Jona 1:7

Original Norsk Bibel 1866

Og de sagde, den Ene til den Anden: Kommer, og lader os kaste Lod, at vi kunne fornemme, for hvis Skyld dette Onde er over os; og de kastede Lod, og Lodden faldt paa Jonas.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 7:10 : 10 Da sagde Herren til Josva: Staa du op; hvorfor faldt du paa dit Ansigt?
  • Ordsp 16:33 : 33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
  • 1 Sam 10:20-21 : 20 Og Samuel lod alle Israels Stammer komme nær til, da blev Benjamins Stamme rammet. 21 Der han lod Benjamins Stamme komme nær til efter dens Slægter, da blev Matri Slægt rammet; og Saul, Kis Søn, blev rammet; og de ledte efter ham, men han fandtes ikke.
  • Apg 1:23-26 : 23 Og de fremstillede Tvende, Joseph, som kaldtes Barsabas, med Tilnavn Justus, og Matthias. 24 Og de bade og sagde: Du, Herre! som kjender Alles Hjerter, giv tilkjende, hvilken af disse To du haver udvalgt 25 til at annamme denne Tjenestes og Apostel-Embedes Lod, som Judas veg fra, for at gaae hen til sit eget Sted. 26 Og de kastede Lod imellem dem, og Lodden faldt paa Matthias, og han blev eenstemmigen optagen iblandt de elleve Apostler.
  • 4 Mos 32:23 : 23 Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.
  • Jos 7:13-18 : 13 Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder. 14 Og I skulle føres tidlig frem efter eders Stammer; og det skal skee, hvilken Stamme Herren rammer paa, den skal komme nær til efter Slægterne, og den Slægt, som Herren rammer paa, den skal komme nær til efter Husene, og det Huus, som Herren rammer paa, det skal komme nær til efter Mændene. 15 Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel. 16 Og Josva stod tidlig op om Morgenen, og lod Israel komme nær til efter sine Stammer; og Judæ Stamme blev rammet. 17 Og han lod Judæ Slægt komme nær til, og Serahiternes Slægt blev rammet; og han lod Serahiternes Slægt komme nær til efter Mændene, og Sabdi blev rammet. 18 Og han lod hans Huus komme nær til efter Mændene, og Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, blev rammet.
  • 1 Sam 14:41-42 : 41 Og Saul sagde til Herren, Israels Gud: Bring Sandheden frem; og Jonathan og Saul bleve rammede, men Folket gik (frit) ud. 42 Da sagde Saul: Kaster (Lod) imellem mig og imellem Jonathan, min Søn; da blev Jonathan rammet.
  • Est 3:7 : 7 I den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Ahasveri tolvte Aar, kastede man Pur, det er Lodden, for Hamans Ansigt fra Dag til Dag og fra Maaned til den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.
  • Job 10:2 : 2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
  • Sal 22:18 : 18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig.
  • Jos 22:16-20 : 16 Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Forgribelse, som I have forgrebet eder med mod Israels Gud, at vende (eder) idag tilbage fra Herren, idet I bygge eder et Alter, at I ville idag være gjenstridige mod Herren? 17 Er Peors Misgjerning os (for) liden, af hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag? og Plagen var iblandt Herrens Menighed. 18 Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed. 19 Men dog, dersom eders Eiendoms Land er ureent, da kommer over til Herrens Eiendoms Land, der, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager (Arv) midt iblandt os; og værer ikke gjenstridige imod Herren, og værer ikke gjenstridige imod os, at I bygge eder et Alter foruden Herrens vor Guds Alter. 20 Mon ikke Achan, Serahs Søn, forgreb sig saare paa det Forbandede? og der var en Vrede over al Israels Menighed, og denne Mand, han opgav ikke ene Aanden for sin Misgjerning.
  • Dom 7:13-14 : 13 Og Gideon kom, og see, da fortalte en Mand sin Næste en Drøm, og han sagde: See, jeg drømte en Drøm, og see, et askebagt Bygbrød vendte sig hid og did i Midianiternes Leir; og der det kom til Paulunet, da slog det derpaa, og det faldt, og det kastede det overende, og Paulunet faldt. 14 Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.
  • Dom 20:9-9 : 9 Men det er nu den Gjerning, som vi ville gjøre mod Gibea: (vi ville drage) imod den efter Lod. 10 Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.
  • Apg 13:19 : 19 Og han udslettede syv Folk i Canaans Land og deelte disses Land iblandt dem efter Lod.
  • 1 Kor 4:5 : 5 Derfor dømmer ikke Noget før Tiden, indtil Herren kommer, som og skal føre til Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal hver vederfares sin Lov af Gud.
  • 1 Sam 14:38-39 : 38 Da sagde Saul: Kommer frem herhid af alle Hjørner af Folket, og kjender og seer, paa hvilken denne Synd er idag. 39 Thi (saa vist som) Herren lever, der frelser Israel, var den end paa Jonathan, min Søn, da skal han visseligen døe; og Ingen svarede ham af alt Folket.
  • Jes 41:6-7 : 6 De vilde hjælpe, den Ene den Anden, og (den Ene) sagde til den Anden: Vær frimodig. 7 Og en Tømmermand bestyrkede en Guldsmed, som gjorde med Hammeren (Blikket) glat, idet han slog paa Ambolten, sigende: Det er godt til at lodde med, og han befæstede det med Søm, at det ikke skulde bevæges.
  • Matt 27:35 : 35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8Da sagde de til ham: Kundgjør os dog, for hvis Skyld dette Onde er over os? hvad er din Gjerning, og hvorfra kommer du? hvad er dit Land, og af hvad Folk er du?

  • 80%

    10Da frygtede Mændene sig ganske meget, og de sagde til ham: Hvorfor gjorde du det? thi Mændene vidste, at han flyede fra Herrens Ansigt, thi han havde kundgjort dem (det).

    11Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

    12Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

    14Da raabte de til Herren og sagde: Ak Herre! lad os ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os! thi du, Herre! haver gjort, saasom dig behagede.

    15Og de optoge Jonas og kastede ham i Havet; da stod Havet stille fra sin heftige Brusen.

    16Og Mændene frygtede Herren ganske meget, og offrede Herren Slagtoffer og lovede Løfter.

  • 79%

    1Og Herrens Ord skede til Jonas, Amithai Søn, sigende:

    2Gjør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab over den; thi deres Ondskab er opkommen for mit Ansigt.

    3Men Jonas gjorde sig rede at flye til Tharsis fra Herrens Ansigt, og kom ned til Japho, og fandt et Skib, som vilde fare til Tharsis, og gav Fragt derfor, og nedsteg derudi at fare med dem til Tharsis fra Herrens Ansigt.

    4Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.

    5Og Skibsfolkene frygtede, og de raabte, hver til sin Gud, og de kastede Redskabet, som var udi Skibet, i Havet, at det maatte lettes for dem; men Jonas var nedstegen ved Siderne i Skibet, og laae og sov hart.

    6Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvi sover du saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaskee Gud vilde tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaae.

  • 14du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —

  • 71%

    41Og Saul sagde til Herren, Israels Gud: Bring Sandheden frem; og Jonathan og Saul bleve rammede, men Folket gik (frit) ud.

    42Da sagde Saul: Kaster (Lod) imellem mig og imellem Jonathan, min Søn; da blev Jonathan rammet.

  • 10Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst offre til dig, jeg vil betale det, jeg haver lovet; Salighed (hører) Herren til.

  • 8Og de kastede Lodder om Varetægten, saavel den Mindste som den Største, (saa vel) den, som underviste, som Discipelen.

  • 26Og de kastede Lod imellem dem, og Lodden faldt paa Matthias, og han blev eenstemmigen optagen iblandt de elleve Apostler.

  • 13Og de kastede Lodder, saavel for den Mindste som den Største, efter deres Fædres Huus, til hver Port.

    14Og den Lod mod Østen faldt for Selemia; og de kastede Lodder for hans Søn Sacharia, (som var) en klog Raadgiver, og hans Lod gik ud mod Norden.

  • 1Og Herren beskikkede en stor Fisk at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Liv tre Dage og tre Nætter.

  • 7Og de vinkede ad deres Staldbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.

  • 69%

    4Og Herren sagde: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes?

    5Og Jonas var udgangen af Staden, og havde sat sig Østen for Staden, og gjort sig der en Hytte, og sad derunder i Skyggen, indtil han kunde see, hvad der skulde skee i Staden.

  • 68%

    1Da gjorde det Jonas ganske meget ondt, og hans (Vrede) optændtes.

    2Og han bad til Herren og sagde: Ak Herre! var dette ikke mit Ord, der jeg var endnu i mit Land? derfor forekom jeg (det) og flyede til Tharsis; thi jeg vidste, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.

  • 35Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.

  • 9Men det er nu den Gjerning, som vi ville gjøre mod Gibea: (vi ville drage) imod den efter Lod.

  • 8Og det skede, der Solen var opgangen, da beskikkede Gud en stille Aftenvind, og Solen stak paa Jonas Hoved, og han vansmægtede; da bad han, at hans Sjæl maatte døe, og sagde: Det er bedre, at jeg døer end lever.

  • 67%

    4Og Jonas begyndte at gaae ind i Staden een Dags Reise, og raabte og sagde: Der ere endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omkastes.

    5Da troede Folket i Ninive paa Gud, og de lode udraabe en Faste og klædte sig med Sække, baade deres Store og deres Smaae.

  • 67%

    17Og der de havde taget den op, brugte de Hjælp og omsurrede Skibet; og saasom de frygtede, at de skulde drives ind paa en Sandbanke, lode de Seilene ned og dreve saaledes.

    18Og der vi udstode Meget af Stormen, begyndte de næste Dag at kaste overbord.

    19Og paa den tredie Dag udkastede vi med vore Hænder Skibets Redskab.

  • 24Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.

  • 18Lodden skal gjøre, at Trætter ophøre, og adskille imellem de Mægtige.

  • 39Men der det blev Dag, kjendte de ikke Landet; men de bleve en Vig vaer, som havde en Strandbred, paa hvilken de besluttede at sætte Skibet, om muligt.

  • 41Men de dreve ind paa en Grund, som havde Dyb paa begge Sider, og stødte an med Skibet; og Forstavnen borede sig fast og stod ubevægelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.

  • 18Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig.

  • 29Og de frygtede, at de maaskee skulde støde paa Skjær, og kastede fire Ankere ud fra Bagstavnen og ønskede, at det vilde vorde Dag.

  • 6Men I skulle beskrive Landet i syv Dele, og føre (Beskrivelsen) herhid til mig; saa vil jeg her kaste Lod for eder for Herrens vor Guds Ansigt.

  • 24Da sagde de til hverandre: Lader os ikke sønderrive den, men kaste Lod om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: De delede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.

  • 1Og Herrens Ord skede anden Gang til Jonas, sigende:

  • 34Men Jesus sagde: Fader, forlad dem! thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod (om dem).

  • 28Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

  • 33Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.

  • 14Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.