1 Korinterbrev 12:22
Men meget mere, de Lemmer paa Legemet, som synes at være de skrøbeligste, de ere fornødne;
Men meget mere, de Lemmer paa Legemet, som synes at være de skrøbeligste, de ere fornødne;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Thi ogsaa Legemet er ikke eet Lem, men mange.
15Dersom Foden vilde sige: Fordi jeg ikke er Haand, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon den derfor ikke hører til Legemet?
16Og dersom Øret vilde sige: Fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til Legemet?
17Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? dersom det ganske (Legeme) var Hørelse, hvor blev da Lugten?
18Men nu haver Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde.
19Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?
20Men nu ere der vel mange Lemmer, men (kun) eet Legeme.
21Øiet kan ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov; eller atter Hovedet til Fødderne: Jeg haver eder ikke behov.
23og de, der synes os at være de meest uanseelige paa Legemet, dem tillægge vi des mere Prydelse; og dem, vi undsee os ved, for deres anstændige (Bedækkelse) sørge vi desmere.
24Men de, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud haver sammensat Legemet saa, at han tillagde de ringere Dele mere Ære,
25paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre.
26Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.
27Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel.
4Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Forretning,
5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
12Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus.
12Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
13og gjører sikkre Trin med eders Fødder, at ikke det Halte skal drages (mere) af Lave, men snarere helbredes.
23Livet er mere end Maden, og Legemet (mere) end Klæderne.
1Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
19og ikke holdende fast ved Hovedet, af hvilket det ganske Legeme, understøttet og sammenføiet ved Ledemod og Baand, voxer en guddommelig Væxt.
24men at forblive i Kjødet er mere fornødent for Eders Skyld.
16af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og forenet ved al den Forbindelse, indbyrdes Hjælp (giver), i Forhold til ethvert Lems tilmaalte Virksomhed, voxer Legemets Væxt til sin Opbyggelse i Kjærlighed.
30Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.
9og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig.
10Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.
15Vide I ikke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? skal jeg da tage Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra!
30Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.
12Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
9Thi vi glæde os, naar vi ere skrøbelige, men I ere kraftige; men dette ønske vi og, at I maae blive fuldkommede.
10Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.
34men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
35Jeg viste eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Skrøbelige til Hjælp, og at komme den Herres Jesu Ord ihu, at han selv haver sagt: Saligt er det heller at give end at tage.
12Dersom Andre have den Ret over eder, skulde da ikke vi meget mere? Men vi brugte ikke denne Ret, men taale Alt, for at vi ikke skulle gjøre Christi Evangelium nogen Forhindring.
27men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke;
5Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder.
13Thi (dette er) ikke (saa meent), at Andre skulle have Lettelse, men I Trængsel,
12paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
40efterdi Gud forud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.
23der er hans Legeme, hans Fylde, som opfylder Alt i Alle.
22Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?
12Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men de forstaae ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig med sig selv.
15Men dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring,
25Thi det Daarlige fra Gud er visere end Menneskenes (Viisdom), og det Skrøbelige fra Gud er stærkere end Menneskenes (Styrke).
1At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.
6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
23hvilke (Anordninger) vel have Skin af Viisdom i selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og ved det, at Legemet ikke spares og ikke (holdes) i Ære til Kjødets Mættelse.
12til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse;
19Og jeg formaner eder desmere til at gjøre dette, paa det jeg des snarere kan gives eder igjen.
15Men jeg vil med Glæde opoffre Mit, ja mig selv for eders Sjæle, om endog jeg, som elsker eder mere, elskes mindre.