Job 39:2
naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?
naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,
3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde?
4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?
5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort?
22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,
31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?
32 Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn?
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger.
10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.
11 Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne.
12 Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?
14 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?
15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?
16 (Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre?
5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal (sat) hos dig, haver du sat hans beskikkede (Tid), som han ikke kan overgaae,
10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
9 Mon jeg skulde lade bryde (Moderslivet) og ikke lade føde? siger Herren, eller skulde jeg, som lader (Andre) føde, tillukkes? sagde din Gud.
37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
24 (Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid).
19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?
23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
28 Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber?
29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen?
7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
5 Ligesom du ikke veed, hvad Veirets Vei er, og hvorledes Benene (blive beredte) i en Frugtsommeligs Liv, saaledes kan du ikke vide Guds Gjerning, som gjør det altsammen.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
5 Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.
8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?
7 Mon du være født (som) det første Menneske, og er du avlet førend Høiene?
18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?
12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt?
5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring.
11 som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,