Salmenes bok 49:4
Min Mund skal tale idel Viisdom, og mit Hjertes Betenkning (skal være) megen Forstand.
Min Mund skal tale idel Viisdom, og mit Hjertes Betenkning (skal være) megen Forstand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
2 Jeg vil oplade min Mund ved Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordum (Tid),
3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
5 Jeg vil bøie mit Øre til Ordsprog, jeg vil aabne (Munden) med min mørke Tale, (legende) paa Harpe.
12 Fremdeles er et Ord mig tilbragt hemmeligen, og mit Øre fattede lidet deraf.
13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,
6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger.
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.
4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;
31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.
17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
49 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! de sige om mig: Mon han ikke bruger idel Lignelser?
3 at kundgjøre din Miskundhed om Morgenen, og din Sandhed om Nætterne,
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.
4 Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.
5 Den Herre Herre haver aabnet mig Øret, og jeg, jeg var ikke gjenstridig, jeg vendte mig ikke tilbage.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
15 Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
1 Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.