Matteus 26:8
Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde?
Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
3 Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, der han sad tilbords, kom en Qvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udøste den paa hans Hoved.
4 Men der vare Nogle, som bleve vrede ved sig selv og sagde: Hvortil blev denne Salve spildt?
5 Thi den kunde blevet solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.
6 Men Jesus sagde: Lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.
9 Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.
10 Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.
6 Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus,
7 da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabastertrukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.
3 Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt.
4 Da sagde en af hans Disciple, Judas, Simons (Søn), Ischarioth, som sidenefter forraadte ham:
5 Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
6 Men dette sagde han, ikke fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen, og bar, hvad derudi blev lagt.
7 Da sagde Jesus: Lad hende med Fred; den (Salve) haver hun forvaret til min Begravelses Dag.
12 Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd.
13 Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver, prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse.
8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen.
9 Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, siges til hendes Ihukommelse.
15 Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:
15 Og han gjorde en Svøbe af Snorer og drev (dem) alle ud af Templet tillige med Faarene og Øxnene, og spildte Vexelerernes Penge og omstødte Bordene.
16 Og han sagde til dem, som solgte Duer: Tager disse Ting herfra; gjører ikke min Faders Huus til en Handelsbod.
17 Men hans Disciple kom ihu, at der er skrevet: Nidkjærhed for dit Huus haver fortæret mig.
37 Og see, der var en Qvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve;
38 og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og tørrede dem af med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.
45 Og han gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som derudi solgte og kjøbte,
46 og sagde til dem: Der er skrevet: Mit Huus er et Bedehuus; men I have gjort det til en Røverkule.
15 Og de kom til Jerusalem, og Jesus gik ind i Templet og begyndte at uddrive dem, som solgte og kjøbte i Templet; og Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole stødte han om.
16 Og han tilstedte ikke, at Nogen bar et Kar igjennem Templet.
17 Og han lærte og sagde til dem: Er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk? men I have gjort en Røverkule deraf.
1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
12 Da gik hans Disciple frem og sagde til ham: Veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte den Tale?
1 Og det skede, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
24 Og der de Ti hørte det, bleve de vrede paa de to Brødre.
5 Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han:
41 Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakobus og Johannes.
29 Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi have behov til Høitiden, eller, at han skulde give Noget til Fattige.
14 Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem, og de Skriftkloge, som tvistede med dem.
46 Du haver ikke salvet mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
2 — Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. —
12 Og Jesus gik ind i Guds Tempel og uddrev alle dem, som solgte og kjøbte i Templet, og omstødte Vexelerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
13 Og han sagde til dem: Der er skrevet: Mit Huus skal kaldes et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule.
9 Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være?
43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.
1 Og der han gik ud af Templet, siger En af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke Stene og hvilke Bygninger!
1 Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.
41 Og da Jesus havde sat sig lige over for (Templets) Kiste, saae han, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten; og mange Rige lagde meget (derudi).
54 Men der hans Disciple, Jakobus og Johannes, saae det, sagde de: Herre! vil du, at vi skulle sige, at Ild skal falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde?
17 Og der han var indgangen i Huset fra Folket, spurgte hans Disciple ham om denne Lignelse.
2 Og der de saae Nogle af hans Disciple æde Brød med almindelige, det er, med utoede Hænder, lastede de det.
44 Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.