Jesaja 54:17

Original Norsk Bibel 1866

Intet Redskab, som er dannet imod dig, skal lykkes, og hver Tunge, som staaer op imod dig i Dommen, skal du fordømme; denne er Herrens Tjeneres Arv og deres Retfærdighed af mig, siger Herren.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 50:8 : 8 (Han er) nær, som mig retfærdiggjør; hvo vil trætte med mig? lader os staae tilhobe; hvo (er den), som haver Ret imod mig? han komme hid til mig.
  • Rom 8:28-39 : 28 Men vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldte. 29 Thi hvilke han forud kjendte, dem haver han og forud beskikket at vorde dannede efter hans Søns Billede, paa det at han skal være den Førstefødte iblandt mange Brødre. 30 Men hvilke han forud beskikkede, dem haver han og kaldet; og hvilke han kaldte, dem haver han og retfærdiggjort; men hvilke han retfærdiggjorde, dem haver han og herliggjort. 31 Hvad skulle vi da hertil sige? Er Gud for os, hvo (kan da være) imod os? 32 Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skjenke os alle Ting Med ham? 33 Hvo vil anklage Guds Udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør. 34 Hvo er den, som fordømmer? Christus er den, som er død, ja meget mere, som og er opreist, som og er ved Guds høire Haand, som og træder frem for os. 35 Hvo skal kunne skille os fra Christi Kjærlighed? Trængsel, eller Angest, eller Forfølgelse, eller Hunger, eller Nøgenhed, eller Fare, eller Sværd? 36 — Ligesom skrevet er: For din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. — 37 Men i alle disse Ting mere end seire vi ved ham, som os elskede. 38 Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstendømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende, 39 ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kjærlighed i Christo Jesu, vor Herre.
  • Joh 10:28-30 : 28 og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle slet ikke fortabes evindelig, og Ingen skal rive dem af min Haand. 29 Min Fader, som haver givet mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand. 30 Jeg og Faderen vi ere Eet.
  • Rom 8:1 : 1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
  • Åp 12:10 : 10 Og jeg hørte en høi Røst i Himmelen, som sagde: Nu er Saligheden og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
  • Jes 54:15 : 15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde.
  • Jes 29:8 : 8 Og det skal være, som (naar) den Hungrige drømmer, og see, han æder, men (naar) han opvaagner, da er hans Sjæl tom, og ligesom naar den Tørstige drømmer, og see, han drikker, og han opvaagner, og see, han er træt, og hans Sjæl er tørstig; saaledes skal alle Hedningernes Mangfoldighed blive, som stride imod Zions Bjerg.
  • Sal 32:6 : 6 Derfor skal hver Hellig bede til dig til den Tid, (naar du) findes; ja, naar der komme store Vandskyl, skulle de ikke naae til ham.
  • Sal 2:1-6 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem. 5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende): 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
  • Dan 6:20 : 20 Da stod Kongen op om Morgenen, i Dagningen, og gik hasteligen hen til Løvekulen.
  • Fil 3:9 : 9 og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;
  • Jes 61:10 : 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
  • Jer 23:6 : 6 I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.
  • Jes 45:24-25 : 24 Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes. 25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
  • Jes 58:14 : 14 da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.
  • Rom 3:22 : 22 nemlig Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, til Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Forskjel;
  • Rom 10:4 : 4 Thi Christus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som troer.
  • 1 Kor 1:30 : 30 Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
  • 2 Kor 5:21 : 21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
  • Rom 6:22-23 : 22 Men nu I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds Tjenere, have I Frugt deraf for eder til Helliggjørelse; men Enden er et evigt Liv. 23 Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.
  • 2 Pet 1:1 : 1 Simon Petrus, Jesu Christi Tjener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro, som vi, ved vor Guds og Frelsers Jesu Christi Retfærdighed:
  • Matt 16:18 : 18 Men jeg siger dig ogsaa, at du er Petrus; og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Helvedes Porte skulle ikke faae Overhaand over den.
  • Esek 38:9-9 : 9 Og du skal drage op, du skal komme som et Bulder, du skal være som en Sky til at skjule Landet, du og alle dine Hære, og mange Folk med dig. 10 Saa sagde den Herre Herre: Og det skal skee paa den samme Dag, (da) skulle (saadanne) Ting opstige i dit Hjerte, og du skal tænke en ond Tanke,
  • Dan 3:26 : 26 Da traadte Nebucadnezar frem til den gloende brændende Ovns Mund, svarede og sagde: Sadrach, Mesach og Abed-Nego, I den høieste Guds Tjenere! gaaer ud og kommer (hid)! Da gik Sadrach, Mesach og Abed-Nego ud midt af Ilden.
  • Job 42:7 : 7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
  • Job 1:11 : 11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
  • Sal 61:5 : 5 Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.
  • Sal 71:16 : 16 Jeg vil gaae ind i Herrens Herrens Kraft, jeg vil ihukomme din Retfærdighed, (ja) din alene.
  • Sal 71:19 : 19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
  • Job 2:5 : 5 Dog udræk nu din Haand og rør ved hans Been og ved hans Kjød, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
  • Job 22:5-9 : 5 Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger? 6 Thi du tog Pant af dine Brødre foruden Aarsag, og afførte de Nøgnes Klæder. 7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød. 8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri. 9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses. 10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig, 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig. 12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere. 13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket? 14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds. 15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa? 16 som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold, 17 de, som sagde til Gud: Vig fra os! og hvad havde den Almægtige gjort dem? 18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig. 19 De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:) 20 Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem. 21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig. 22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte. 23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner! 24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene. 25 Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke. 26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud. 27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter. 28 Naar du beslutter en Ting, da skal den stadfæstes for dig, og Lyset skal skinne paa dine Veie. 29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene. 30 Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
  • Sak 3:1-4 : 1 Derefter lod han mig see Josua, den Ypperstepræst, staaende for Herrens Engels Ansigt, og Satan stod hos hans høire Haand til at imodstaae ham. 2 Da sagde Herren til Satan: Herren skjælde dig, Satan! ja, Herren, som udvalgte Jerusalem, skjælde dig! er denne ikke en rygende Brand, som er reddet af Ilden? 3 Og Josua var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt. 4 Da svarede han og sagde til dem, som stode for hans Ansigt, sigende: Borttager de skidne Klæder af ham; derefter sagde han til ham: See, jeg haver borttaget din Misgjerning fra dig, og vil iføre dig Helligdagsklæder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred.

    14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.

    15 See, man skal holde sig aldeles fremmed (mod dig, dog) ikke af mig; (men) hvo, der holder sig fremmed hos dig imod dig, skal falde.

    16 See, jeg, jeg haver skabt en Smed, som opblæser Kul i Ild og udfører Redskab til sin Gjerning, og jeg, jeg haver skabt en Fordærver til at fordærve.

  • 74%

    18 Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet.

    19 Og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig, siger Herren, til at redde dig.

  • 20 Og jeg vil gjøre dig for dette Folk til en Kobbermuur, (som) er fast, og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig til at frelse dig og til at redde dig, siger Herren.

  • 2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.

  • 71%

    19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.

    20 Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig.

  • 12 Jeg, jeg vil kundgjøre din Retfærdighed og dine Gjerninger, at de skulle ikke gavne dig.

  • 21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).

  • 4 Og du skal eftergive, og (det) af dig (selv), af din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gjøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindeligen.

  • 17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.

  • 21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.

  • 11 See, de skulle beskjæmmes og skamme sig, alle de, (som ere) optændte imod dig; de skulle blive som Intet, og de Mænd, som trætte med dig, skulle omkomme.

  • 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.

  • 11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.

  • 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.

  • 17 Jeg vil fremføre Guld istedetfor Kobberet, og fremføre Sølv istedetfor Jernet, og Kobber for Træet, og Jern istedetfor Stenene, og jeg vil gjøre, at din Besøgelse (skal blive til) Fred, og dine Trængere til Retfærdighed.

  • 11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.

  • 16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.

  • 13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;

  • 39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.

  • 69%

    11 Herren sagde: Mon (det skal) ikke (gaae) dine Overblevne vel? mon jeg ikke vil komme Fjenden til at møde dig paa Ulykkens Tid og paa Nødens Tid?

    12 Mon (noget) Jern kan bryde Jern fra Norden og Kobber?

  • 24 Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes.

  • 5 Min Retfærdighed er nær, min Salighed er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folk; Øer skulle bie efter mig og vente efter min Arm.

  • 68%

    40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

    41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

  • 4 Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.

  • 10 Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.

  • 17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.

  • 11 saa skal mit Ord være, som skal udgaae af min Mund; det skal ikke komme tomt igjen til mig, men det skal gjøre det, mig behager, og hvad jeg sender det til, skal lykkes for det.

  • 7 (Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

  • 16 Derfor skulle Alle, som dig have ædet, blive ædte, og alle dine Modstandere, de skulle allesammen gaae i Fængsel; og de, som plyndrede dig, skulle plyndres, og alle dem, som berøvede dig, vil jeg give til Rov.

  • 68%

    42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

    43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.

  • 8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.

  • 3 Og du skal være en deilig Krone i Herrens Haand, og en kongelig Hue i din Guds Haand.

  • 14 Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.

  • 15 Hver den, som bliver funden, skal igjennemstikkes, og hvo, som føier sig (til dem), skal falde ved Sværdet.

  • 30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.

  • 4 Og han skal dømme iblandt Hedningerne og straffe mange Folk, og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd mod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.

  • 10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.

  • 22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.

  • 35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

  • 7 Thi jeg vil bestille Fordærvere over dig, hver med sine Vaaben, og de skulle afhugge dine udvalgte Cedere og kaste (dem) paa Ilden.

  • 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,

  • 9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste midt af dig, og jeg vil fordærve dine Vogne.