Salmenes bok 78:2
Jeg vil oplade min Mund ved Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordum (Tid),
Jeg vil oplade min Mund ved Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordum (Tid),
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
4 Min Mund skal tale idel Viisdom, og mit Hjertes Betenkning (skal være) megen Forstand.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
35 at det skulde fuldkommes, som er sagt ved Propheten, som siger: Jeg vil oplade min Mund i Lignelser, jeg vil udsige det, som haver været skjult fra Verdens Grundvold blev lagt.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
20 Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare.
3 som vi have hørt og vide, og vore Fædre fortalte os;
17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
18 det, de Vise have kundgjort og ikke dulgt, (det, de fik) af deres Fædre,
2 Du Menneskesøn! fremsæt en mørk Tale, og siig en Lignelse til Israels Huus.
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.
20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.
12 Fremdeles er et Ord mig tilbragt hemmeligen, og mit Øre fattede lidet deraf.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.
5 Du holdt mine Øine vaagne, jeg var bekymret og talede ikke.
49 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! de sige om mig: Mon han ikke bruger idel Lignelser?
11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
15 Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket.
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
3 Jeg haver fra den (Tid) kundgjort de forrige Ting, og de gik ud af min Mund, og jeg lod høre dem; jeg gjorde det hasteligen, og de kom;
8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.
13 Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae ikke heller.
10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.
12 Jeg vil komme Herrens Gjerninger ihu; sandelig, jeg vil komme dine underlige Ting ihu fra fordum (Tid).
10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
16 da aabenbarer han (det) for Folkenes Øre og besegler (det) ved deres Tugtelse,
13 Og de, som søge efter mit Liv, sætte Snarer, og de, som søge min Ulykke, tale om, (hvorledes de kunne gjøre mig) Skade, og grunde den ganske Dag paa allehaande Svig.
6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;