Esekiel 20:49
Og jeg sagde: Ak Herre Herre! de sige om mig: Mon han ikke bruger idel Lignelser?
Og jeg sagde: Ak Herre Herre! de sige om mig: Mon han ikke bruger idel Lignelser?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
45Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
47Og du skal sige til Skoven imod Sønden: Hør Herrens Ord: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil antænde en Ild i dig, og den skal fortære alle grønne Træer og alle tørre Træer i dig, den heftige Lue skal ikke udslukkes, men alle Ansigter fra Sønden til Norden skulle blive forbrændte ved den.
48Og alt Kjød, de skulle see, at jeg, Herren, jeg haver optændt den; den skal ei udslukkes.
19Og Folket sagde til mig: Vil du ikke give os tilkjende, hvad disse Ting (betyde) os, efterdi du gjør (saa)?
20Og jeg sagde til dem: Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! fremsæt en mørk Tale, og siig en Lignelse til Israels Huus.
21Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
3Du Menneskesøn! tal til Israels Ældste, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Monne I ere komne til at adspørge mig? (saa vist) jeg lever, jeg vil ikke være adspurgt af eder, siger den Herre Herre.
20Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
15See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
15Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
20Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
13Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae ikke heller.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
20Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
10Og Disciplene gik til ham og sagde til ham: Hvi taler du til dem ved Lignelser?
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
5Og jeg sagde: Herre Herre! lad dog af, hvorledes skal Jakob kunne bestaae? thi han er ringe.
1Men Job svarede og sagde:
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8Thi naar jeg taler, maa jeg skrige (og) raabe om Vold og Ødelæggelse; thi Herrens Ord er blevet mig til Forhaanelse og Haanhed den ganske Dag.
9Og jeg sagde: Jeg vil ikke komme ham ihu, og ei tale ydermere i hans Navn, men det var i mit Hjerte, som en brændende Ild (havde været) indelukket i mine Been; og jeg søgte med Møie at fordrage det, men jeg kunde ikke.
9Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du?
6Men jeg sagde: Ak Herre Herre! see, jeg veed ikke at tale, thi jeg er ung.
2Jeg vil oplade min Mund ved Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordum (Tid),
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
27Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Huus, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Eders Fædre have endnu hermed forhaanet mig, idet de have forgrebet sig saare imod mig.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
9Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører flitteligen og forstaaer ikke, og seer flitteligen og fornemmer ikke.
4Min Mund skal tale idel Viisdom, og mit Hjertes Betenkning (skal være) megen Forstand.
20Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
49Thi jeg haver ikke talet af mig selv; men Faderen, som mig haver udsendt, han haver givet mig Befaling, hvad jeg skal sige og hvad jeg skal tale;
16Da sagde Esaias til Ezechias: Hør Herrens Ord:
7Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
16Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie.
3Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.
28Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.