Salmenes bok 89:44
Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.
Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
38Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.
39Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.
40Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
41Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.
42Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
43Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.
45Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden.
46Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
19Og jeg vil støde dig ned af dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Stand.
9Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
18Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
19Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.
15Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.
9Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.
10Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,
16og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.
44Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.
45Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.
5Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
5Thi du haver udført min Ret og min Sag; du sad paa (din) Throne, (du,) som dømmer i Retfærdighed.
16Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
12Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
61Og han gav sin Styrke i Fængsel, og sin Herlighed, i Fjendens Haand.
5(da maa jeg sige:) Hvad er et Menneske, at du kommer ham ihu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?
6Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
11Din Høihed er nedkastet i Helvede med dine Psalteres Lyd, der skal strøes Orme under dig, og Maddiker bedække dig.
12Hvorledes er du falden af Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødes Søn? (hvorledes) er du nedhuggen til Jorden, du, som svækkede Hedningerne?
3Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn!
19Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,
36Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
11Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
7Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger;
17De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
17Dit Hjerte er ophøiet for din Deiligheds Skyld, du haver fordærvet din Viisdom (tillige) med din Herlighed; jeg haver kastet dig paa Jorden, hengivet dig for Kongers Ansigt, at de skulle see paa dig.
10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
5Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.
6Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
20Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham.
49Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
14Og Herren haver budet imod dig, at der skal ikke være Sæd af dit Navn ydermere; jeg vil udrydde det udskaarne og støbte Billede af din Guds Huus, jeg vil (der) gjøre din Grav, naar du er bleven foragtelig.
6Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.
7Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
20Du overvælder ham i Evighed, og han farer hen, du forvender hans Ansigt og lader ham fare.
51Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
4(Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?
25Og du vanhellige (og) ugudelige Israels Fyrste, hvis Dag kommer til den Tid, naar Misgjerningen (er kommen) til Ende!
17Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.
30Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).