i Lydda. 33 Men der fandt han en Mand, ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar tilsengs og var værkbruden. 34 Og Petrus sagde til ham: Æneas, Jesus Christus helbreder dig; staa op, red selv under dig; og han stod strax op. 35 Og Alle, som boede i Lydda og Saron, saae ham og omvendte sig til Herren. 36 Men der var en Discipelinde i Joppe, ved Navn Tabitha, — hvilket udlagt betyder Dorkas — hun var rig paa gode Gjerninger og Almisser, som hun gav. 37 Men det begav sig i de samme Dage, at hun blev syg og døde; da toede de hende og lagde hende paa Salen. 38 Men efterdi Lydda var nær ved Joppe, udsendte Disciplene, der de hørte, at Petrus var der, to Mænd til ham og bade ham, at han ikke vilde tøve med at komme over til dem. 39 Men Petrus stod op og gik med dem; og der han kom derhen, førte de ham op paa Salen; og alle Enkerne stode omkring ham, græd og viste ham de Kjortler og Klæder, som samme Dorkas gjorde den Stund, hun var hos dem. 40 Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op. 41 Men han gav hende Haanden og reiste hende op; og han kaldte ad de Hellige og Enkerne, og fremstillede hende levende. 42 Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren. 43 Og det skede, at han blev mange Dage i Joppe hos en vis Simon, en Garver.
• Apg 10:9-9 : 9 Men den anden Dag, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Petrus op paa Huset for at bede, ved den sjette Time. 10 Men han blev meget hungrig og vilde have Noget at spise. Men imedens de lavede (det) til, overfaldt ham en Henrykkelse; 11 og han saae Himmelen aabnet og Noget fare ned til sig, som en stor linned Dug, der var bundet ved de fire Hjørner og nedlodes paa Jorden, 12 i hvilket vare allehaande Jordens fireføddede Dyr, baade vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13 Og en Røst skede til ham: Staa op, Petrus, slagt og æd! 14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15 Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for ureent! 16 Men dette skede tre Gange; og Dugen blev optagen igjen til Himmelen. 17 Men der Petrus tvivlede ved sig selv om, hvad det Syn skulde være, som han havde seet, see, da stode de Mænd for Døren, som vare udsendte af Cornelius og havde opspurgt Simons Huus; 18 og de raabte og spurgte, om Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus, var der til Herberge. 19 Men idet Petrus grublede over Synet, sagde Aanden til ham: See, tre Mænd lede efter dig; 20 men staa op, stig ned og drag med dem, uden at tvivle; thi jeg haver udsendt dem. 21 Men Petrus steg ned til Mændene, som vare sendte til ham fra Cornelius, og sagde: See, jeg er den, som I lede efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere her? 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord. 23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge; men den anden Dag drog Petrus ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham. 24 Og den følgende Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner. 25 Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad. 26 Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske. 27 Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen. 28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent. 29 Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig. 30 Og Coruelius sagde: For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Huus; og see, en Mand stod for mig i et skinnende Klædebon; 31 og han sagde: Cornelius! din Bøn er bønhørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud. 32 Send derfor til Joppe og lad kalde til dig Simon, som kaldes med Tilnavn Petrus; han er til Herberge i Garveren Simons Huus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer. 33 Derfor sendte jeg strax til dig; og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aasyn, for at høre alt det, som dig er befalet af Gud.
• Apg 12:2-3 : 2 Men han lod Jakob, Johannis Broder, henrette med Sværd. 3 Og der han saae, at det behagede Jøderne, blev han ved, og lod ogsaa Petrus gribe; — men det var de usyrede Brøds Dage. —
• Apg 12:17 : 17 Da vinkede han ad dem med Haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængslet. Men han sagde: Forkynder Jakob og Brødrene dette. Og han gik ud og drog til et andet Sted.
• Apg 15:7-9 : 7 Men der man havde tvistet meget herom, opstod Petrus og sagde til dem: I Mænd, Brødre! I vide, at Gud for lang Tid siden udvalgte mig iblandt os, til at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangelii Ord og troe. 8 Og Gud, som kjender Hjerterne, vidnede for dem, idet han gav dem den Hellig-Aand, ligesom og os. 9 Og han gjorde ingen Forskjel imellem os og dem, idet han rensede deres Hjerter ved Troen. 10 Hvi friste I da nu Gud (ved) at lægge et Aag paa Disciplenes Halse, hvilket hverken vore Fædre, ei heller vi have formaaet at bære? 11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.
• Apg 15:13 : 13 Men der de hørte op at tale, tog Jakobus Ordet og sagde: I Mænd, Brødre, hører mig!
• 1 Kor 15:7 : 7 Derefter blev han seet af mere end fem hundrede Brødre paa eengang, af hvilke de Fleste ere endnu i Live, men Nogle ere og hensovede.
• Gal 1:19 : 19 Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke, uden Jakobus, Herrens Broder.
• Gal 2:9 : 9 og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansees for (Menighedens) Piller, mig og Barnabas Samfunds høire Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, men de hos de Omskaarne;
• Jak 1:1 : 1 Jakobus, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, hilser de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen.
• 1 Joh 1:1-5 : 1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet, og vore Hænder følt paa, nemlig om det Livsens Ord, 2 — thi Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde eder Livet, det evige, hvilket var hos Faderen og blev aabenbaret for os — 3 det, som vi have seet og hørt, forkynde vi eder, at ogsaa I skulle have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesu Christo. 4 Og dette skrive vi eder til, paa det eders Glæde maa vorde fuldkommen. 5 Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.
• 2 Joh 1:1-3 Joh 1:14 : 1 Den Ældste, til den udvalgte Frue og hendes Børn, hvilke jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men og Alle, som have erkjendt Sandheden, 2 for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid: 3 Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud Fader og fra den Herre Jesu Christo, Faderens Søn, være med eder i Sandhed og Kjærlighed! 4 Jeg er bleven meget glad, at jeg haver fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, saaledes som vi annammede Befaling af Faderen. 5 Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre. 6 Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. Dette er det Bud, som I hørte fra Begyndelsen, at I skulle vandre efter det. 7 Thi mange forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesum Christum (at være) kommen i Kjødet. En Saadan er Forføreren og Antichristen. 8 Giver Agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men maae bekomme en fuld Løn. 9 Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lærdom, haver ikke Gud; hvo, som bliver i Christi Lærdom, han haver baade Faderen og Sønnen. 10 Dersom Nogen kommer til eder og fører ikke denne Lærdom, saa annammer ham ikke tilhuse og byder ham ikke velkommen. 11 Thi hvo, som byder ham velkommen, bliver deelagtig i hans onde Gjerninger. 12 Endskjøndt jeg havde Meget at skrive til eder, har jeg ikke villet (det) med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligen med eder, paa det vor Glæde maa vorde fuldkommen. 13 Din Søsters, den Udvalgtes, Børn hilse dig. Amen. 1 Den Ældste, til Cajus, den Elskelige, hvilken jeg elsker i Sandhed. 2 Du Elskelige! jeg ønsker, at du i Alt maa lide vel og være karsk, ligesom din Sjæl lider vel. 3 Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandhed. 4 Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandhed. 5 Du Elskelige! du gjør troligen det, som du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede, 6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du vil gjøre vel, naar du befordrer deres Reise, saaledes som det er sømmeligt for Gud. 7 Thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne. 8 Derfor ere vi skyldige at antage os Saadanne, paa det vi kunne blive Medarbeidere for Sandheden. 9 Jeg haver tilskrevet Menigheden; men Diotrephes, som vil gjerne være den Ypperste iblandt dem, antager os ikke. 10 Derfor naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvasker os, og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden. 11 Du Elskelige! efterfølg ikke det Onde, men det Gode. Hvo, som gjør Godt, er af Gud; men hvo, som gjør Ondt, haver ikke seet Gud. 12 Demetrius haver et godt Vidnesbyrd af Alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og I vide, at vort Vidnesbyrd er sandt. 13 Jeg havde Meget at skrive, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen. 14 Men jeg haaber snart at see dig, og da skulle vi mundtligen tale sammen.
• Jud 1:1 : 1 Judas, Jesu Christi Tjener, men Jakobi Broder, til de Kaldte, som ere helliggjorte i Gud Fader og bevarede i Jesu Christo:
• Åp 1:1-3 : 1 Jesu Christi Aabenbaring, som Gud haver givet ham, for at vise sine Tjenere de Ting, som snart skulle skee; og han udsendte sin Engel og betegnede (dem) ved ham for sin Tjener Johannes, 2 som haver vidnet om det Guds Ord og Jesu Christi Vidnesbyrd, hvilkesomhelst Ting han haver seet. 3 Salig er den, som læser, og de, som høre Prophetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær.
• Mark 14:33 : 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.
• Luk 5:27-29 : 27 Og derefter gik han ud, og saae en Tolder, som hedte Levi, siddende i Toldboden, og sagde til ham: Følg mig. 28 Og han forlod alle Ting, og stod op og fulgte ham. 29 Og samme Levi beredte et stort Gjæstebud for ham i sit Huus; og der var en stor Hob af Toldere og Andre, som sadde med dem tilbords.
• Luk 6:13-16 : 13 Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem og udvalgte Tolv af dem, hvilke han og kaldte Apostler: 14 Simon, hvilken han og kaldte Petrus, og Andreas, hans Broder, Jakobus og Johannes, Philippus og Bartholomæus, 15 Matthæus og Thomas, Jakobus, Alphæi Søn, og Simon, som kaldes Zelotes, 16 Judas, Jakobi (Broder), og Judas Ischarioth, den, som og blev en Forræder.
• Mark 5:37 : 37 Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.
• Mark 9:2 : 2 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.
• Joh 1:40-46 : 40 Han sagde til dem: Kommer og seer. De kom og saae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; det var ved den tiende Time. 41 En af de To, som hørte (dette) af Johannes og fulgte ham, var Andreas, Simon Peders Broder. 42 Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: Vi have fundet Messias — hvilket er udlagt: Christus. — 43 Og han førte ham til Jesum. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: Du er Simon, Jonas Søn; du skal hedde Kephas — det er udlagt: Petrus. — 44 Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa, og han fandt Philippus og sagde til ham: Følg mig! 45 Men Philippus var fra Bethsaida, fra Andreas og Peders Stad. 46 Philippus fandt Nathanael og sagde til ham: Vi have fundet den, om hvilken Moses haver skrevet i Loven (ligesom) og Propheterne, Jesum, den Josephs Søn, den fra Nazareth.
• Joh 6:5-7 : 5 Da opløftede Jesus Øinene, og da han saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvorfra skulle vi kjøbe Brød, saa at disse kunne æde? 6 — Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. — 7 Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, saa at Enhver af dem kan tage noget Lidet.
• Joh 11:16 : 16 Da sagde Thomas — hvilket (Navn) betyder Tvilling — til sine Meddisciple: Lader os ogsaa gaae, at vi kunne døe med ham.
• Joh 12:21-22 : 21 Disse gik da til Philippus, som var fra Bethsaida i Galilæa, og bade ham og sagde: Herre! vi ønske at see Jesum. 22 Philippus kommer og siger Andreas det, og Andreas og Philippus sige det atter til Jesum.
• Joh 13:23-25 : 23 Men der var En iblandt hans Disciple, som ved Bordet laae op til Jesu Skjød, hvilken Jesus elskede. 24 Til denne nikkede derfor Simon Peder, at han skulde udspørge, hvo det maatte være, han talede om. 25 Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvem er det?
• Joh 14:8-9 : 8 Philippus siger til ham: Herre! viis os Faderen, og det er os nok. 9 Jesus siger til ham: Saa lang en Tid er jeg hos eder, og du haver ikke kjendt mig, Philippus? Hvo mig haver seet, haver seet Faderen; og hvorledes siger du da: Viis os Faderen?
• Joh 18:17 : 17 Da siger Pigen, Dørvogtersken, til Peder: Mon ikke ogsaa du er en af dette Menneskes Disciple? Han sagde: Jeg er ikke.
• Joh 18:25-27 : 25 Men Simon Peder stod og varmede sig. Da sagde de til ham: Er ikke ogsaa du af hans Disciple? Han negtede det og sagde: Jeg er ikke. 26 En af den Ypperstepræsts Tjenere, som var en Frænde af den, hvis Øre Peder havde afhugget, siger: Saae jeg dig ikke i Urtegaarden med ham? 27 Da negtede Peder atter; og strax goel Hanen.
• Joh 20:26-29 : 26 Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med eder! 27 Derefter siger han til Thomas: Ræk din Finger hid og see mine Hænder, og ræk din Haand hid og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende. 28 Og Thomas svarede og sagde til ham: Min Herre og min Gud! 29 Jesus siger til ham: Efterdi du haver seet mig, Thomas, haver du troet; salige ere de, som ikke have seet og dog troet.
• Joh 21:2 : 2 Simon Peder og Thomas, — hvilket betyder Tvilling — og Nathanael fra Cana i Galilæa, og Zebedæi (Sønner), og to andre af hans Disciple vare tilsammen.
• Joh 21:15-24 : 15 Der de da havde gjort Maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Røgt mine Lam. 16 Han siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Vogt mine Faar. 17 Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Peder blev bedrøvet over, at han sagde den tredie Gang til ham: Elsker du mig? og han sagde til ham: Herre! du veed alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: Røgt mine Faar. 18 Sandelig, sandelig siger jeg dig: Der du var yngre, bandt du op om dig selv og gik, hvorhen du vilde; men naar du bliver gammel, skal du udrække dine Hænder, og en Anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil. 19 Men dette sagde han for at betegne, med hvad Død han skulde ære Gud. Og der han havde sagt dette, siger han til ham: Følg mig. 20 Men Peder vendte sig og saae den Discipel følge, som Jesus elskede, og som laae op til hans Bryst i Nadveren og havde sagt: Herre! hvo er den, som forraader dig? 21 Der Peder saae denne, siger han til Jesum: Herre! men hvad (skal) denne? 22 Jesus siger til ham: Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad kommer det dig ved? følg du mig. 23 Derfor kom dette Sagn ud iblandt Brødrene: Denne Discipel døer ikke; enddog Jesus ikke sagde til ham: Han døer ikke; men: Om jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad kommer det dig ved? 24 Denne er den Discipel, som vidner om disse Ting og haver skrevet disse Ting; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.
• Apg 2:14 : 14 Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;
• Matt 4:18-22 : 18 Men der Jesus vandrede ved den galilæiske Sø, saae han to Brødre, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder, som kastede Garn i Søen — thi de vare Fiskere. — 19 Og han sagde til dem: Følger efter mig, saa vil jeg gjøre eder til Menneske-Fiskere. 20 Men de forlode strax Garnene og fulgte ham. 21 Og der han gik frem derfra, saae han to andre Brødre, Jakobus, Zebedæi (Søn), og Johannes, hans Broder, i Skibet med deres Fader Zebedæus, at de bødte deres Garn; og han kaldte dem. 22 Men de forlode strax Skibet og deres Fader, og fulgte ham.
• Matt 9:9 : 9 Og der Jesus gik derfra, saae han et Menneske sidde i Toldboden, som hedte Matthæus, og han siger til ham: Følg mig! og han stod op og fulgte ham.