Jesaja 38:21
Men Esaias havde sagt, at de skulde tage en Klump af Figen og gjøre den til et Plaster paa hans Byld, saa skulde han leve.
Men Esaias havde sagt, at de skulde tage en Klump af Figen og gjøre den til et Plaster paa hans Byld, saa skulde han leve.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og det skede, der Esaias var ikke gaaen ud af den mellemste Forgaard, da skede Herrens Ord til ham, sigende:
5Vend tilbage og siig til Ezechias, mit Folks Fyrste: Saa sagde Herren, Davids, din Faders, Gud: Jeg haver hørt din Bøn, jeg haver seet din Graad; see, jeg læger dig; paa den tredie Dag skal du gaae op i Herrens Huus.
6Og jeg vil lægge til dine Dage femten Aar, og frie dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand, og beskjærme denne Stad, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.
7Og Esaias sagde: Henter en Klump Figen; og de hentede den og lagde paa Bylden, og han blev ved Live.
8Og Ezechias sagde til Esaias: Hvilket er det Tegn, at Herren vil læge mig, og at jeg skal gaae op paa den tredie Dag i Herrens Huus?
9Og Esaias sagde: Du skal have dette Tegn af Herren, at Herren skal gjøre denne Gjerning, som han haver sagt: Skal Skyggen gaae ti Streger frem, eller gaae ti Streger tilbage?
22Og Ezechias havde sagt: Hvad (skal være) Tegn (dertil), at jeg skal gaae op i Herrens Huus?
9Ezechias's, Judæ Konges, Skrift, der han havde været syg og var bleven helbredet af sin Sygdom:
20Og Herren bønhørte Ezechias og lægede Folket.
4Og Herrens Ord skede til Esaias, sigende:
5Gak og siig til Ezechias: Saa sagde Herren, Davids, din Faders, Gud: Jeg haver hørt din Bøn, jeg haver seet din Graad; see, jeg lægger femten Aar til dine Dage.
6Og jeg vil frie dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand, og beskjærme denne Stad.
7Og du skal have dette Tegn af Herren, at Herren skal gjøre denne Gjerning, som han haver sagt:
18Og naar der er en Byld paa (Nogens) Kjød, i Huden derpaa, og den er bleven lægt,
16Da sagde Esaias til Ezechias: Hør Herrens Ord:
1I de Dage blev Ezechias dødssyg; og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.
1I de samme Dage blev Ezechias dødssyg, og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.
2Og Ezechias vendte sit Ansigt til Væggen og bad til Herren,
21Da sendte Esaias, Amoz Søn, til Ezechias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: (Jeg haver hørt,) hvad du haver bedet til mig imod Senacherib, Kongen af Assyrien.
13Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder.
5Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:
14Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
1Paa den samme Tid sendte Merodach Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skjenk til Ezechias; thi han havde hørt, at han havde været syg og var bleven stærk.
5Der Kong Ezechias Tjenere kom til Esaias,
6da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, med hvilke Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
24I de samme Dage blev Ezechias dødssyg, og han bad til Herren; og han talede til ham og gav ham et underligt Tegn.
5Saa sagde Herren, Israels Gud: Ligesom disse gode Figener, saaledes vil jeg erkjende til det Gode de Bortførte af Juda, hvilke jeg bortsendte fra dette Sted til Chaldæernes Land.
17at det skulde fuldkommes, som er talt ved Propheten Esaias, som siger: Han tog vore Skrøbeligheder og bar (vore) Sygdomme.
12Paa den samme Tid sendte Berodach Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skjenk til Ezechias; thi han havde hørt, at Ezechias havde været syg.
5Der Kong Ezechias Tjenere kom til Esaias,
17Thi jeg vil lade din Lægedom tage til, og læge dig af dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den Fordrevne, (og sagde), det er Zion, Ingen spørger efter det.
6Fra Fodsaale og indtil Hovedet er intet Heelt paa det, (men) Saar og Blaaslaget og Bylder, fulde af Røde, som ikke ere udtrykkede og ei forbundne og ei lindrede med Olie.
12Thi saa sagde Herren: Din Forstyrrelse er ulægelig, dit Saar er (meget) svagt.
13Ingen udfører din Sag anlangende (din) Byld, ingen Lægedom (vederfares) dig til Helbredelse.
3Da kom Esaias, Propheten, til Kong Ezechias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt, og hvorfra ere de komne til dig? og Ezechias sagde: De ere komne fra et langt fraliggende Land til mig, fra Babel.
22Mon der ikke er Balsam i Gilead? eller er der ikke Læge? hvorfor tager mit Folks Datters Lægedom ikke til?
18Jeg saae hans Veie, og jeg vil læge ham, og jeg vil skaffe ham Rolighed, og jeg vil give ham og hans Sørgende (megen) Trøst igjen.
20Herre! (kom) at frelse mig, saa ville vi lege paa min Strængeleg i Herrens Huus alle de Dage, vi leve.
5Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.
20Da sendte Esaias, Amoz Søn, til Ezechias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg haver hørt, hvad du haver bedet til mig imod Senacherib, Kongen af Assyrien.
6See, jeg vil lade dens Lægedom og Sundhed tage til, og læge dem, og aabenbare dem overflødig Fred og Troskab.
14Da kom Esaias, Propheten, til Kong Ezechias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt, og hvorfra ere de komne til dig? og Ezechias sagde: De ere komne af et Land langt fra, fra Babel.
15Og Ezechias bad til Herren og sagde:
31Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig og gaaer ud til mig, og æder hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker hver Vand af sin Grøft,
32indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde, et Land, (i hvilket der ere) Olietræer, Olie og Honning, saa skulle I blive ved Live og ikke døe; og adlyder ikke Ezechias, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal frie os.
1Kommer, og lader os vende om til Herren; thi han haver sønderrevet og skal læge os, han haver slaget og skal forbinde os.
11Far op til Gilead og tag Balsam, du Jomfru, Ægypti Datter! du bruger forgjæves megen Lægedom; dig (vederfares dog) ingen Helbredelse.
17(ja) saaledes siger den Herre Zebaoth: See, jeg sender paa dem Sværdet, Hungeren og Pestilentsen, og jeg vil gjøre dem som de slette Figener, som ikke kunne ædes, fordi de ere onde.
16Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig, og gaaer ud til mig, og æder, hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker, hver Vand af sin Grøft,
8Da sagde Kongen til Hasael: Tag en Gave med dig og gak imod den Guds Mand, og spørg Herren ad ved ham og siig: Skal jeg leve af denne Sygdom?