Matteus 13:26

Original Norsk Bibel 1866

Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mark 4:26-29 : 26 Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden, 27 og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan). 28 Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet. 29 Men naar Frugten bliver fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    27Men Huusbondens Tjenere kom frem og sagde til ham: Herre! saaede du ikke god Sæd i din Ager? hvorfra haver den da Klinten?

    28Men han sagde til dem: Det haver et fjendsk Menneske gjort. Da sagde Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaae bort og luge den af?

    29Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af.

    30Lader dem begge voxe tilsammen indtil Høsten, og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Klinten tilsammen og binder den i Knipper, for at opbrænde den; men samler Hveden i min Lade.

    31Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,

    32hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.

  • 88%

    18Saa hører nu I den Lignelse om Sædemanden:

    19Naar Nogen hører Rigets Ord og forstaaer det ikke, da kommer den Onde og river bort det, som er saaet i hans Hjerte; denne er den (Sæd), som er saaet ved Veien.

    20Men den, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet og annammer det strax med Glæde.

    21Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.

    22Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

    23Men den, som er saaet i den gode Jord, er den, som hører Ordet og forstaaer det, og bærer ogsaa Frugt; og En bærer hundrede Fold, en Anden tredsindstyve Fold, og en Anden tredive Fold.

    24Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.

    25Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.

  • 81%

    36Da lod Jesus Folket fare og kom til Huset, og hans Disciple gik til ham og sagde: Forklar os den Lignelse om Klinten paa Ageren.

    37Men han svarede og sagde til dem: Den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.

    38Men Ageren er Verden; men den gode Sæd er Rigets Børn; men Klinten er den Ondes Børn.

    39Men Fjenden, som saaede den, er Djævelen; men Høsten er Verdens Ende; men Høstfolkene ere Englene.

    40Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.

    41Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.

  • 80%

    3Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae.

    4Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op.

    5Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.

    6Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

    7Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det.

    8Men Noget faldt i god Jord og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget tredsindstyve Fold, og Noget tredive Fold.

  • Luk 8:5-7
    3 vers
    77%

    5Der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.

    6Og Noget faldt paa Klippen; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske.

    7Og Noget faldt midt iblandt Torne; og Tornene voxte op med og qvalte det.

  • 76%

    3Hører til! See, en Sædemand gik ud at saae.

    4Og det skede, idet han saaede, at Noget faldt ved Veien, og Himmelens Fugle kom og aade det op.

    5Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.

    6Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.

    7Og Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op og qvalte det, og det bar ikke Frugt.

    8Og Noget faldt i god Jord, og bar Frugt, som voxte og blev stor; og Noget bar tredive Fold, og Noget tredsindstyve Fold, og Noget hundrede Fold.

  • 76%

    26Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,

    27og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan).

    28Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet.

    29Men naar Frugten bliver fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.

  • 13Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.

  • 73%

    17og have ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.

    18Og de, som ere saaede iblandt Tornene, ere de, som høre Ordet;

  • 28Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene og Bladene springe ud, saa vide I, at Sommeren er nær;

  • 72%

    14Den, som saaer, saaer Ordet.

    15Men de ved Veien ere de, hvor Ordet bliver saaet, og naar de have hørt det, kommer strax Satan og tager Ordet bort, som var saaet i deres Hjerter.

  • 11Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.

  • 14Men det, som faldt iblandt Tornene, ere de, som det høre; og idet de vandre under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster, qvæles de og bære ingen fuldkommen Frugt.

  • 34Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.

  • 13De saaede Hvede og høstede Torne, de vare syge (af Arbeide, men) det gavnede dem ikke; og I skulle beskjæmmes af eders Indkomme for Herrens grumme Vredes Skyld.

  • 32Og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle Madurter og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under Skyggen deraf.