Lukas 7:46
Du haver ikke salvet mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
Du haver ikke salvet mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
43Men Simon svarede og sagde: Jeg slutter, den, som han eftergav meest. Men han sagde til ham: Du dømte ret.
44Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.
45Du gav mig intet Kys; men denne lod ikke af at kysse mine Fødder, siden hun kom ind.
37Og see, der var en Qvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabasterkrukke med Salve;
38og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer, og tørrede dem af med sit Hovedhaar, og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.
39Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.
40Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!
47Jeg siger dig: For den Sags Skyld, at hendes mange Synder ere forladte, er det, at hun elsker meget; men hvilken Lidet forlades, elsker lidet.
48Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte.
6Men der Jesus var i Bethania, udi Simon den Spedalskes Huus,
7da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabastertrukke med meget kostelig Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords.
8Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde?
9Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.
10Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.
11Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid.
12Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd.
13Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver, prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse.
3Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt.
3Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, der han sad tilbords, kom en Qvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udøste den paa hans Hoved.
4Men der vare Nogle, som bleve vrede ved sig selv og sagde: Hvortil blev denne Salve spildt?
5Thi den kunde blevet solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.
6Men Jesus sagde: Lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.
7Thi I have altid Fattige hos eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem tilgode; men mig have I ikke altid.
8Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen.
9Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, siges til hendes Ihukommelse.
2— Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar; hendes Broder Lazarus var syg. —
7Da sagde Jesus: Lad hende med Fred; den (Salve) haver hun forvaret til min Begravelses Dag.
5Derefter slog han Vand i et Bækken, og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, hvormed han var ombunden.
6Da kom han til Simon Peder; og denne sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder?
5Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
8Peder siger til ham: Du skal i Evighed ikke toe mine Fødder. Jesus svarede ham: Dersom jeg ikke toer dig, haver du ingen Deel med mig.
9Simon Peder siger til ham: Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.
10Jesus siger til ham: Hvo, som er toet, haver ikke behov uden at toe Fødderne, men er ganske reen; og I ere rene, men ikke alle.
10Men da Jesus reiste sig op og saae Ingen uden Qvinden, sagde han til hende: Qvinde, hvor ere hine dine Anklagere? Haver Ingen fordømt dig?
11Men hun sagde: Herre! Ingen. Men Jesus sagde til hende: Jeg fordømmer dig ei heller; gak bort og synd ikke mere.
41Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.
3Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er (som) en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
12Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: Vide I, hvad jeg haver gjort ved eder?
14Dersom da jeg, som er Herren og Mesteren, haver toet eders Fødder, saa ere og I skyldige at toe hverandres Fødder.
50Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
3Jeg haver afført mig (siger hun) min Kjortel, hvorledes skal jeg iføre mig den (igjen)? jeg haver toet mine Fødder, hvorledes skulde jeg gjøre dem skidne (igjen)?
17jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel.
9Og jeg badede dig i Vandet, og skyllede dit Blod af dig, og salvede dig med Olie.
9Og du lod dig see for Kongen med Olie, og formerede dine vellugtende Salver, og du sendte dine Bud hen indtil langt fraliggende (Stæder), og fornedrede dig indtil Helvede.
17Men naar du faster, da salv dit Hoved og to dit Ansigt,
16Og Præsten skal dyppe sin høire Finger i Olien, som er i hans venstre Haand, og han skal stænke af Olien med sin Finger syv Gange for Herrens Ansigt.
18Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter.
7Saa skal du tage Salveolien, og udøse paa hans Hoved og salve ham.
7Gud! din Throne (bliver) evindelig og altid; dit Riges Spiir er et ret Spiir.
13Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham: