1 Korinterbrev 12:21
Øiet kan ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov; eller atter Hovedet til Fødderne: Jeg haver eder ikke behov.
Øiet kan ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov; eller atter Hovedet til Fødderne: Jeg haver eder ikke behov.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22Men meget mere, de Lemmer paa Legemet, som synes at være de skrøbeligste, de ere fornødne;
23og de, der synes os at være de meest uanseelige paa Legemet, dem tillægge vi des mere Prydelse; og dem, vi undsee os ved, for deres anstændige (Bedækkelse) sørge vi desmere.
24Men de, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud haver sammensat Legemet saa, at han tillagde de ringere Dele mere Ære,
25paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre.
26Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.
27Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel.
12Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus.
13Thi baade ere vi alle ved een Aand døbte til (at være) eet Legeme, hvad heller vi ere Jøder eller Græker, eller Trælle eller Frie, og vi have alle drukket (af Kalken) til (at være) een Aand.
14Thi ogsaa Legemet er ikke eet Lem, men mange.
15Dersom Foden vilde sige: Fordi jeg ikke er Haand, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon den derfor ikke hører til Legemet?
16Og dersom Øret vilde sige: Fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til Legemet?
17Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? dersom det ganske (Legeme) var Hørelse, hvor blev da Lugten?
18Men nu haver Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde.
19Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?
20Men nu ere der vel mange Lemmer, men (kun) eet Legeme.
4Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Forretning,
5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
19og ikke holdende fast ved Hovedet, af hvilket det ganske Legeme, understøttet og sammenføiet ved Ledemod og Baand, voxer en guddommelig Væxt.
16af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og forenet ved al den Forbindelse, indbyrdes Hjælp (giver), i Forhold til ethvert Lems tilmaalte Virksomhed, voxer Legemets Væxt til sin Opbyggelse i Kjærlighed.
11Dog er hverken en Mand uden Qvinden, ei heller en Qvinde uden Manden i Herren.
9Simon Peder siger til ham: Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.
30Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.
4Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.
5Jeg er Viintræet, I ere Grenene; hvo, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.
12Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
13og gjører sikkre Trin med eders Fødder, at ikke det Halte skal drages (mere) af Lave, men snarere helbredes.
23Livet er mere end Maden, og Legemet (mere) end Klæderne.
24Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod,
19eller en Mand, som haver Bræk paa Fod eller Bræk paa Haand,
34men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
12paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
15Vide I ikke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? skal jeg da tage Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra!
34Øiet er Legemets Lys; naar dit Øie derfor er reent, er og dit ganske Legeme lyst, men dersom det er ondt, er og dit Legeme mørkt.
6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
6Fra Fodsaale og indtil Hovedet er intet Heelt paa det, (men) Saar og Blaaslaget og Bylder, fulde af Røde, som ikke ere udtrykkede og ei forbundne og ei lindrede med Olie.
15Men dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring,
16men Nogen af eder siger til dem: Gaaer bort i Fred, varmer eder og mætter eder! men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad Gavn er det?
12Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.
29Men dersom dit høire Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer tabes, og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.
30Og om din høire Haand forarger dig, da hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer tabes, og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.
24men at forblive i Kjødet er mere fornødent for Eders Skyld.
12da skal du afhugge hendes Haand; dit Øie skal ikke spare.
40efterdi Gud forud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.
6og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som kraftigen virker Alt i Alle.
22Øiet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øie er reent, bliver dit ganske Legeme lyst.
17Thi eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
1Men om de Tider og den Stund, Brødre! have I ikke behov at eder tilskrives;
21Og dit Øie skal ikke spare: Liv for Liv, Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.
19Du maatte da sige: Grenene ere afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
7De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube.