Salmene 89:45

Original Norsk Bibel 1866

Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 109:29 : 29 Lad mine Modstandere iføres med Forsmædelse, og klædes med deres Skam som med en Kappe.
  • Sal 44:15 : 15 Du gjør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet (ad os) iblandt Folkene.
  • Sal 71:13 : 13 Lad dem beskjæmmes, (ja) fortæres, som staae imod min Sjæl; lad dem iføres med Forhaanelse og Skjændsel, som søge min Ulykke.
  • Sal 89:28-29 : 28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden. 29 Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
  • Sal 102:23 : 23 naar Folkene samles tilsammen, og Rigerne til at tjene Herren.
  • Jes 63:18 : 18 En liden (Tid) have de, som ere dit hellige Folk, eiet (Landet; men) vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.
  • Mika 7:10 : 10 Og min Modstanderinde skal see det, og Skam skal skjule hende, som siger til mig: Hvor er Herren din Gud? mine Øine skulle see det paa hende, nu skal hun blive til at nedtrædes som Dynd paa Gaderne.
  • 2 Krøn 10:19 : 19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.

    39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.

    40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.

    41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.

    42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

    43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.

    44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.

  • 81%

    46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.

    47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?

    48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?

    49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.

  • 23 naar Folkene samles tilsammen, og Rigerne til at tjene Herren.

  • 74%

    4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge:

    5 Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve).

  • 2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.

  • 9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

  • 15 Du gjør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet (ad os) iblandt Folkene.

  • 71%

    10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,

    11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.

  • 71%

    10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

    11 Borttag din Plage fra mig; (thi) jeg, jeg er (næsten) aldeles udryddet ved din Haands Slag.

  • 12 Min Levetid er bortfaren og bortflyttet fra mig som en Hyrdes Paulun; jeg haver afrevet mit Levnet som en Væver, han vil afskjære mig ved Magerhed; fra om Dagen indtil om Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.

  • 71%

    8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.

    9 Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke.

  • 70%

    43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

    44 Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.

    45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • 5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.

  • 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

  • 9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

  • 9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

  • 6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.

  • 2 Herre! du havde Behagelighed, til dit Land, du omvendte Jakobs Fængsel.

  • 5 Han begjærede Liv af dig, (saa) gav du ham (det, ja) et langt Levnet, evindelig og altid.

  • 51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,

  • 8 Hans Dage skulle blive faa, en Anden skal annamme hans Embede.

  • 26 Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.

  • 2 Herre! Kongen skal glæde sig i din Kraft, og hvor saare skal han fryde sig ved din Frelse!

  • 3 Du forvandler et Menneske, at han bliver knust, og du siger: Kommer igjen, I Menneskens Børn!

  • 4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

  • 7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud!

  • 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.

  • 8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 19 Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld.

  • 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).

  • 19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,

  • 3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 13 Du drog ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuste Hovedet af den Ugudeliges Huus, der du blottede Grundvolden indtil Halsen, Sela!

  • 5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?