2 Korinterbrev 11:8
Jeg berøvede andre Menigheder, idet jeg tog Sold af dem, for at tjene eder; og der jeg var nærværende hos eder og led Mangel, var jeg (dog) Ingen til Byrde;
Jeg berøvede andre Menigheder, idet jeg tog Sold af dem, for at tjene eder; og der jeg var nærværende hos eder og led Mangel, var jeg (dog) Ingen til Byrde;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang; og i alle Maader haver jeg holdt, og vil holde mig fra at falde eder til Byrde.
10 Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke betages mig i Achajæ Lande.
7 Eller gjorde jeg Synd, der jeg fornedrede mig selv, paa det I skulde ophøies, da jeg for Intet forkyndte eder det Guds Evangelium?
13 Thi hvad er det, hvorudi I vare ringere end de andre Menigheder, uden deri, at jeg ikke selv var eder til Besvær? Tilgiver mig denne Uret!
14 See, jeg er tredie Gang rede til at komme til eder, og vil ikke være eder til Besvær; thi jeg søger ikke det, som eders er, men eder; thi Børnene skulle ikke samle Liggendefæ til Forældrene, men Forældrene til Børnene.
15 Men jeg vil med Glæde opoffre Mit, ja mig selv for eders Sjæle, om endog jeg, som elsker eder mere, elskes mindre.
16 Men lad saa være, at jeg ikke haver besværet eder; men (maaskee) var jeg trædsk og tog eder med List?
17 Haver jeg skuffet eder ved Nogen af dem, jeg sendte til eder?
17 Thi dersom jeg gjør dette gjerne, haver jeg Løn, men (gjør jeg det) ugjerne, er (dog den) Huusholdning mig betroet.
18 Hvad er da min Løn? at, naar jeg prædiker Evangelium, jeg skal fremsætte Christi Evangelium uden Betaling, paa det jeg ikke skal misbruge min Ret i Evangelium.
19 Thi alligevel jeg er fri fra Alle, haver jeg dog gjort mig selv til en Tjener for Alle, paa det jeg kan vinde des Flere;
13 Thi (dette er) ikke (saa meent), at Andre skulle have Lettelse, men I Trængsel,
14 men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed,
33 Jeg haver ikke begjæret Nogens Sølv eller Guld eller Klædebon;
34 men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
3 Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue,
4 idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
8 ikke heller aade vi Brød hos Nogen for Intet, men arbeidede med Møie og Besvær, Nat og Dag, for ikke at være Nogen af eder til Byrde.
1 Thi jeg haver ikke behov at skrive til eder om Hjælpen til de Hellige;
8 Mon et Menneske skal berøve Gud? men I berøvede mig og sagde: Hvormed berøvede vi dig? Med Tienden og Opløftelsen.
4 paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.
5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
9 I erindre jo, Brødre! vort Arbeide og vor Møie; thi endskjøndt vi arbeidede Nat og Dag, for ikke at være Nogen af eder til Byrde, prædikede vi dog Guds Evangelium iblandt eder.
19 men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);
20 thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,
15 Men og I vide det, I Philippenser! at ved Evangelii Begyndelse, der jeg drog fra Macedonien, haver ingen Menighed havt Regning med mig over Givet og Modtaget, uden I alene.
16 Thi ogsaa i Thessalonika sendte I mig een Gang, ja to Gange, hvad jeg behøvede.
17 Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som bliver overvættes stor til eders Fordeel.
18 Men haver han gjort dig nogen Uret, eller er dig Noget skyldig, da før mig det til Regning.
19 Jeg Paulus haver skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, for at jeg ikke skal sige dig, at du er mig endog dig selv skyldig.
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.
9 Thi I kjende vor Herres Jesu Christi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, der han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.
13 hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;
1 Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien,
28 foruden hvad der kommer til: det daglige Overløb og Bekymringen for alle Menigheder.
10 kun at vi skulde komme de Fattige ihu, hvilket samme jeg og haver beflittet mig paa at gjøre.
16 at være Jesu Christi Tjener til Hedningerne og betjene Guds Evangelium, paa det at Hedningernes Offer maa blive velbehageligt, helliget formedelst den Hellig-Aand.
12 Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.
31 at jeg maa blive friet fra de Vantroe i Judæa, og at mit Ærinde til Jerusalem maa blive de Hellige behageligt;
12 thi Besørgelsen af denne Understøttelse afhjælper ikke alene de Helliges Trang, men bærer ogsaa rig Frugt ved mange Taksigelser til Gud,
13 — idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle —
16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.
14 Saaledes haver og Herren forordnet for dem, som forkynde Evangelium, at de skulle leve af Evangelium.
15 Men jeg haver Intet brugt af disse Ting. Men jeg haver ikke skrevet dette, for at det skal saaledes skee med mig; thi det var mig bedre at døe, end at Nogen skulde gjøre min Ros til Intet.
10 Taler jeg vel nu Mennesker til Behag, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Ja, dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.
9 Men sidst af Alle blev han og seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes en Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.
30 thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv, for at erstatte, hvad der fattedes i Eders Tjeneste mod mig.
1 Men angaaende den Hjælp, (som samles) til de Hellige, da, ligesom jeg forordnede Menighederne i Galatia, saaledes gjøre og I.
25 hvis Tjener jeg er bleven efter det Guds Embede, som er mig givet hos eder, at opfylde Guds Ord,