Jesaja 64:4
Du møder den, som er glad, og den, som gjør Retfærdighed, dem, som komme dig ihu paa dine Veie; see, du, du var vred, da vi syndede; (vare vi) evindelig (blevne) paa hine, da vare vi blevne frelste.
Du møder den, som er glad, og den, som gjør Retfærdighed, dem, som komme dig ihu paa dine Veie; see, du, du var vred, da vi syndede; (vare vi) evindelig (blevne) paa hine, da vare vi blevne frelste.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Men (vi forkynde), som skrevet er: Hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og som ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud haver beredt dem, som ham elske.
3 Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.
4 Og Herren haver ikke givet eder Hjerte til at forstaae, eller Øine til at see med, eller Øren til at høre med, indtil denne Dag.
32 Thi spørg, Kjære, om de forrige Dage, som for dig have været, fra den Dag, Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra (den ene) Himmelens Ende og indtil (den anden) Himmelens Ende, om der er skeet Noget, som denne store Ting, eller om der er hørt Noget, som dette?
5 Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.
6 (Dette) haver du hørt, see det (dog) altsammen, og I, skulde I ikke kundgjøre det? jeg haver fra den (Tid) ladet dig høre nye Ting og de (lønligen) bevarede, men du forstod dem ikke.
7 (Men) nu ere de skabte, og ikke fra den (Tid), og før (denne) Dag have I ikke hørt dem, paa det du skal ikke sige: See, dem vidste jeg.
20 Herre! der er Ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
18 Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.
21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
20 Du seer (vel) mange Ting, men du bevarer (dem) ikke; (om) han end oplader Ørene, hører han dog ikke.
7 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er vor Pottemager, og vi ere alle din Haands Gjerning.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
1 Til Sangmesteren; (en Psalme,) som giver Underviisning, for Korahs Børn.
22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
18 idet vi ikke have de synlige Ting for Øie, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige evige.
22 Derfor er du storligen agtet, Herre Gud! thi der er Ingen som du, og der er ingen Gud, uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
4 Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.
14 Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
26 Hvo haver forkyndt (Noget) af Begyndelsen, at vi kunde vide det, eller fra forrige Tid? saa ville vi sige: (Han er) retfærdig; men der er Ingen, som forkynder (Noget), og Ingen, som lader høre (Noget), og Ingen, som hører eders Tale.
19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren.
2 See, som Tjeneres Øine (see) til deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øine til hendes Frues Haand, saa (see) vore Øine til Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
17 Thi see, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og de første skulle ikke ihukommes, ei heller opkomme i (Nogens) Hjerte.
27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.
28 Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig.
2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.
2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.
9 Mon den, som plantede Øret, ikke skulde høre? (eller) den, som dannede Øiet, skulde han ikke see?
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
18 I Døve, hører, og seer til, I Blinde, at I kunne see!
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
24 Herre, Herre, du, du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er en Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gjøre efter dine Gjerninger og efter din Styrke?
1 See, Herrens Haand er ikke forkortet, at den ikke kunde frelse, og hans Øre er ikke tunghørende, at (han) ikke kunde høre.
21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.
18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
8 Alle (disse) Ting ere møisommelige, Ingen kan udsige det; Øiet mættes ei af at see, og Øret fyldes ei af at høre.
10 som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
32 Fra Verdens (Begyndelse) er det ikke hørt, at Nogen haver aabnet Øinene paa en Blindfødt.
1 Ligesom Ild optænder det, der smeltes, (ligesom) Ild kommer Vand til at syde, — for at lade dine Fjender kjende dit Navn, (og) Hedningerne skulle bæve for dit Ansigt.
12 Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.
25 Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham.
15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.
16 Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.
8 Før det blinde Folk ud, som dog haver Øine, og de Døve, som dog have Øren.