Johannes 13:9
Simon Peder siger til ham: Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.
Simon Peder siger til ham: Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænderne, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud,
4 reiste han sig fra Nadveren og lagde sine Klæder (fra sig); og han tog et Linklæde og bandt op om sig.
5 Derefter slog han Vand i et Bækken, og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, hvormed han var ombunden.
6 Da kom han til Simon Peder; og denne sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder?
7 Jesus svarede og sagde til ham: Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter.
8 Peder siger til ham: Du skal i Evighed ikke toe mine Fødder. Jesus svarede ham: Dersom jeg ikke toer dig, haver du ingen Deel med mig.
10 Jesus siger til ham: Hvo, som er toet, haver ikke behov uden at toe Fødderne, men er ganske reen; og I ere rene, men ikke alle.
11 — Thi han kjendte den, som ham forraadte; derfor sagde han: I ere ikke alle rene. —
12 Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: Vide I, hvad jeg haver gjort ved eder?
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret; thi jeg er det.
14 Dersom da jeg, som er Herren og Mesteren, haver toet eders Fødder, saa ere og I skyldige at toe hverandres Fødder.
15 Thi jeg haver givet eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde eder, skulle og I gjøre.
36 Simon Peder sagde til ham: Herre! hvor gaaer du hen? Jesus svarede ham: Hvor jeg gaaer hen, kan du ikke nu følge mig; men sidenefter skal du følge mig.
37 Peder siger til ham: Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.
38 Jesus svarede ham: Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, førend du skal fornegte mig tre Gange.
24 Til denne nikkede derfor Simon Peder, at han skulde udspørge, hvo det maatte være, han talede om.
25 Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvem er det?
44 Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.
45 Du gav mig intet Kys; men denne lod ikke af at kysse mine Fødder, siden hun kom ind.
46 Du haver ikke salvet mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
68 Da svarede Simon Petrus ham: Herre! hvem skulle vi gaae hen til? du haver det evige Livs Ord.
8 Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gak ud fra mig; thi jeg er en syndig Mand.
29 Men Peder sagde til ham: Dersom de endog Alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.
7 Da siger den Discipel, som Jesus elskede, til Peder: Det er Herren. Der Simon Peder da hørte, at det var Herren, bandt han Kjortelen om sig — thi han var nøgen — og kastede sig i Søen.
16 Da svarede Simon Petrus og sagde: Du er Christus, den levende Guds Søn.
14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent.
15 Men Peder svarede og sagde til ham: Forklar os denne Lignelse.
20 Men Peder vendte sig og saae den Discipel følge, som Jesus elskede, og som laae op til hans Bryst i Nadveren og havde sagt: Herre! hvo er den, som forraader dig?
21 Der Peder saae denne, siger han til Jesum: Herre! men hvad (skal) denne?
15 Dersom Foden vilde sige: Fordi jeg ikke er Haand, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon den derfor ikke hører til Legemet?
28 Men Peder svarede ham og sagde: Herre, dersom det er dig, da byd mig komme til dig paa Vandet.
29 Men han sagde: Kom! Og Peder traadte ned af Skibet og vandrede paa Vandet, for at komme til Jesum.
15 Der de da havde gjort Maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Røgt mine Lam.
16 Han siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Vogt mine Faar.
17 Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Peder blev bedrøvet over, at han sagde den tredie Gang til ham: Elsker du mig? og han sagde til ham: Herre! du veed alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: Røgt mine Faar.
24 Men Simon svarede og sagde: Beder I for mig til Herren, at Intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.
20 Men han sagde til dem: Men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peder og sagde: (Du er) Guds Christus.
25 Men Simon Peder stod og varmede sig. Da sagde de til ham: Er ikke ogsaa du af hans Disciple? Han negtede det og sagde: Jeg er ikke.
40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne.
40 Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem!
8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.
41 Men Peder sagde til ham: Herre! siger du denne Lignelse til os, eller ogsaa til Alle?
29 Og han sagde til dem: Men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peder og sagde til ham: Du er Christus.
27 Da svarede Peder og sagde til ham: See, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?
33 Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
1 Men før Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af Verden til Faderen, da, (som) han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, (saa) elskede han dem indtil Enden.
33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er beredt at gaae med dig baade i Fængsel og i Døden.
23 Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
27 Derefter siger han til Thomas: Ræk din Finger hid og see mine Hænder, og ræk din Haand hid og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende.
21 Øiet kan ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov; eller atter Hovedet til Fødderne: Jeg haver eder ikke behov.