Apostlenes Gjerninger 2:45
Og de solgte deres Eiendom og Gods, og delede det ud iblandt alle, eftersom Nogen havde behov.
Og de solgte deres Eiendom og Gods, og delede det ud iblandt alle, eftersom Nogen havde behov.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
42 Men de vare varagtige i Apostlernes Underviisning og Samfundet og Brøds-Brydelsen og Bønnerne.
43 Men der kom en Frygt over alle Sjæle; og der skede mange Undergjerninger og Tegn ved Apostlerne.
44 Men alle de, som troede, vare tilsammen og havde alle Ting tilfælles.
31 Og der de havde bedet, bevægedes Stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig-Aand og talede Guds Ord med Frimodighed.
32 Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.
33 Og Apostlerne gave Vidnesbyrd med stor Kraft om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
34 Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,
35 og lagde den for Apostlernes Fødder; men der uddeeltes til Enhver, eftersom Nogen havde behov.
46 Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed,
47 idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Men Herren lagde dagligen dem til Menigheden, som bleve frelste.
29 Men Disciplene besluttede at sende Noget, Enhver efter hvad han formaaede, til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;
30 hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.
13 Thi (dette er) ikke (saa meent), at Andre skulle have Lettelse, men I Trængsel,
14 men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed,
15 ligesom skrevet er: Den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.
15 Men dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring,
12 Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
13 antager eder de Helliges Nødtørftighed; laaner gjerne Huus.
1 Men en Mand, ved Navn Ananias, med Saphira, sin Hustru, solgte sit Gods,
2 og forbeholdt sig selv med sin Hustrues Vidende Noget af Værdien, og bragte een Deel frem og lagde den for Apostlernes Fødder.
34 men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
35 Jeg viste eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Skrøbelige til Hjælp, og at komme den Herres Jesu Ord ihu, at han selv haver sagt: Saligt er det heller at give end at tage.
30 Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.
22 Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: Endnu fattes dig Eet; sælg alt det, du haver, og giv Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
24 Ingen søge sit Eget, men hver det, som er den Andens (Bedste).
4 Og de bleve alle opfyldte af den Hellig-Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at tale.
5 Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen.
6 Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal.
42 Og de lode ikke af at lære hver Dag i Templet og i Husene, og at forkynde Evangelium om Jesu Christo.
33 Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
44 Thi de lagde alle (deri) af det, de havde til Overflod, men denne lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, hendes ganske Eiendom.
4 De Adspredte gik imidlertid omkring og forkyndte Evangeliets Lære.
11 Men han svarede og sagde til dem: Hvo, som haver to Kjortler, dele med den, som ikke haver (nogen), og hvo, som haver Mad, gjøre ligesaa.
4 Thi alle disse have lagt af det, som de have i Overflod, til Gaver for Gud; men denne haver af sin Fattigdom lagt Alt, hvad hun havde til Livsophold.
18 at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele,
35 Og han sagde til dem: Der jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes eder (da) Noget? Men de sagde: (Os fattedes) Intet.
36 Da sagde han til dem: Men nu, hvo, som haver en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo, som Intet haver, sælge sit Klædebon og kjøbe et Sværd.
1 Og der Pintsefestens Dag var kommen, vare de alle eendrægtigen tilsammen.
6 Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.
37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?
2 Paa den første (Dag) i Ugen lægge Enhver af eder hos sig selv tilside og samle som Liggendefæ, hvad han faaer Lykke til, at Hjælpen ikke skal blive samlet (først) da, naar jeg kommer.
6 Men de gik ud og droge frem igjennem Byerne, prædikede Evangelium og helbredede allevegne.
15 saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løibænke, paa det at, naar Petrus kom, endog (blot) hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.
7 Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
2 Og strax forsamledes Mange, saa at de havde ikke Rum, ikke engang ved Døren; og han talede Ordet til dem.
8 De skulle æde lige Deel, foruden hans solgte (Gods), som han haver af Fædrene.
5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
4 Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.
42 Og de aade alle og bleve mætte.