Esekiel 34:28
Og de skulle ikke ydermere være Hedningerne til Rov, og intet (vildt) Dyr paa Jorden skal æde dem; men de skulle boe tryggeligen, og der skal Ingen forfærde (dem).
Og de skulle ikke ydermere være Hedningerne til Rov, og intet (vildt) Dyr paa Jorden skal æde dem; men de skulle boe tryggeligen, og der skal Ingen forfærde (dem).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Og jeg vil gjøre med dem en Fredspagt, og lade onde Dyr ophøre af Landet; og de skulle boe i Ørken tryggeligen, og sove i Skovene.
29 Og jeg vil opreise dem en Plantelse til et Navn, og de skulle ikke ydermere borttages af Hunger i Landet, og ei bære ydermere Hedningernes Forsmædelse.
30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre.
27 Og Træer paa Marken skulle give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være i deres Land tryggeligen; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Aags Bomme og redder dem af deres Haand, som lode sig, tjene af dem.
5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
24 Og den skal ikke ydermere være for Israels Huus Torne, som stikke, eller Torne, som gjøre Smerte, fremfor alle dem, som ere trindt omkring dem, som berøve dem; og de skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre.
25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.
26 Og de skulle boe tryggeligen derudi, og bygge Huse og plante Viingaarde, ja boe tryggeligen, naar jeg udfører (mine) Domme imod alle dem, som berøvede dem trindt omkring dem, og, de skulle fornemme, at jeg, Herren, er deres Gud.
26 Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem).
18 Og jeg vil gjøre for dem en Pagt paa samme Dag med (vilde) Dyr paa Marken, og med Fuglene under Himmelen, og med Ormene paa Jorden, og sønderbryde af Landet Bue og Sværd og Krig, og lade dem ligge tryggeligen.
14 derfor skal du ikke ydermere æde Folk, og ei ydermere gjøre dine Folk barnløse, siger den Herre Herre.
15 Og jeg vil gjøre, at man ikke ydermere skal høre Hedningernes Forsmædelse over dig, og du skal ikke ydermere bære Folkenes Forhaanelse, og ikke gjøre dine Folk barnløse ydermere, siger den Herre Herre.
13 Og jeg vil lade omkomme alle dens Dyr fra (at være) hos mange Vande, og intet Menneskes Fod skal røre dem ydermere, og intet Dyrs Klover skulle røre dem.
13 De Overblevne af Israel skulle ikke gjøre Uret og ei tale Løgn, og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de, de skulle fødes (som Hjorden) og lægge sig, og der skal Ingen forfærde dem.
29 Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.
4 Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.
25 En Ulv og et Lam skulle fødes tilhobe, og en Løve skal æde Halm som en Oxe, og en Slanges Spise skal være Støv; de skulle ikke gjøre Ondt, ei heller fordærve paa min Helligheds hele Bjerg, siger Herren.
22 derfor vil jeg frelse mine Faar, og de skulle ikke ydermere være til Rov, og jeg vil dømme imellem Lam og imellem Lam.
11 Og de skulle boe i den, og der skal intet Band være ydermere, og Jerusalem skal beboes tryggeligen.
9 Der skal ingen Løve være, og intet rivende Dyr komme der op paa eller findes der, men de Igjenløste skulle vandre (der).
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
16 Og det skal ikke ydermere være Israels Huus til en Tillid, som skal gjøre, at jeg ihukommer Misgjerning, naar de, de vende Ansigtet efter dem; og de skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre.
27 Saaledes skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: (Saa sandt) jeg lever, om ikke de, som ere i de øde (Stæder), skulle falde ved Sværdet, og den, som er paa Marken, ham haver jeg givet (de vilde) Dyr, at de skulle æde ham, og de, som ere i Befæstningerne og i Hulerne, skulle døe ved Pestilentsen.
28 Thi jeg vil gjøre Landet til en Ødelæggelse og (aldeles) øde, at dets Styrkes Hovmodighed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ødelægges, at Ingen skal gaae over (dem).
13 Og jeg vil udføre dem fra Folkene, og samle dem af Landene, og føre dem i deres Land; og jeg vil føde dem paa Israels Bjerge, ved Strømmene og ihvor de boe i Landet.
14 Jeg vil føde dem med god Føde, og deres Faaresti skal være paa de høie Israels Bjerge; der skulle de ligge i en god Faaresti, og fødes med fed Føde paa Israels Bjerge.
9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.
16 Derfor skulle Alle, som dig have ædet, blive ædte, og alle dine Modstandere, de skulle allesammen gaae i Fængsel; og de, som plyndrede dig, skulle plyndres, og alle dem, som berøvede dig, vil jeg give til Rov.
19 Og Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes; og I skulle boe tryggeligen deri.
8 Du skal blive hjemsøgt efter mange Dage, i de sidste Aar skal du komme til det Land, som er tilbageført fra Sværd, som er samlet af mange Folk, (nemlig) paa Israels Bjerge, som have stedse været øde, naar det er udført fra Folkene, og de boe allesammen tryggeligen.
8 (Saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faar ere blevne til Spise for (alle) vilde Dyr paa Marken, fordi de have ingen Hyrde, og mine Hyrder søgte ikke mine Faar, men Hyrderne fødte sig (selv) og fødte ikke mine Faar,
26 Og din (døde) Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen være, som skrækker dem.
22 Du skal lee ad Ødelæggelse og Hunger, og ikke frygte for (vilde) Dyr i Landet.
23 Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.
15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
6 Og en Ulv skal holde sig til et Lam, og en Parder ligge hos et Kid, og en Kalv og en ung Løve og fedt (Qvæg) tilhobe, og en liden Dreng skal drive dem.
9 De skulle ei gjøre Ondt og ei fordærve (Noget) paa min Helligheds hele Bjerg; thi Jorden er fuld af Herrens Kundskab, ligesom Vandet skjuler Havets (Bund).
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
33 Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.
22 Frygter ikke, I Dyr paa Marken! thi Græsgangene i Ørken udgive Græs; thi (hvert) Træ bærer sin Frugt, Figentræerne og Viintræerne give deres Formue.
11 Ja, jeg vil formere Folk og Fæ hos eder, og de skulle blive mangfoldige og være frugtbare; og jeg vil lade eder boe der som i eders gamle (Tider), og gjøre eder godt (mere) end i eders Begyndelse, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
12 Og jeg vil gjøre, at Mennesker skulle gaae paa eder, (ja) mit Folk Israel, og de skulle eie dig, og du skal være dem til Arv, og du skal ikke blive ved at gjøre dem barnløse.
39 Derfor skulle Zijim med Ijim boe (der), og Strudsunger boe derudi, og den skal ikke ydermere beboes evindeligen, og Ingen skal boe i den fra Slægt til Slægt.
12 Saa sagde den Herre Zebaoth: Der skal endnu paa dette Sted, som er øde, uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder være Hyrders Boliger, som skulle lade Faar ligge (i Græs).
15 Om jeg skulde lade onde Dyr gaae igjennem Landet, som skulde berøve (Folk) deres Børn, og det blev (aldeles øde), at Ingen kunde gaae (der) igjennem for Dyrenes Skyld,
12 for at bytte Bytte og røve Rov, for at vende din Haand igjen over de øde (Stæder), som ere (nu) beboede, og over et Folk, som er sanket fra Hedningerne, som forhverver sig Fæ og Gods, som boer midt udi Landet.
2 Aroers Stæder ere forladte; de skulle være for Hjorde, og de skulle ligge, og Ingen skal forfærde (dem).
3 Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne.
35 Og de skulle sige: Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og de øde og de ødelagte og de nedbrudte Stæder ere faste (og) beboede.