Jesaja 17:2
Aroers Stæder ere forladte; de skulle være for Hjorde, og de skulle ligge, og Ingen skal forfærde (dem).
Aroers Stæder ere forladte; de skulle være for Hjorde, og de skulle ligge, og Ingen skal forfærde (dem).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Damasci Byrde: See, Damascus skal borttages, (saa den) ikke (mere skal være) en Stad, men den skal være en nedfalden (Steenhob).
3 Og Befæstning skal ophøre fra Ephraim, og Riget fra Damascus og fra det Overblevne af de Syrer; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad.
14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
29 For Rytteres og Bueskytters Lyd flyer hver Stad, de gik (op) i de tykke Skyer og stege op paa Bjergene; hver Stad er forladt, og der er Ingen, som boer i dem.
35 Og Tilflugt skal være borte for Hyrderne, og de Ypperlige iblandt Faarene skulle ikke undkomme.
36 (Der høres) Hyrdernes Skrigs Lyd, og Hylen af de Ypperlige iblandt Faarene; thi Herren haver ødelagt deres Føde.
37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.
12 Saa sagde den Herre Zebaoth: Der skal endnu paa dette Sted, som er øde, uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder være Hyrders Boliger, som skulle lade Faar ligge (i Græs).
13 I Stæder paa Bjerget, i Stæder i det Lave, og i Stæder imod Sønden, og i Benjamins Land, og trindt omkring Jerusalem, og i Judæ Stæder skulle Hjordene endnu gaae igjennem for dens Hænder, som tæller (dem), sagde Herren.
9 Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.
7 Og de skulle ødelægges midt iblandt de ødelagte Lande, og dens Stæder skulle være midt iblandt de ødelagte Stæder.
6 Og Havets Egn skal være til Boliger, til Hyrdernes udgravne (Brønde) og Faarestier.
28 Thi jeg vil gjøre Landet til en Ødelæggelse og (aldeles) øde, at dets Styrkes Hovmodighed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ødelægges, at Ingen skal gaae over (dem).
20 Den skal i Evighed ikke blive til, og den skal fra Slægt til Slægt ikke beboes, og ingen Araber skal udslaae Paulun der, ei heller Hyrder lade (Qvæg) ligge der.
19 Staa ved Veien og see dig om, du Aroers Indbyggerske! spørg dem ad, som flye, og hende, som undkommer; siig: Hvad er der skeet?
3 Der er Hyrdernes Hylens Lyd, thi deres Herlighed er ødelagt; der er de unge Løvers Brølens Lyd, thi det høie (Land) ved Jordanen er ødelagt.
14 Og den skal være som en forjagen Raa og som et Faar, hvilket Ingen samler; de skulle vende sig, hver til sit Folk, og flye, hver til sit Land.
20 Og Stæderne, som ere beboede, skulle ødelægges, og Landet være (aldeles) øde, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
10 Og Saron skal være til en Faaresti, og Achors Dal til Leie for Øxne; for mit Folk, for dem, som søge mig.
10 Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.
11 Og jeg vil gjøre Jerusalem til Steenhobe, til Dragers Bolig, og jeg vil gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe der.
39 Derfor skulle Zijim med Ijim boe (der), og Strudsunger boe derudi, og den skal ikke ydermere beboes evindeligen, og Ingen skal boe i den fra Slægt til Slægt.
3 Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne.
15 Dette er den glædelige Stad, den, som boede tryggeligen, som sagde i sit Hjerte: Jeg (er det), og foruden mig Ingen ydermere; hvorledes er den bleven en Forskrækkelse, (vilde) Dyrs Leie? hver, som gaaer forbi den, maa hvidsle og ryste med sin Haand.
26 Jeg saae, og see, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans grumme Vrede.
25 Og til alle Bjerge, som (pleiede at) hakkes med Hakken, derhen skal du ikke komme af Frygt for Torne og Riis, men det skal være til at lade Øxne udi og lade Faar træde paa.
38 Som en hellig Hjord, som en Hjord i Jerusalem paa dens bestemte (Høitider), saa skulle de øde Stæder blive fulde af Menneskehjorde, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
6 Jeg lod udrydde Hedningerne, deres Hjørner ere ødelagte, jeg lod gjøre deres Gader øde, saa Ingen gik igjennem; deres Stæder ere, forstyrrede, saa at der er ingen Mand, at der boer Ingen.
7 En Løve opstiger af sin forviklede (Busk), og Hedningernes Fordærver er uddragen, han er udgangen af sit Sted at gjøre dit Land til en Ødelæggelse; dine Stæder skulle ødelægges, at Ingen skal boe (deri).
2 Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
19 Og de skulle komme og nedlade sig allesammen i de øde Dale og i Klippernes Rifter og i alle Tornebuskene og i alle priselige (Steder).
12 Og Herren skal drive Menneskene langt bort, og midt i Landet skal det være meget forladt.
25 Hvor er den ikke forladt, den berømte Stad, min Glædes By!
10 Saa sagde Herren: Paa dette Sted, om hvilket I sige: Det er øde, uden Folk, uden Fæ, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader, som ere ødelagte, uden Folk og uden Indbyggere og uden Fæ, skal endnu høres
6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
33 Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.
4 derfor, Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne det Overblevne iblandt Hedningerne, der ere trindt omkring, til Rov og Bespottelse;
5 Og jeg vil sønderbryde Stængerne i Damascus, og udrydde Indbyggerne af Avens Dal, og den, som holder Spiret, af Beth-Eden; og Folket af Syrien skal bortføres til Kir, sagde Herren.
18 Dine Hyrder slumre, o Konge i Assyrien! dine Ypperlige boe (tryggeligen); dit Folk, de ere adspredte paa Bjergene, og (der er) Ingen, som samler (dem).
13 Og Landet skal blive aldeles øde for sine Indbyggeres Skyld, for deres Idrætters Frugts Skyld.
2 Ellers skal det skee, at ligesom en Fugl vanker hid og did, som bliver udladt af Reden, (saa) skulle Moabs Døttre være ved Arnons Færgesteder.
2 Israels Jomfru er falden, hun skal ikke opstaae mere; hun er forladt i sit Land, der er Ingen, som opreiser hende.
3 Til hende skulle Hyrder komme og deres Hjorde; de slaae Pauluner trindt omkring imod hende, de afæde, hver sin Plads.
28 Og de skulle ikke ydermere være Hedningerne til Rov, og intet (vildt) Dyr paa Jorden skal æde dem; men de skulle boe tryggeligen, og der skal Ingen forfærde (dem).
23 Imod Damascus: Hamath og Arphad er beskjæmmet, thi de hørte et ondt Rygte, de ere smeltede; hos Havet er Bekymring, man kan ikke være der stille.
9 Giver Moab Vinger, thi den skal flyve hastigen bort, og dens Stæder skulle være til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe i dem.
1 Herrens Ords Byrde: I Chadrachs Land og Damascus (skal) hans Hvile (være); thi Herren haver et Øie over Menneskene, ligesom over alle Israels Stammer.
11 og du skal sige: Jeg vil drage op i Landet, (der, hvor der ere) ubefæstede (Byer), jeg vil komme (over dem), som ere stille, som boe tryggeligen, som boe alle uden Mure, og have hverken Stænger eller dobbelte Porte,