Jona 4:8

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede, der Solen var opgangen, da beskikkede Gud en stille Aftenvind, og Solen stak paa Jonas Hoved, og han vansmægtede; da bad han, at hans Sjæl maatte døe, og sagde: Det er bedre, at jeg døer end lever.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 121:6 : 6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.
  • Jona 4:3 : 3 Og nu, Herre! tag dog min Sjæl fra mig; thi det er mig bedre at døe end at leve.
  • Jes 49:10 : 10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
  • Esek 19:12 : 12 da blev det oprykket i Grumhed, kastet til Jorden, og Østenvind tørrede dets Frugter; dets stærke Kjeppe bleve brudte og bleve tørre, Ild fortærede dem.
  • Jona 1:4 : 4 Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.
  • Høys 1:6 : 6 Seer ikke paa mig, at jeg er sortagtig, thi Solen haver brændt mig; min Moders Børns (Vrede) er optændt imod mig, de have sat mig til Viingaardenes Vogterinde; (men) jeg bevarede ikke min Viingaard, som jeg havde.
  • 3 Mos 10:3 : 3 Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.
  • 1 Sam 3:18 : 18 Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!
  • 2 Sam 15:25-26 : 25 Da sagde Kongen til Zadok: Bær den Guds Ark tilbage i Staden; dersom jeg finder Naade for Herrens Øine, da fører han mig tilbage og lader mig see den og sin Bolig. 26 Men dersom han siger saa: Jeg haver ingen Behagelighed i dig, — see, (her er) jeg, han gjøre med mig, efter som det er godt for hans Øine!
  • Job 2:10 : 10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
  • Sal 39:9 : 9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til en Daares Spot.
  • Jona 4:6-7 : 6 Da beskikkede den Herre Gud et Kikajon, og det voxede op over Jonas, at der skulde være Skygge over hans Hoved, at frie ham fra hans Onde; og Jonas glædede sig saare meget ved dette Kikajon. 7 Men Gud beskikkede en Orm, der Morgenrøden opgik om anden Dagen, og den stak det Kikajon, og det visnede.
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
  • Åp 7:16 : 16 De skulle ikke hungre mere, ei heller tørste mere, Solen skal ei heller falde paa dem, ei heller nogen Hede.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Jona 4:9-10
    2 vers
    81%

    9Men Gud sagde til Jonas: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes for det Kikajons Skyld? og han sagde: (Ja,) det er vel, at min (Vrede) er optændt indtil Døden.

    10Og Herren sagde: Du, du ynkes over det Kikajon, som du haver ikke arbeidet paa, og ei kommet det til at voxe, hvilket blev til paa een Nat, og blev fordærvet paa een Nat.

  • Jona 4:1-7
    7 vers
    81%

    1Da gjorde det Jonas ganske meget ondt, og hans (Vrede) optændtes.

    2Og han bad til Herren og sagde: Ak Herre! var dette ikke mit Ord, der jeg var endnu i mit Land? derfor forekom jeg (det) og flyede til Tharsis; thi jeg vidste, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.

    3Og nu, Herre! tag dog min Sjæl fra mig; thi det er mig bedre at døe end at leve.

    4Og Herren sagde: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes?

    5Og Jonas var udgangen af Staden, og havde sat sig Østen for Staden, og gjort sig der en Hytte, og sad derunder i Skyggen, indtil han kunde see, hvad der skulde skee i Staden.

    6Da beskikkede den Herre Gud et Kikajon, og det voxede op over Jonas, at der skulde være Skygge over hans Hoved, at frie ham fra hans Onde; og Jonas glædede sig saare meget ved dette Kikajon.

    7Men Gud beskikkede en Orm, der Morgenrøden opgik om anden Dagen, og den stak det Kikajon, og det visnede.

  • Jona 1:1-8
    8 vers
    75%

    1Og Herrens Ord skede til Jonas, Amithai Søn, sigende:

    2Gjør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab over den; thi deres Ondskab er opkommen for mit Ansigt.

    3Men Jonas gjorde sig rede at flye til Tharsis fra Herrens Ansigt, og kom ned til Japho, og fandt et Skib, som vilde fare til Tharsis, og gav Fragt derfor, og nedsteg derudi at fare med dem til Tharsis fra Herrens Ansigt.

    4Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.

    5Og Skibsfolkene frygtede, og de raabte, hver til sin Gud, og de kastede Redskabet, som var udi Skibet, i Havet, at det maatte lettes for dem; men Jonas var nedstegen ved Siderne i Skibet, og laae og sov hart.

    6Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvi sover du saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaskee Gud vilde tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaae.

    7Og de sagde, den Ene til den Anden: Kommer, og lader os kaste Lod, at vi kunne fornemme, for hvis Skyld dette Onde er over os; og de kastede Lod, og Lodden faldt paa Jonas.

    8Da sagde de til ham: Kundgjør os dog, for hvis Skyld dette Onde er over os? hvad er din Gjerning, og hvorfra kommer du? hvad er dit Land, og af hvad Folk er du?

  • Jona 1:11-15
    5 vers
    73%

    11Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

    12Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.

    13Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem.

    14Da raabte de til Herren og sagde: Ak Herre! lad os ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os! thi du, Herre! haver gjort, saasom dig behagede.

    15Og de optoge Jonas og kastede ham i Havet; da stod Havet stille fra sin heftige Brusen.

  • Jona 2:10
    70%

    10Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst offre til dig, jeg vil betale det, jeg haver lovet; Salighed (hører) Herren til.

  • Jona 2:1-2
    2 vers
    70%

    1Og Herren beskikkede en stor Fisk at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Liv tre Dage og tre Nætter.

    2Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.

  • 1 Kong 19:4
    69%

    4Og han gik selv i Ørken en Dags Reise, og kom og satte sig under et Enebærtræ; og han bad, at hans Sjæl maatte døe, og sagde: Det er nok, tag nu min Sjæl, Herre! thi jeg er ikke bedre end mine Fædre.

  • Mark 4:6
    68%

    6Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.

  • Jona 3:1-4
    4 vers
    68%

    1Og Herrens Ord skede anden Gang til Jonas, sigende:

    2Gjør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab for den den Prædiken, som jeg taler til dig.

    3Og Jonas gjorde sig rede og gik til Ninive efter Herrens Ord; og Ninive var en stor Stad for Gud, tre Dages Reise.

    4Og Jonas begyndte at gaae ind i Staden een Dags Reise, og raabte og sagde: Der ere endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omkastes.

  • Job 1:19
    67%

    19Og see, der kom et stort Veir fra hiin Side Ørken og stødte an mod Husets fire Hjørner, at det faldt paa Drengene, og de døde, og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.

  • Fork 1:5
    66%

    5Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).

  • Matt 12:40
    66%

    40Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Fiskens Bug, saa skal Menneskens Søn være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skjød.

  • Job 27:21
    66%

    21Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted.

  • Fork 11:7
    66%

    7Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.

  • Åp 16:8
    65%

    8Og den fjerde Engel udgød sin Skaal i Solen; og den fik Magt til at brænde Menneskene med Ild.

  • Jes 27:8
    65%

    8Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.

  • Amos 8:9
    65%

    9Og det skal skee paa den samme Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen nedgaae om Middagen, og lade Landet blive mørkt om lys Dag.

  • Mark 4:37
    65%

    37Og der kom en stærk Hvirvelvind; men den kastede Bølgerne ind i Skibet, saa at det allerede fyldtes.

  • Klag 1:13
    65%

    13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • Luk 12:55
    65%

    55Og naar I see Søndenveir blæse, sige I: Der kommer Hede; og det skeer.

  • Matt 13:6
    65%

    6Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

  • Joh 6:18
    65%

    18Og Søen reiste sig, da der blæste en stærk Vind.

  • Matt 8:24
    65%

    24Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

  • 1 Mos 19:23
    65%

    23Solen var opgangen over Jorden, og Loth kom til Zoar.

  • Sal 78:26
    65%

    26Han lod Østenveir fare frem under Himmelen, og førte Søndenveir frem ved sin Styrke.

  • 1 Kong 18:45
    65%

    45Og det skede, idet man gik hid og did, da blev Himmelen sort af Skyer og Veir, og der kom en stor Regn; men Achab foer og drog til Jisreel.