1 Korinterbrev 16:2
Paa den første (Dag) i Ugen lægge Enhver af eder hos sig selv tilside og samle som Liggendefæ, hvad han faaer Lykke til, at Hjælpen ikke skal blive samlet (først) da, naar jeg kommer.
Paa den første (Dag) i Ugen lægge Enhver af eder hos sig selv tilside og samle som Liggendefæ, hvad han faaer Lykke til, at Hjælpen ikke skal blive samlet (først) da, naar jeg kommer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Men angaaende den Hjælp, (som samles) til de Hellige, da, ligesom jeg forordnede Menighederne i Galatia, saaledes gjøre og I.
3Men naar jeg kommer, vil jeg sende dem, hvilke I betroe dertil, med Breve, at bringe eders Gave til Jerusalem.
4paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.
5Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
6Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
7Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
8Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning;
12Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
13Thi (dette er) ikke (saa meent), at Andre skulle have Lettelse, men I Trængsel,
14men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed,
15ligesom skrevet er: Den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.
1Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Christi Tilkommelse og vor Forsamling til ham,
29Men Disciplene besluttede at sende Noget, Enhver efter hvad han formaaede, til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;
14Lader alle eders (Gjerninger) skee i Kjærlighed.
15Men jeg formaner eder, Brødre! — I kjende Stephanæ Huus, at det er Førstegrøden i Achaja, og de have hengivet sig til at tjene de Hellige —
16at I skulle og vise Ærbødighed mod Saadanne og mod Enhver, som hjælper med og arbeider.
17Men jeg glæder mig ved Stephanæ og Fortunati og Achaici Nærværelse; thi Savnet af eder have de erstattet;
26Thi Macedonien og Achaja have anseet for godt at gjøre et Sammenskud til de Fattige iblandt de Hellige, som ere i Jerusalem.
34Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,
35og lagde den for Apostlernes Fødder; men der uddeeltes til Enhver, eftersom Nogen havde behov.
17hver efter sin Haands Gave, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig.
18at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele,
26Hvad er derfor, Brødre! (at gjøre)? Naar I komme sammen, haver hver af eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et (fremmed) Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse: lader Alt skee til Opbyggelse!
33Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen at æde, da deler med hverandre.
34Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.
8Jeg berøvede andre Menigheder, idet jeg tog Sold af dem, for at tjene eder; og der jeg var nærværende hos eder og led Mangel, var jeg (dog) Ingen til Byrde;
9thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang; og i alle Maader haver jeg holdt, og vil holde mig fra at falde eder til Byrde.
7Men paa den første Dag i Ugen, der Disciplene vare forsamlede for at bryde Brødet, talede Paulus for dem, da han vilde den anden Dag reise bort, og forlængede Talen indtil Midnat.
14See, jeg er tredie Gang rede til at komme til eder, og vil ikke være eder til Besvær; thi jeg søger ikke det, som eders er, men eder; thi Børnene skulle ikke samle Liggendefæ til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
25og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget desmere, som I see, at Dagen nærmer sig.
1Thi jeg haver ikke behov at skrive til eder om Hjælpen til de Hellige;
15Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;
16og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.
4idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
7saa at eder ikke fattes paa nogen Naadegave, idet I forvente vor Herres Jesu Christi Aabenbarelse,
20thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,
10Og jeg giver min Mening herom (tilkjende); thi det er eder nyttigt, I, som for et Aar siden allerførst begyndte ikke alene at gjøre, men og at ville.
15Men og I vide det, I Philippenser! at ved Evangelii Begyndelse, der jeg drog fra Macedonien, haver ingen Menighed havt Regning med mig over Givet og Modtaget, uden I alene.
16Thi ogsaa i Thessalonika sendte I mig een Gang, ja to Gange, hvad jeg behøvede.
1Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien,
13— idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle —
17Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen, ei til det Bedre, men til det Værre.
10ja I gjøre endog det Samme mod alle Brødrene, som ere i hele Macedonien; men vi formane eder, Brødre! ydermere at tiltage (deri),
5Og det skal skee paa den sjette Dag, da skulle de tillave det, som de bære (hjem); og det skal være dobbelt saa meget, som det, de sanke (ellers) hver Dag.
6Men den, som undervises i Ordet, skal dele alt Godt med den, som ham underviser.
35Jeg viste eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Skrøbelige til Hjælp, og at komme den Herres Jesu Ord ihu, at han selv haver sagt: Saligt er det heller at give end at tage.
45Og de solgte deres Eiendom og Gods, og delede det ud iblandt alle, eftersom Nogen havde behov.
10Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meest mod Troens Egne.
26Sex Dage skulle I sanke det; men paa den syvende Dag, paa Sabbaten, paa den skal det ikke være (at finde).